Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der endelig et nyt oplæg ;D I må meget undskylde jeg ikke har lagt nogle nye ind her på det sidste, men der er ikke sket så meget. Jeg har bare været i skole og haft det for fedt, og snakket med mine venner.
Forresten så er jeg faldet super godt til i familien. Jeg er begyndt at snakke rigtig meget med Myoom og deres døtre er de sødeste piger ;P
Når men angående denne weekend. Torsdag aften kom Jaqui (Mine værtsforældres ældste datter) til Sacramento. Fredag hentede vi Tali (Næst yngste datter) og hendes datter Sophiah og fik en pedicure. Efter vi havde kørt Tali og Sophiah hjem kørte vi til Monterey. Turen tog omkring 3 1/2 timer. Da vi ankom var det hen af aften så vi tog ud at spise. Vi spiste på en Japansk restaurant. Jaqui og jeg fik sushi, jeg er ikke helt sikker på hvad Myoom fik, men der var godt nok meget mad det var helt utroligt ;-) Efter vi havde spist tog vi ned på havnen og gik rundt der og kiggede på alle de mange fiske restauranter og slikbutikker.
Da vi kom hjem fra havnen gik vi direkte i seng for vi var alle rigtig trætte. Selvom jeg var utrolig træt fik jeg kun omkring 1, hvis jeg var heldig 2 timers søvn. Grunden til manglen på søvn var delvist på grund af elevatoren der larmede hver gang der var nogen der brugte den og delvist på grund af Myooms snorken :D
Om morgenen omkring ved en 8 tiden stod Jaqui og jeg op og tog ned til havnen igen for at sejle i kayak sammen med Paul (gommen) og nogle af hans brudesvende. Det var en fantastisk oplevelse. Havet var roligt så jeg behøvede ikke at være urolig for at tippe af den grund. grunden til at jeg var bange for at tippe over var sælernes skyld. Der var en sæl så tæt på mig at hvis jeg havde rakt hånden ud kunne jeg have klappet den og for at gøre det bedre så dykkede den under min kayak og jeg kunne mærke at den rørte min kayak. Det var for vildt!!!
Da vi igen var på fast grund tog vi tilbage til hotellet for at gøre klar til bryluppet. Imens vi var til havs var Dadus, Tina (deres næst ældste datter) og Katie (yngste datter) kommet til Monterey. Da vi var færdige med at gøre klar, med kjoler, hår og makeup tog i afsted. Det var et rigtig flot bryllup. Brudgommen var Paul (Myoom og Dadus nevø) og bruden var Lauren. Laruen var rigtig smuk, i hendes enkle kjole. De havde de her jordbær der var dyppet i chokolade og det ene havde en smoking på og det andet havde en hvid brudekjole på.
Maden var super og det var en fantastisk kage ;P
Dagen efter brylluppet tog vi Myoom, Dadus, Katie og jeg til Monterey Bay Akvarium. Jeg kan ikke rigtig sige andet end at havet virkelig er at vidunderligt sted og det kan for altid forbløffe mig.
Efter at have set akvariet kørte vi hjem igen.
Det har været en super weekend og enda en lang en. Fredag havde alle fri fra skole og mandag var en helligdag i USA så jeg havde en 4 dags lang weekend ;D
Det var alt for denne gang ;* kærlighed til jer alle <3
- comments