Profile
Blog
Photos
Videos
I dag starter vi dagen med at besøge paladset Kyongbok. På vejen dertil kom vi til et mindesmærke for kong Sejong og admiral Yi Song-gye.
Kong SeJong er den konge, der dannede grundlaget for den Koreanske kultur, der er gældende i dag.
Han blev født 1398 og døde i 1450. I en alder af 22 år blev han konge og allerede efter få år satte han store reformer i gang inden for lovgivningen.
Han sørgede blandt andet for følgende:
- Konfuze blev den filosofi som folket skulle leve efter. Det afspejles i dag i det koreanske flag.
- Skriftsproget Hangoul, som bruges i dag, blev opfundet.
- Musik og musikinstrumenter.
- Lærebøger indenfor landbrug
Han var en stor konge, der var meget afholdt af sit folk - var meget musikalsk, havde en god fornemmelse for, hvad folket følte/ønskede og interesserede sit meget for astronomi. Det var rigtigt interessant.
Admiral Yi Song-gye (1335-1408) blev tidligt en ledende figur inden for militæret og fik stor indflydelse på at forsvare Korea mod fremmede magter, som primært var Japan, Kina og Mongoliet. Han gennemførte nogle enestående bedrifter.
I Seoul er der en del paladser. Vi besøgte kun dette, da vi går ud fra at de ligner hinanden i et vist omfang. Vi var også begrænsede i den tid. Dette palads består af flere dele. Først kommen man igennem portbygningen med vagter. Så er der en stor plads bagved. Så kommer følgende bygninger i rækkefølge alle med deres foranliggende gårdsplads og nogle med tilhørende bygninger:
- Bygning hvor kongen har sine officielle pligter
- Bygning, hvor kongen ordner sinde daglige gøremål
- Kongens bolig
- Dronningens bolig med bagved liggende lukkede have
Bagerst er et stort område med diverse bygninger til tjenestefolk og kongefamiliens medlemmer. I alt omkring 3000 personer.
Ved siden af denne række bygninger er der i den ene side også bygninger til kronprinsen og et tempel. I den anden side er der mindre bygninger, hvor kongen og hans medarbejdere kan forhandle forskellige sager.
Det siger sig selv at det er et kæmpe område, flot omkranset af bjerge.
Det var her, som rigtig mange andre steder i Syd Korea, en hel masse skismaer. Uden omkring paladset er der fuld gang i den i en stor og travl moderne by. Indenfor paladsets mure var der ligesom et åndehul, som koreanerne benyttede sig af i fulde drag. Der var rigtig mange børn både fra børnehaver og skoleklasser, der slog sig løs. Dvs. de unge mennesker er utrolig ordentlige - der er stor justits i de ret store grupper med ikke særlig mange pædagoger/lærere. Grupperne med mindre børn havde ens tøj på - nogle havde endda navneskilte på - så de voksne lettere kunne have styr på ungerne. Ved frokosttid satte alle sig pænt ned med rygsækken med madpakken - ingen råben og skrigen. Når de gik rundt, var det to og to. Børnene var glade og ville faktisk rigtig gerne i kontakt med os - råbte "HALLO" og når vi svarede, blev de helt forlegne og grinede. De er utrolig søde, de små koreaner-børn. Dejligt at opleve at området virkelig bliver brugt - og at det må bruges.
Koreanerne har en fødselsprocent på 1,3, hvilket faktisk er for lidt. Vores guide på Nord Korea-turen fortalte at det var fordi kvinderne ønskede uddannelse og gode jobs. De få børn, der kommer til verden, skal være rigtig dygtige, hvorfor de først går i skole i dagtimerne og efterfølgende går på Hog-school indtil kl. ca. 19. Der er ikke meget tid til leg, hvilket koreanerne ikke vægter særlig højt. Dog vægtes musik og kunst højt og rigtig mange koreanske børn spiller på et instrument. At kunst vægtes ses bl.a. ved antallet af gallerier rundt omkring - og vi har også oplevet at en del børn som besøgende på kunstmuseum (Busan). Det koreanske samfund virker på overfladen som værende meget moderne, men skraber man lidt dybere, finder man ud af at der er rigtig gammeldag normer, der fortsat gør sig gældende i det ellers så moderne samfund. De ældre er dem der bestemmer og dem man ser op til (ad Kunfuze og kong SeJong) - de må ikke siges imod og deres beslutninger på ikke stilles til tvivl. Altså har alderen rigtig stor betydning. Når man siger tak, holder koreaneren venstre hånd under højre arm og jo ældre man er, jo højere oppe (tror jeg nok) holdes hånden. Dette viser sig i det daglige både hos høj og lav og et af de første spørgsmål en koreaner stiller til en fremmed er: "Hvor gammel er du?", for ligesom at finde ud af, hvordan opførslen bør være. Før giftemål må kvinden ikke flytte hjemmefra mor og far. Vi oplevede Emilie, der som 32-årig var i panik efter at finde en mand. Hun havde boet i Amerika, talte flydende engelsk, havde læst tysk på universitetet og havde haft en amerikansk kæreste i 3 år. Det var nu gået over og hun var pint til at bo hjemme hos forældrene, indtil hun finder en mand - og hun var virkelig i panik!!! Gifter en kvinde sig, skal hun rette sig ind efter manden - det virker ikke som om de gifte kvinder er under tøflen, men lever med de forhold, der nu en gang er. Skal parret skilles, har kvinden ingen rettigheder - hverken i forhold til børn eller økonomisk. Derfor gør man meget for at holde sammen.
Fra paladset gik vi til In-sang. Det er en turistgade, hvor der er mange restauranter, cafeer og lign. Men også forretninger med antikviteter og kunst. Vi undgik ikke diverse boder, blandt andet med forskelligt mad J Det var et meget interessant område.
Om aftenen tog vi ind til et show. Det var dyrt, 300 kr. pr. hoved - men det var godt. Det kan godt anbefales. Det er teatergruppen Nanta, der med udgangspunkt i et køkken i en restaurant giver et 1½ times musikalsk (forrygende slagtøjs performance - slog på alt, hvad der kunne komme lyd fra), humoristisk og akrobatisk show. Der var desuden integreret flere for Korea specielle ting: kampsport med diverse "våben" og vimpler på hatte). Publikum bliver involveret på scenen i forskellige situationer - Steen kom også på. Se mere på You tube: http://www.youtube.com/watch?v=f1j_a7uWgzc&feature=related - det kan ikke beskrives, det skal opleves J
Aftensmaden spiste vi lokalt. Igen for under 100 kr. for os begge.
Steen fik bibimbab og Karin fik ris med noget kød til.
- comments