Profile
Blog
Photos
Videos
Siri:
Efter godt et doegns rejse og afskeden med Christian, ankom jeg soendag d. 23/2 til Galapagos. Synet der moedte mig var enestaaende, fuldstaendigt som at vaere havnet paa en anden planet!
Bare at ankomme til oerne koster 100 dollars, saa pengestroemmen startede hurtigt. Stoerstedelen af turisterne paa Galapagos bliver samlet op i lufthavnen og sendt afsted med cruisebaade. (De billigste jeg fandt kostede ca. 9000 for fire dage, saa det siger lidt om prisniveauet). Som en af de eneste fra mit fly, skulle jeg ikke med paa saadan en tur, saa jeg maatte ud og finde en maade at komme frem til Santa Cruz, hvor jeg skulle bo. Heldigvis moedte jeg og en pige fra Schweiz nogle lokale, som vi kom op og koere med. Da lufthavnen ligger paa sin egen lille oe, skulle vi sejle cirka 10 minutter for at komme til oen Santa Cruz. Herfra gik det vaesentligt nemmere og vi fandt hurtigt en bus mod Puerto Ayora, som var byen vi begge skulle bo i.
I og med at langt de fleste tager med cruisebaade, er udbuddet af overnatningsteder faa. Hotellerne var naesten alle femstjernede, men jeg fandt heldigvis et udemaerket hostel til en overkommelig pris.
Foerste dag gik med at finde det turistbureau, hvor jeg blev snydt mindst muligt. Efter adskillige timer endte jeg med at finde den tur jeg ville paa til halv pris af det foerste jeg fandt. Senere begav jeg mig op i hoejlandet hvor jeg, efter ca. 30 minutters gang, havde mit foerste moede med en kaempe skildpadde. Forestil jer det chok man faar, naar man kommer gaaende i sine egne tanker og stoeder paa saadan en faetter:
Den efterfoelgende dag var jeg tidligt oppe, da jeg skulle afsted til Isla Isabela. Oeerne er meget spredt, saa selv i hurtig speedbaad tog turen 2 timer. Da det natten forinden havde vaeret daarligt vejr var boelgerne store, saa det blev en lang tur, hvor mange blev soesyge og kastede op.
Da vi endelig kom frem, lagde vi til ud for en strand, hvor der var fyldt med soeloever.
Senere besoegte vi en soe, hvor flamingoerne boede og en skildpaddefarm, hvor de kaemper for at kaempeskildpadderne ikke skal uddoe.
Vi sejlede vi forbi en flok pingviner, hvilket var et temmelig ekstraordinaert syn i 35 graders varme. Senere boed programmet blandt andet paa snorkling blandt galapagoshajer, soeloever og smukke fisk.
Naeste dag skulle jeg igen afsted paa tur, denne gang til oeen San Christobal. Hertil tog sejlturen godt 3 timer.
Vi startede ud med at snorkle omkring Kicker Rock, som er en stor klippe der stikker op midt ude i havet. Dyrelivet her var helt utroligt; flokke af 20-30 hajer, havskildpadder og soeloever over alt. Det var helt unikt!
Efter et par timers snorkling, sejlede vi ind til den smukkeste strand. Galapagos er en nationalpark og et fredet omraade. Derfor maatte der paa denne strand kun komme 3 baade om dagen, (blandt derfor er priserne paa dagsturene ogsaa saa skyhoeje). Paa stranden spiste vi laekker frokost og havde tid til at slappe lidt af. Desvaerre blev freden hvert halve minut forstyrret af, hvad jeg kalder, bidefluer: Store fluer som saetter sig og bider saa det foeles som et bistik. Der skal et smoelfespark til at faa dem vaek, men heldigvis forsvinder smerten saa snart man faar dem vaek.
Paa tilbagevejen var jeg saa heldig at komme op ovenpaa til kaptajnen, hvor jeg havde fantastisk udsyn til de mange delfiner vi sejlede forbi. Laenge leve blond haar...
Paa tredje dagen ramte ulykken; klodset som jeg er, gav jeg min telefon for meget opmaerksomhed paa vej ned ad en trappe, hvilket resulterede i at jeg oversaa sidste trin og landede direkte paa taaspidserne. Paa trods af smerten, besluttede jeg mig i min staedighed for at forsoege at gaa 4 kilometer ud til Tortuga Bay, som kun er tilgaengelig til fods. Der gik dog ikke laenge inden jeg maatte opgive og betale mig fra problerme, saaledes at jeg alene blev sejlet ud til stranden.
Paa stranden moedte jeg César, den soedeste og absolut mest homoseksuelle mexicaner jeg laenge har moedt. Om aftenen blev jeg inviteret paa restaurant sammen med ham og nogle af hans venner.
Da jeg vaagnede i smertehelvede naeste morgen, saa jeg mig noedsaget til at tage forbi skadestuen. Jeg blev hurtigt placeret i en koerestol, eller det vil sige: en hvid plastikstol med hjul paa. Beskeden loed paa en braekket fodrodsknogle, hvorefter jeg fik en skinne sat fast med tape. Skinnen skulle jeg dog foerst forbi et apotek for at koebe.. At jeg hverken kunne gaa eller faa sko paa og derfor maatte gaa ud i gaderne med bare taeer, var de ret ligeglade med. Generelt skreg hopitalssystemet at bananrepublik, hvorfor jeg besluttede mig faa at opsoege et andet og bedre hospital naar jeg kom tilbage til fastlandet. Derudover endte jeg med at give 60 dollars for de grimmeste klipklapper i stoerrelse 42, da de var de eneste sko jeg kunne have paa med skinnen.. Skoent!
Torsdag gik med afslapning med César, hvor de fleste samtaler handlede om hans kendis-crush og andre maend. Saadan en boesseven skulle alle piger have Om aftenen var vi paa marked, hvor vi spiste laekker middag med en soed lokal pige.
Fredag var det tidligt op og afsted til lufthavnen efter nogle helt fantastiske dage. Galapagos har vaeret en helt enestaaende oplevelse, saa paa trods af et fuldstaendig spraengt budget, har det vaeret det hele vaerd.
- comments
Inge Jørgensen Hej Siri. Det lyder til at I har en fantastisk en tur. Vi følger interesseret med i jeres oplevelser. Håber det går bedre med din fod og du kan gennemføre vandreturen i Inka riget. Forsat god tur. Kærlig hilsen Inge og Kristian