Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden går og vi er kommet et godt stykke ind i marts. Jeg har ikke opdateret min blog i et stykke tid da jeg ikke har haft noget internet, så I får lige godt tre ugers opdatering denne gang. Heldige jer.
Hvad laver man når man intet internet har og aftenerne godt kan være lange? Se siden man er studerende og har nogle af sine skolebøger med, burde jeg jo nok have læst lidt op, på det jeg nu engang skal læse… Men ak nej, Indien vil ikke lade mig læse men er i stedet kommet med andre alternativer til hvad en flittig studerende kan lave… I får en kort opdatering. (Jeg prøver at gøre det kort, men I ved ligeså godt som jeg, det ikke kommer til at ske!)
Sidst jeg skrev, skulle jeg af sted til Mahab og holde weekend med Majken, Søren, Martin og Lars (Lars er en af drengenes venner som back packede i Indien) Vi tog af sted fredag eftermiddag efter vi havde været på arbejde. Vi tog bussen til Mahab fra en stor busstation, hvor der var fyldt med tuktuker, biler der dyttede og hidsige køer. Efter ca. 1½ time havde vi forladt byens larm og kommet ud til en lille by, hvor der var helt stille og roligt, ingen dyt eller mennesker som råbte ud af vinduerne… Bare stilhed. Det var skønt.
Drengene havde været i Mahab weekenden før, så de kendte nogle hoteller, som vi gik ind og lejede et værelse hos.
Om aftenen mens vi sad og spiste aftensmad kom der en mand hen til os og sagde hvis vi havde lyst, så ville der spille et band oven på et af tagene senere om aftenen. Det tog os ikke mange sekunder at beslutte at det ville vi da gerne være med til, så efter vi havde spist gik vi tilbage på vores hotel, for at drikke noget af det vi havde haft med hjemmefra, spille guitar og så ellers af sted. (Mens vi sad og spillede musik kom der et ældre italiensk ægtepar tilbage på hotellet, så vi sagde pænt, at hvis vi spillede for højt eller larmede, skulle de endelig komme og sige til, så ville vi skrue ned for lyden. Manden kiggede på os og sagde så "Hvis vi syntes I larmer, så er det vores karma den er galt med, ikke jeres." Hvorfor siger gamle mennesker ikke sådan i Danmark? Han var søte, jeg var fan!
Da vi kom op på taget hvor bandet spillede, var der fyldt med mennesker, super musik og en fed stemning. Så vi satte os ved et bord hvor der var plads, og gav os ellers hen til natten. Vi dansede, drak og havde en super koncert med bandet. Efter bandet havde spillet færdigt, så gik vi på stranden, fik nogle mennesker med os og så ellers ned og spille noget mere guitar, snakke og hygge.
Lørdag blev lidt i samme stil, om morgen gik vi på stranden for at sole og bade, i løbet af eftermiddagen gik Søren, Lars og jeg op for at kigge på nogle gamle templer (med aber!!) som lå lige omme bag ved byen. Om aftenen gik vi igen ud for at spise mad og drikke.
Mens vi sad og spiste, kom ejeren af restauranten ind og tog vores tomme øl flasker, checkede at vores rom flaske også var væk, så der ingen spor af alkohol var. Han var nervøs og lettere paronid, så vi spurgte ham hvad der skete. Politiet var på vej for at checke om han solgte alkohol, og siden han ikke havde en alkohol bevilling, ja så var det jo ikke super smart, at han alligevel have solgt os øl m.m. Så væk med "beviserne". Så var stilen for vores lørdag ligesom lagt, det skulle åbenbart ikke være den eneste gang jeg skulle hilse på politiet.
Om aftenen efter vi havde spist gik vi ned på stranden for at spille guitar, drikke øl og slappe. Vi havde hørt der skulle være et stort bål med en masse mennesker, så der ville vi også hen. Da vi kom ned på stranden, så vi dog ingen mennesker, så vi satte os samme sted som aftenen før sammen med nogle andre, spillede noget musik og hyggede. I løbet af aftenen kom der en masse mennesker og satte sig sammen med os, så vi nåede at blive en god del. De fleste var nogle vi havde mødt aftenen før, andre var nogle som hørte guitaren og ville se hvad der skete.
