Profile
Blog
Photos
Videos
I nat sov vi 12 i et forholdvis lille rum. Der var en del snorken, jeg sov ikke særlig meget.
Efter morgenmaden starter dagen godt med omkring 3 timers opstigning. Fra omkring 1700 m til omkring 2300 m ved Col du Bonhomne. Vi kom igennem et flot landskab med foss, rislende bække og sne. Holdt formiddags pause og spiste lidt af vores overdådige frokost pakke på vejen op. Temperaturen var lav, så det var godt at gå i.
Vi gik videre på bjergsiden med flot udsigt over bjerge, dale og inddæmmet sø op til dagens højdepunkt på 2665 m: Col de Fois. Noget af turen foregik gennem sne.
Videre ned af den anden side gennem et stenlandskab, der langsomt ændrede sig til græs og buskads, gennemskåret af flere vandløb i forskellige størrelser. Vi spiste frokosten midt i stenlandskabet, med en god udsigt over det hele. Temperaturen var god i starten, men det blev varmere jo nærmere vi kom bunden af dalen. Den sidste halve time til refugiet Mottes, hvor vi skulle overnatte, var utrolig varmt og hårdt. Det blev belønnet med nogle gode sovepladser og noget koldt at drikke. Det ser godt ud. Det er sjovt at møde forskellige personer, der som os er på vej rundt. I nat sover vi sammen med 3 japanere, der tager Mt Blanc rundt i en moden alder
- comments


