Profile
Blog
Photos
Videos
Goddag paa vietnamesisk!
Vores 15 dages rundrejse i Vietnam faar sin ende i morgen, da vi i morgen nat (loerdag til soendag) flyver til Filippinerne.
Vores foerste moede med Vietnam var koldt og alt for Danmark-klima-agtigt. I lufthavnen moedte vi adskillige dunjakker, lange bukser og lukkede sko, hvor vi stod tilbage som de eneste optimistiske turister i sandaler, shorts og t-shirts. Dette outfit blev dog hurtigt skiftet ud med noget mere passende. Kort efter vores ankomst paa vores Guest House i Hanoi, moedtes vi med de to danske piger, Sussie og Anne-Sofie. De efterfoelgende timer gik med at planlaegge vores videre faerd sammen, som allerede havde start den foelgende morgen. Vi steg ombord paa en minibus, der paa 3 timer koerte os til Halong Bay. Dette er en smuk bugt, hvor man sejler rundt blandt store kalkstensbjerge (billedet). Vi boede paa et skib lignende det paa billedet. Meget "Pirates of the Carribean/Jack Sparrow"- agtigt! Desvaerre var vejret heller ikke med os her, men det var stadig fantastisk flot. Vi lagde til kaj et sted, hvor vi skulle ind og se en stor grotte. Herefter trodsede vi vejrets graa toner og fugtige draaber, smed skiundertoejet, og iklaedte os shorts og toppe og sprang i et par kajakker. Vi sejlede rundt blandt de store bjerge i bugten. Meget smukt!
Efter een overnatning paa baaden blev vi dagen efter sejlet tilbage til fastlandet. Samme aften tog vi et nattog fra Hanoi mod Hue, hvor vi "mellemlandede" med en enkelt overnatning. Dagen efter koerte vi 4 timer i bus mod Hoi An, som efterfoelgende er blevet vores absolutte favorit destination i Vietnam. For det foerste var vejret solrigt og varmt, der var maerkbart mindre dytten og vildt koeren omkring i trafikken og hele atmosfaeren i byen emmede af ro, mag og hygge. Hoi An er verdenskendt for deres laekre silke og dygtige skraeddere, og dette ry maette vi jo hellere liiige teste. Og OM vi fik testet det! Vi er ret sikre paa, at Hoi An tjente et helt aars indtjening paa vores 3-dages visit. Vores skraeddersted hedder "Chic Couture", og vi anbefaler det varmt til alle, der har planer om at besoege Hoi An. De var saa soede og dejlige og gjorde alt for, at vi var tilfredse med deres arbejde.
Hygge, souvenir-koeberi og restaurantsbesoeg praegede resten af tiden vi var i Hoi An. Intet mindre end fantastisk!
Saa blev det tid til at forlade skraedder-paradiset og vi fik koebt billetter til en sovebus, der skulle foere os til Nha Trang, badebyen nr. 1 i Vietnam. Denne saakaldte "sove"bus indvilgede ikke rigtigt til saa meget soevn, da vi det meste af natten havde fokus paa IKKE at falde ned fra "sengen" og glide hele vejen ned gennem bussen for til sidst at vaere klistret op af forruden ved siden af chaffoeren. Okay okay, saadan var det maaske ikke helt, men tanken strejfede os i hvert fald adskillige gange! Vi overlevede turen og vi ankom til Nha Trang tidligt om morgenen. Laekkert solskinsvejr, blaa himmel og strand inden for naer raekkevidde var noget, der tiltalte os alle fire. Dagen efter ankomst besoegte vi et laekkert sparesort, hvor vi var i mudderbad, herefter jaquzzi, dereffter mineralbad efterfulgt af fodmassage og afslutningsvis landede vi i en opvarmet pool. Aaaaaaaah, thi det var laekkert!
Desvaerre svigtede det vietnamesiske vejr os atter allerede dagen efter, hvor det stod ned i laartykke straaler og himmel og hav gik i eet. Ikke noget vores sommertoej og sandaler er gearet til. Derfor var det jo lidt heldigt, at vi havde bosat os paa et hotel, der udlejede DVD-maskiner, som passende kunne vise os nogle af de nyindkoebte og slet ikke kopierede film, vi koebte i Hoi An.
Vores fire dage i Nha Trang gik temmelig hurtigt og foer vi vidste af det, var det blevet tid til at vi skulle skilles fra Sussie og Anne-Sofie efter 12 sjove, hyggelige og oplevelsesrige dage sammen. De rejste videre sydpaa, da de stadig har to uger tilbage i Vietnam, mens vi igaar aftes (torsdag) tog et nattog til Ho Chi Minh City, da vi imorgen rejser mod Filippinerne fra HCMC lufthavn.
Idag har vi udforsket Ho Chi Minh City. Vi begav os ud kun udrustet med et kort for selv at finde de forskellige sevaerdigheder. Vi er paa nuvarende tidspunkt blevet ret hardcore til at begaa os i deres vanvittige trafikkaos da vi i dag kun var ved at blive ramt af et stort koeretoej 3 gange. Fremskridt! Vi besoegte foerst et marked, herefter svigtede vores kort-laesnings-kunnen og vi hoppede op paa en cyclo (cykel med plads til to mennesker foran). Man maa jo stoette lokalbefolkningen. Cykelmanden koerte med kun meget lidt besvaer os hen til praesidentens tidligere palads. Slutteligt tog vi en tur rundt paa "War Remnants Museum", hvor der i billeder og smaa tekster er beskrevet Vietnamkrigens grusomheder, baade under og efter. Barskt!
I aften tager vi ud og spiser paa en hyggelig italiensk restaurant vi har spottet og saa tidligt i seng da vi skal paa Mekong Delta adventure i 12 timer i morgen (vi haaber, vi naar vores fly). Vi skal sejle rundt i deltaet, se forskellige oer, flydende markeder, besoege en bifarm, smage forskellige bananvine og risvine. Et visit hos en lokal landsby bliver det ogsaa til fooer turen gaar til lufthavnen.
Det bliver spaendende at se, hvad Filippinerne har at byde paa!
Vi haaber, I alle stortrives derhjemme. Dette var alt for nu!
Knus og kram fra os.
- comments
Kristina Ih, hvor lyder det spændende piger!! Træls at vejret ikke var med jer, men det lyder som om I har hygget jer på bedste vis alligevel :) Nu er jeg jo ret interesseret i at høre lidt om jeres tur ved Mekong Deltaet, så kom endelig med nyt når I har oplevet det og mere :) Fortsat rigtig god rejse!! :)
Sisse Wulff Synes godt om :D
Oliver Hej tøser Det lyder vildt spændende det hele. Hav' det nu godt. Knus Oliver