På et tidspunkt kommer nogle af de lokale, som har siddet sammen med os og siger at politiet er på vej, da det ikke er tilladt at drikke på stranden (efter kl. 23) så politiet har tænkt sig at stoppe "festen", derfor ville fyrene høre om vi ikke ville med dem op på et af tagene i stedet for og så drikke videre og hygge. Søren, Lars og jeg sprang til og gik med op på taget, hvor der var en stor pool. Vi sad et stykke tid og hyggede, da de lokale fyre begyndte at hviske og tysse på os. De løb rundt på taget og checkede hele tiden ud over hegnet for at se ned på gaden. På et tidspunkt løber de hen til os, siger vi skal være stille og gemme os. Jeg blev taget i hånden af en af fyrene og løber med ham en til et træ hvor vi gemmer os inde i hjørnet, Lars lå ved siden af poolen (for der bliver man ikke set, nej.) og Søren kravlede op i et træ. Sådan stod vi i et stykke tid, indtil vi blev gennet ud og fik af vide vi skulle gå ind i et lille rum og gemme os der. Jeg var noget skeptisk for at gå ind i et lille mørkt rum sammen med 25 fremmede mennesker, men ok, når du får af vide at politiet er på trapperne for at fjerne alle mennesker, så er jeg altså ikke personen som stiller særlig mange spørgsmål. Så ind i rummet med os. Jeg var ikke just fan af situationen, så sagde til Søren at når vi kunne komme ud igen, så var jeg den der var smuttet, det der var alligevel lidt for meget adrenalinrush for en aften til mig. Han havde det vist på samme måde, for da vi endelig kom ud igen, gik vi hen til vores eget hotel, hvor der var en spansk gruppe oppe på taget som spillede musik og hyggede. Så dem gik vi op til i stedet for, når nu vores egen fest var blevet stoppet. Her sad vi resten af natten uden at få besøg af politiet.
Om søndagen gik turen tilbage til Chennai og arbejde… Så var den weekend over, og jeg blev en erfaring rigere.
Ugens dage går som de går… Jeg er på arbejde hele dagen møder kl. 10-18, hvor jeg skriver rapporter over pigernes gøren og laden. Ind imellem dør jeg også en lille smule fordi min krop ikke er helt vild med jeg skal gå klædt i lange ærmer og - bukser i 35-40 gr. Varme. Især ikke mellem kl. 12-14 hvor vi har strøm afbrydelse, så den vifte der er i loftet er helt stille… Jeg lider en lille smule her.
Hvad har jeg ellers lavet? Hmm…
Martin, Lars og jeg snakkede om Holi, som er en stor festival oppe i Nordindien som bliver fejret af alle hinduerne. Her kaster man med farve, sprøjter med vand, drikker en milkshake bestående af hamp planter og noget mælk mener jeg det er, så man tuller rundt og kaster med farve imens man er skæv. Det var da noget Martin og jeg skulle prøve blev vi enige om.
Dagene op til holi snakkede Martin og jeg med alle vi kunne komme i nærheden af, om hvor man kunne fejre holi, købe farve m.m. men ingen vidste noget, alle sagde det ikke ville være i Chennai siden vi bor i Syd Indien, men Martin havde fundet et link på nettet fra sidste år omkring holi, så vi valgte at tro på det skulle være her i Chennai og at de lokale ingenting vidste. Det viste sig da også vi havde ret!
Torsdag morgen da jeg stod op og skulle på arbejde, var der høj musik og folk der larmede, jeg troede det var pga. womens day (womens day og holi lå på samme dag) men nej, det var bygningen lige ved siden af os som fejrede holi i stor stil! De kastede med farve, sprøjtede med vand, sang og dansede. Jeg fik ikke lavet synderligt meget på arbejde den dag, jeg stod mest ude på vores legeplads og kiggede med store øjne på alle inderne som hoppede frem og tilbage og kastede med farve. Jeg blev spurgt om jeg ikke ville være med af en af mændene, det ville jeg virkelig gerne, men den store mur med pigtråd ovenover indbød ikke ligefrem til jeg skulle springe over og deltage, så jeg dansede frem og tilbage imellem køkkenet og kontoret, når jeg ikke magtede at skrive mere, så gik jeg ud i køkkenet og dansede lidt med vores kokke, Latha og Maragatha. Det var super sjovt!
Jeg skrev til Martin, at jeg havde holi i baghaven så når jeg havde fri, skulle vi bare af sted og lege!
Omkring kl. 12 sluttede musikken og de farverige mennesker var gået, så jeg sad med forventningens glæde i kroppen og skrev det sidste af mine rapporter, da Rita kom og spurgte om jeg havde været oppe og få mit hjerte undersøgt endnu? Det havde jeg ikke måtte jeg blankt indrømme, så var det ellers af sted med mig! Rita slukkede min pc og jeg blev sendt hen til lægen, som havde forvandlet hele forsamlingssalen til et undersøgelsesrum for alle kvinderne på YWCA, i anledningen af womens day, ville de undersøge hele personalet og beboere for hjertesygdomme.
