Nu er vi endelig ankommet til Mexico City og starten på vores rejse, efter godt 20 timer undervejs. Efter at have taget afsked med vores forældre gik turen mod Madrid, hvor vi havde en mellemlanding, inden turen gik til Mexico. Vi var så heldige at flyve med Iberia, hvilket lige som vores tidligere rejse til Mexico betød 12 timer i fly, uden fjernsyn i sædet, hvilket ikke giver de store muligheder for underholdning på turen. Tiden blev derimod brugt på at få sovet, da vi begge var meget trætte. Så klokken 5.30 landede vi i Mexico, hvilket endda var før tid. Det betød dog ikke at vi kom hurtigere ud af lufthavnen, for her stødte vi for første gang ind i det mexicanske system, som ikke er kendt for at være specielt effektivt. Vi skulle igennem immigrationen for at få stemplet vores pas, for at få godkendt vores ophold her i Mexico. Man skulle ikke tro at det kan tage så lang tid at sætte et par stempler i et pas, men når, hvad jeg vil skyde til mellem 1000 og 2000 mennesker skal betjenes af kun 5 (!!!) mænd fra immigrationen, så skal man altså væbne sig med tålmodighed.

Men vi kom ud og blev taget imod af Sebastián og América (de to mexicanere som vi boede hos sidste gang, og som vi også bor hos nu, mens vi er i Mexico City) så var det hele ligesom glemt. Det var vildt fedt at se dem igen, og bare være tilbage her i storbyen. Derefter tog jeg (Christian) med Sebastián og Siri med América, men besluttedes for at mødes senere.

Formiddagen gik med afslapning, da både mig og Sebastián var lidt trætte. Der blev også tid til et par små indkøb i det lokale supermarked. Vi aftalte med Siri og América at mødes senere, for at tage til Arena México, for at se Lucha Libre, eller Las Luchas, som det også bliver kaldt. Dette var noget som jeg på forhånd havde set meget frem til at skulle se her i Mexico City, og jeg blev da heller ikke skuffet. Det skal måske lige siges, at Lucha Libre er nok kan karakteriseres som mexicansk wrestling, hvor mange af dem bærer de karakteristiske farverige masker. Arrangementet bestod af fem kampe, hvoraf en af dem kun var for piger - lidt komisk at se 10 kvinder i en ring, som bare går amok på hinanden!

Jeg må indrømme at de første par kampe var en lille smule skuffende, da det er tydeligt at se, at det meste er aftalt spil og opsat skuespil, når bryderne ikke prøver at undvige slagene, men eksempelvis bare lader modstanderen hoppe ned på sig, fra ringens hjørne (se billede).

Men hen under de sidste kampe steg intensiteten både fra publikum, som kom med en masse fornærmende tilråb, og fra bryderne, så det faktisk lignede at de fik rigtige tæsk - hvilket jeg nu også er sikker på at nogen af dem gjorde.

Så en rigtig fed oplevelse med en rigtig god stemning, og det er sjældent jeg har grint så meget, mens to mænd har slået, sparket og kastet rundt med hinanden! En klar anbefaling herfra!