Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til lige at opsummere hvad vi har lavet i Sydney de sidste dage inden vi drager videre mod Brisbane. Vi har haft nogle dejlige dage her. Vi har set Operahuset og Harbour-bridge fra lands, vands og luften. Og vi har gået på harbour-bridge og set Operahuset helt tæt på også inden i, og vi er alle enige om at det ser bedre ud i virkeligheden end på billeder, så vi er ikke skuffet. Vi har desuden været ude og flyve med vandflyver hvilket var en stor oplevelse, selvom alle piger lige var lidt nervøse, men det var en dejlig tur, hvor vi også så hvaler, Bondi-beach og fik et godt overblik over Sydney. Vi har også både sejlet, kørt med bus og tog, som er de måder man kommer rundt omkring Sydney og selve vandruten fungerer helt fantastisk. vi har sejlet ud til Zoo og fik set hvad Australien kan byde på af dyr og krybdyr og vi faldt helt i svime da vi fik lov til at ae en kænguru og komme helt tæt på en koalabjørn, så det var en god dag.
Vi har også været ude og bare gå rundt i gaderne og set på butikker og byen har jo alt, som alle andre storbyer, så en god shoppetur er ikke helt af vejen her. Vi blev i hvert fald stimuleret for en stund. Sydney er en dejlig nem by at komme rundt i og selv Jette kan finde vej.
I dag har vi så set Blue Mountains, hvilket tog bare 2-3 timer at komme der ud og hjem igen. Men vi havde en god tur, hvor vi fik både kørt i bus, tog lifter ind over bjergene og fik en rgitig god tur i et tog, hvor ruten havde et fald på over 50 grader, der kom pulsen lige lidt op at køre. Vi fik gået en god tur i regnskoven og fik en fornemmelse af hvad en regnskov er, selvom vi ikke fik set mange dyr eller fugle, da de holder sig langt væk fra alle os turister, men vi havde en dejlig tur.
Vi har dog ikke oplevet så meget aftenliv i Sydney da vi har haft lidt problemer med døgnrytmen og vi har ingen problemer med at få pigerne til at gå i seng. Vi har haft 3 aftener hvor vi ikke en gang kom ud og spise, en af aftener fik vi slet ikke mad, da vi alle faldt i søvn, men til gengæld vågnede vi kl. 3-4 om natten, så vi fik noget ud af dagen. I dag har vi så nået at spise ude og pigerne er først faldet i søvn ved 8 - 8-30 tiden og Nikolai og jeg er vågne endnu, hvilket er helt fantastisk. Så nu regner vi med at vi snart får en normal dagsrytme igen.
Håber alle er vel og nyder livet, det gør vi.
Knus fra os alle 4
- comments
Kaina Hej med jer! Hvor lyder det bare fedt! Vi er kede af, at vi ikke fik ønsket god tur, men så er det jo dejligt, at man kan "blogge" og alt sådan noget moderne noget:-). Vi er også så småt startet ferie - lige nu med maling af træværk og andre praktiske ting, men det er jo også en form for ferie...hmm... Vi skal bare nusse rundt de næste 14 dage, så vi vil helt sikkert følge med i jeres eventyr! Ha' det rigtig godt. Knus fra os alle på Horsemosevej
friis Lyder for fedt. Glæder mig det kører for jer,ser frem til næste opdate hils Mike og Dunk og de andre tosser
Jeanette Det hele lyder så fantastisk og beskrivende, fuldstændig så overvældende som at være der selv :-). Vi glæder os til næste update..... Knus fra Jeanette & Co.
Morten og Rie Dejligt at høre fra Jer :o) Og i ligner jo nogle der nyder det. Vi har det også godt herhjemme og vi passer rigtig godt på huset og kattene. Knus fra os
Birgitte Volden Hvor er det bare dejligt at høre i har det godt og i får oplevet en masse spændende ting. Det må være heltl fantastisk at opleve Sidney og Operahuset på tæt hold - nu hvor man kun har set det på billeder og på TV. Glæder os til at høre mere fra jer. Knus fra os i Holbæk
Fam. Risager Super at høre i har det godt, og dejligt at se nogle billeder af jeres spændende oplevelser. Vi glæder os til mere. Knus fra Risager