Det er åbenbart noget de gør hvert år på womens day, i Indien er kvindernes internationale kampdag en stor begivenhed, så fik man da lige den med. En på opleveren.
Når, men jeg blev undersøgt og Martin kom… Efter lidt tid tog vi af sted i vores jagt på holi. Efter lidt tid kom vi til et sted hvor der helt sikkert havde været holi. Alle folk var røde, grønne, lilla, sølv osv. I ansigterne, så vi steg ud af bilen, købte en masse farve og så ville vi ellers til at lege, da vi fik afvide at holi (den del hvor man kaster med farve osv.) lige var slut for 15 min. Siden, så vi var for sent på den. NEJ, NEJ, NEJ, NEJ!!! Nu havde vi snakket om holi i flere dage, vi var gået all in på farve og det hele, OG SÅ VAR DET SLUT?!??
Det skulle være lyv! Så vi gik lidt rundt i gaderne, begyndte at kaste farve på hinanden og de små børn som vi mødte på vejen.
Så vi lavede vores egen holi på gaden, lege med fremmede mennesker og fik taget billeder til aviserne af de tossede hvide (nu farvede) mennesker som kastede med farve…
Vi gik ned af en lille gade, hvor de spillede musik for at se om de stadig legede derinde, men nej, det var et hindu optog, som skulle til at begynde, så dem gik vi med i stedet for. Det var så fedt!
Der var en masse vogne med små børn på og bisoner foran som skulle trække ungerne rundt, jeg fik lov til at røre ved koen for at give den farve på. Uha vi blev gode venner, koen og jeg.
Men i løbet af optoget fik vi rørt ved en masse køer, vi var med til at løfte en KÆMPE "platform" jeg ved ikke hvad jeg skal kalde den, men det er en kæmpe "plade" hvor der er en stor statue på og så 5-6 munke som passer på den. Så er der to lange rafter/bærepinde nede under, som hvor der stod ca. 6 mænd på hver side som så løfter denne "platform" og går.
Martin og jeg havde joket med de her mænd flere gange, når de stoppede og holdt pause, så på et tidspunkt kigger en af fyrene på mig og spørger om jeg ikke har lyst til at komme og bære med. Ehm joh, det vil jeg da gerne, så jeg går med inden under og prøver at bære med, men jeg var ca. 5-10 cm. Lavere end dem, så jeg kunne ikke mærke særlig meget andet end at der var en bærepind på min skulder. Martin til gengæld var fuldstændig smadret, da han var noget højere end alle fyrene så han bar godt igennem. Det var sq en speciel oplevelse.
Men sådan gik vores aften med holi, vi var fuldstændig dækket i farve, gik med i optoget og fjollede. VI snakkede med fremmede mennesker og havde det genialt sjovt. Jeg skal helt klart til holi igen, men næste gang så tager jeg til Nord Indien og går all in på holi!
Da festivasen var slut gik vi hjem til mig for at komme i bad, få noget mad og lige fordøje alle indtrykkene.
Status på farveudvaskningen - Jeg har stadig rødt og grønt hår to uger efter.
Ellers har vi de sidste uger været ude med en masse mennesker og været på bar om aftenen. Martin og Søren er blevet gode venner med nogle lokale hernede, som ville høre om vi ikke ville med i byen en aften, klart vi ville det, så af sted med os og ind på en eller anden bar. Det var så sjovt og hyggeligt, dejligt at komme ud en aften og lave noget andet, se nogle andre mennesker end normalt og bare more sig.
