Så har vi igen fast grund under fødderne efter tre dage på et af verdens syv vidundere, The Great Barrier Reef, hvor vi byttede en mindre formue til gengæld for en masse fantastiske undervandsoplevelser og et dykkercertifikat til mig. Det tog et par dage med teoretisk og praktisk undervisning i klasselokale og swimmingpool, en skriftlig prøve, fire dyk inkl. en praktisk prøve i havet, og nu har jeg så lov til at dykke ned til 18 meters dybde med en certificeret makker - f.eks. Thomas.

I de tre dage boede vi alle fire sammen i en kahyt på en stor båd, der sejlede os rundt til forskellige steder på Great Barrier Reef, og det blev i alt til ni dyk til hver af os, hvoraf de to var om natten. Vi så massevis af fine fisk, koraller, stingrays (rokken, der fik ram på Steve Irwin), muslinger på 70cm med fantastiske blå-lilla farver indeni, klappede en havskildpadde og meget vigtigt: Vi fandt Nemo!

Noget andet meget stort skete også for mig på turen: Jeg var temmelig bekymret for, hvad der ville ske, når vi skulle dykke dybt ned, hvis jeg skulle få øje på min store skræk: En haj!!! Men da vi først var dernede, og vores instruktør pludselig signalerede, at der var sådan én forude, tænkte jeg bare: "Den skal jeg i hvert fald se!!" og skyndte mig op og greb hans hånd, så jeg ikke skulle blive så bange, og kiggede i den retning han pegede - og så min allerførste haj! Og så var jeg ikke bange for dem mere.. Kureret, sådan dér! Derefter var det ren fornøjelse, og jeg så mange mange hajer på op til et par meter på vores dyk.

Desværre gyngede det også en hel del derude, og alle var vist glade for at komme i land, da turen endte. Selvom det er ligesom om, det stadig gynger her flere dage efter.

I onsdags tog vi afsked med Pernille og Carina og hoppede på flyet til Darwin - byen hvor alt handler om krokodiller. Her er om muligt endnu mere varmt og fugtigt end i Cairns, da regntiden er lige på trapperne. Man bliver hurtigt svimmel af at være udenfor og søger hele tiden alt, hvad der hedder aircondition, skygge, vand fra sprinklere.. og bliver helt glad, når der kommer en regnbyge. På grund af de ekstreme forhold kan kroppen meget hurtigt gå fra at have det fint, til at svigte en totalt, og derfor har Thomas og jeg imellem os indført en meget praktisk regel, der hedder "basic need". Man kan melde basic need, hvis man er tørstig, sulten, skal på toilettet, er ekstremt træt eller har brug for beskyttelse (mod f.eks. sol eller slemme myg) og så skal man indstille alle aktiviteter, indtil det givne behov er dækket. De første par dage i Darwin har jeg været ét stort basic need på grund af varmen, men efterhånden er min krop begyndt at vænne sig til det.

I dag har vi gjort en masse indkøb og er klar til at tage af sted i vores lejede campervan (vi har fået en fin en med Buddy Holly malet på siden) og begive os ud på vores 4.500km lange rute til Perth med første stop i Kakadu nationalpark. Vi er meget, meget spændte og glæder os!

Højdepunkter: Havskildpadder og hajer var en meget stor oplevelse! Og det vidunderlige, klare, mørkeblå vand. Og australiere der bliver begejstrede hver gang, vi fortæller dem om vores rute. De siger, det bliver en fantastisk tur!

Lavpunkter: Pengene forsvinder skræmmende hurtigt, ligesom tiden med mine dejlige veninder. Det ville have været dejligt at følges lidt længere.

Kulturchok: Vi skulle købe et australsk sim-kort til telefonen og undersøgte hvilket selskab, der havde den bedste dækning. Det kom noget bag på os, at de små farvede pletter ikke var områder uden forbindelse med omvendt. Man kan simpelthen ikke snakke i mobil i 90-95% af det her land! Dog skulle det være muligt at ringe 112 uanset hvor, man befinder sig, bare rolig.