Profile
Blog
Photos
Videos
På fredag er det en måned siden jeg ankom til Mexico. For pokker hvor tiden dog flyver! Jeg er efterhånden faldet godt til i Mexico (hvilket absolut ikke tog ret lang tid). Jeg har endelig fået mit eget værelse, så nu er vores lille hus for alvor blevet et hjem. Udover Simone og jeg bor her Tabi, vores tyske roomie, og Andrea og Liliana, som begge er mexicanere. Alt fungerer over al forventning og med den rædsomme trafik i Guadalajara, nyder vi kun at have 25 minutters gang til skolen.
Der er gået en del tid siden mit sidste indlæg, men dagene er simpelthen fløjet afsted. Vi startede ud med en introduktionsuge, hvor vi mødte hinanden, fik rundvisninger og hvad der nu hører sig til. På Tec er der omkring 7500 elever, hvoraf vi er godt 300 udvekslingsstuderende. Efter introugen tog vi alle til Puerto Vallarta, som er et ferieparadis 4-5 timers kørsel fra GDL. Dog skal man ALDRIG glemme at man er i Mexico og at tingene sjældent kører helt efter bogen. Godt halvvejs, midt ude i absolut ingenting, bryder vores bus sammen. Alle ansvarlige for turen brugte tiden på at tage en lur, mens vi andre, svedende i næsten 40 graders varme, gik semi utålmodige rundt og ventede på den næste bus, som ingen helt kunne sige hvornår kom. Det endte med at blive til tre timer inden næste bus kom. Til Puerto Vallarta kom vi heldigvis, dog væsentligt senere end alle de andre busser. Her tjekkede vi ind på et luksus all-inklusive hotel, hvor weekenden mest af alt gik med fest og farver.
Universitetsystemet i Mexico minder meget om gymnasiet i Danmark - dog med væsentligt mere kontrol. Der bliver tjekket fremmøde ved alle timer og afholdt prøver dagligt for at se om man har læst til det pågældende fag. Derudover skal alle lektier sendes til læreren, som så kontrollerer ens præstation. Man må kun have tre 'faltas' (fravær) fra et fag, ellers dumper man. Jeg har absolut ingen planer om at bruge mit fravær på sygdom, så hele første uge blev en kamp mellem feber og mødepligt for mit vedkommende, da jeg havde været så uheldig at få samlet noget influenza op på vej hjem fra PV.
Vi nåede også et smut forbi Tequila, hvor vi var på rundtur på en tequilafabrik. Efterfølgende var vi til det største og mest imponerende poolparty jeg nogensinde har deltaget i. Hurra for dette klima!
Lektiemængden herovre er noget større end derhjemme, og når alt så ovenikøbet foregår på spansk, bliver det ikke just nemmere. Tec er et eliteuniversitet for de riges børn, så forventningerne til de studerende er skyhøje (ps. så koster et skoleår godt 80.000 DKK!). Et eksempel er mit fag 'comunicación y estudios de medios' (kommunikation og mediestudier), hvor vi til hver time skal læse to kapitler i en spansk lærebog om fagets teorier, læse en pokkers lang akademisk artikel, og efterfølgende skrive en flere siders lang kritisk akademisk analyse på baggrund af disse - PÅ AKADEMISK SPANSK! Af gode grunde føles det nogle gange som om, jeg har taget munden for fuld. Heldigvis kan jeg mærke hvor meget jeg nyder livet i en verden hvor alt foregår på spansk - også selvom det af og til koster både blod, sved og tårer.
Heldigvis ligger universitetet også op til mere end lektier og studier. Der tilbydes et væld af aktiviteter som man gratis kan deltage i. Der er alt fra pottemageri og madlavning, til dans og fodbold. Jeg har meldt mig til volleyball og salsa+bachata. Indtil videre er jeg kommet helt og aldeles smertefrit igennem to volleyball træninger, og følesen af at kunne spille bold igen uden smerter i skulderen, er helt euroforisk. Det er så fantastisk! Om en lille time har jeg min første danselektion, hvilket jeg er en anelse spændt på. Den står på 3 timers (!!!) dans inden jeg senere i eftermiddag har undervisning.
- comments