En aften gik jeg nede ved vejen, skulle hen og købe noget vand, da jeg bliver stoppet af en kvinde som kalder på mig og spørger om jeg da ikke kan huske hende, vi har siddet og snakket sammen, jeg har vist hende Danmark på en globus og mere i den dur. Jeg siger til hende jeg ingen ide har om hvem hun er, jeg er ærligt talt også en smule forvirret, jeg er ikke vant til at blive stoppet på gaden midt om aftenen i Indien og folk så kan mit navn. Meget mærkelig følelse. Men efter lidt tid kommer jeg så i tanke om hvem hun er, beklager mange gange og siger jeg da selvfølgelig kan huske hende, så vi snakker lidt. Hun tilbyder mig en "ban" som er noget mundfriskner lavet af bitre blade, tobak, noget mint og fennikle frø. Jeg aner ikke hvad det er, men spiser det pænt, det smager lidt specielt men ok, smagen af mint er nu meget lækker. Men hun spørger så om jeg ikke vil med hende op i hendes lejlighed og snakke lidt. Jeg siger jo, hvorfor ved jeg ikke, men jeg tager hende med op i hendes kæmpe penthouse lejlighed. Hun bor med sin mand og datter oppe på 11. etage lige ved siden af mig, så de har en genial udsigt udover hele Chennai. Vi sidder og snakker lidt, diskuterer forskelle på Indien og Danmark (ægteskab kommer igen op, for selvfølgelig skal kvinden da høre om jeg ikke er gift og har børn!)Vi snakker lidt frem og tilbage, da kvinden spørger om jeg ikke vil med hende til Bombay og besøge hendes søster her i april? Jeg kigger på hende med store øjne, Bombay og besøge hendes søster? JAMEN DET VIL JEG DA HELLERE END GERNE! Jeg skynder mig og sige jah, selvfølgelig vil jeg da det! Vi snakker lidt mere frem og tilbage, nogle gange virker kvinden lidt irriteret på mig, da hun ikke kan forstå hvad jeg siger, siden jeg snakker så hurtigt. Men, men… tiden går, klokken slår og det bliver sent, så efter en times tid går jeg hjem igen en oplevelse rigere.
Morgen efter fortæller jeg Rita at jeg er blevet inviteret til Bombay af kvinden og at hun også har givet mig ban m.m. uuhh Rita får store øjne! BOMBAY?! DER SKAL JEG DA I HVERT FALD IKKE HEN! - JEG BLIVER SOLGT TIL HVID SLAVE HANDEL! - OG HAR JEG SPIST BAN?! NEJ, NEJ, NEJ, NEJ! JEG DØR! Hun kigger på mig og siger meget alvorligt, "Sisse du skal ikke stole på de mennesker!" Jeg mistænker hende for at sige sådan, siden de ikke er kristne, men Janes (en eller anden religion også) men overdrivelse fremmer forståelsen tænker jeg, selvfølgelig skal jeg da til Bombay med damen.
Men efter dagen efter kommer kvinden ned på kontoret, hun sætter sig og snakker med Rita og jeg kan høre mit navn, ban og Bombay. Hele samtalen foregår på tamil, så jeg har ingen ide om hvad de snakker om, jeg har heller ikke spurgt, hvilket jeg lidt har fortrudt nu. Samtalen om hvorvidt jeg skulle til Bombay eller ej (jeg tror det er det, den har handlet om) endte med at kvinden gik lettere sur, så jeg tror at Rita har nægtet hende at lade mig tage af sted. Hvilket jeg egentlig er ret ærgerlig over, men sådan er det i Indien, hvis din chef/leder/anden autoritet siger nej, så blev der sagt nej. Bum. Så måske/måske ikke, skal jeg til Bombay med den fremmede dame (og sælges til hvid slavehandel) uanset hvad, så besøger jeg hende igen en anden dag og hører om jeg stadig må komme med! J
Rita min leder, er MEGET kristen. Hendes mand er pastor, så han har sin egen kirke, som både Rita og han selvfølgelig er meget involveret i. Jeg har snakket meget religion med Rita, sagt jeg er døbt og konfirmeret, men jeg er ikke vildt kristen, jeg går i kirke engang om året når det er jul, og så må det være fint. Det kunne hun slet ikke forholde sig til, så jeg er flere gange blevet spurgt om jeg ikke skulle i kirke om søndagen? Damerne på arbejde har endda vist mig, hvor der ligger engelske kirker, så jeg kan komme af sted, der er ingen undskyldning (andet end jeg er en doven ateist, som ikke magter at gå i kirke)
Men så skete det… Rita kigger på mig mens vi spiser frokost og spørger mig midt ud af ingenting om jeg ikke vil med hende i kirke om fredagen. Jeg sidder med min hånd indklisteret i ris på vej op til munden for at spise, så bliver noget paf, kirke?! Hvor kom den fra? Men der er ingen anden udvej en at sige "Joh, selvfølgelig vil jeg da med dig i kirke" Så er det afgjort! Jeg skal med Rita og hendes mand i kirke dagen efter.
Dagen efter da jeg skal mødes med Rita har jeg taget mit indiske tøj på, så der ikke bliver kigget mærkeligt på hende den "nøgne" dansker, en smule respekt har jeg alligevel, men vi tager en auto ned til deres kirke, hvor jeg bliver sat på en stol og får en bibel i hånden, så kan jeg ellers hygge mig med den indtil vi skal begynde.
Gudstjenesten begynder ved at Ritas mand står og siger "Halleluja, halleluja, halleluja" en masse gange efter hinanden mens at alle menneskerne sidder og messer et eller andet. Jeg skal tage mig selv i ikke at grine, det er ikke sjovt, men der er alligevel et eller andet absurd ved at jeg sidder i en kirke sammen med 50 fremmede mennesker som messer med armene i vejret, mens at præsten står og siger halleluja.
Det er den mest mærkelige gudstjeneste, jeg har været med til. De messer hele tiden, siger halleluja en masse gange, amen og praise the lord! Rita kommer til mig på et tidspunkt og siger jeg skal tage min hånd i vejret og sige halleluja, som sagt som gjort! Jeg er ikke helt fan og føler mig lidt som en mongo, så det med at hæve min hånd, det gjorde jeg kun den ene gang. Men gudstjenesten fortsætter, der bliver sunget en masse sang, bedt en masse bønner og givet en "message" om at gud altid er sammen med dig, du er aldrig alene og alt i den dur…
Jeg bliver da også velsignet, det samme gør mine forældre. Det er guds vilje at jeg er kommet til Indien og jeg skal hjem til Danmark og sprede guds ord, siger de i deres velsignelse. Kigger bare ned i gulvet med lettere røde øre og tænker… "Ehm godt så…" Rita har lært mig en tamilsk kristen sang, som hun da syntes jeg skulle synge foran hele kirken. Jeg sagde pænt nej, da jeg på ingen måde kan sangen og min sang stemme er heller ikke just for fremmede øre, så jeg får snoet mig uden om, men da Ritas søster spørger om jeg så ikke vil komme en søndag og synge den i stedet for, siger jeg "jo selvfølgelig vil jeg da det!" Bum, hvis det kan gøre dem glade, at jeg synger en eller anden sang for dem, så var det da ikke det der skulle skille os ad. Jeg vidste så bare ikke at om søndagen er der rundt regnet 200 mennesker i deres lille kirke, så jeg skal virkelig have øvet min sangstemme, når jeg skal stå og synge + danse på tamil foran 200 indiske (meget kristne) mennesker. Arhmen altså… Ikke mit hidtil smarteste træk, men så har jeg da prøvet det med.
I søndags var jeg med Martin og hans ven Arvin ude for at drikke nogle øl, på den samme bar som vi havde været et par aftner forinden. Arvin fortalte der var "Bollywood Night" så det ville vrimle med mennesker som dansede Bollywood, Bollywood musik m.m. så Martin og jeg var intet mindre end klar! Da vi endelig kom der hen (jeg fik Arvin til at fare vild, da han skulle hente mig selvom vi kun var 300 m. fra hinanden, det er alligevel min hidtil bedste bedrift!) men vi kom derhen, slog os ned og snakkede om alt mellem himmel og jord. Arvin er en super sjov fyr, så det var super skægt, dog var der ikke så forfærdeligt mange mennesker, da vi lige havde overset der var cricket i tv'et den aften, men vi hyggede os med de ca. 50 mennesker som var på baren, drak nogle øl og fjollede rundt… Indtil drengene spurgte om vi skulle gå, for så skulle vi da ud og spise en dorsa (dorsa er en form for kæmpe pandekage med en masse forskellige chutneys til) inden vi kørte hjem igen. Men vi delte en dorsa, Arvin rystede på hovedet af min måde at spise på, dåhme Sisse som ikke kan spise med hænderne (ordentlig i hvert fald) jeg bruger to hænder, når man kun skal bruge en, se det er jo dumt. Så han var den søde hjælper og viste mig hvordan man skulle gøre og gav mig mad. Så kunne damen lære det.
Så de sidste par uger, har virkelig været sjove! Jeg har mødt så mange nye mennesker, været ude og hygge, danse, feste m.m. det er så skønt! Jeg elsker det, det vil jeg have mere af. I næste uge har Arvin inviteret mig ud og spille pool og drikke øl, da jeg sagde jeg savnede et sted hvor man kunne spille og bare snakke, så var han hurtig på aftrækkeren og inviterede mig med ud til pool på en eller anden bar han kender. Det bliver nizzel.
Så dn vilde ungdom har nu også ramt Indien. Det er slet ikke dårligt, slet ikke dårligt.
- comments