Profile
Blog
Photos
Videos
I dag påbegyndte vi vores to dages tur til Bako National Park. Vi havde bestilt turen hjemmefra med Borneo Adventure Tours, og selvom man sikkert kunne have arrangeret det dernede, så var det skønt at have det på plads. Vi gav omkring 1500 kroner per person. Selvom det er forholdsvist nemt selv at tage ud til nationalparken, så synes jeg klart, at det er en fordel at have en guide med. Vores guide Bayang hentede os på vores hotel og vi samlede også to andre danske piger op, som også skulle med. Vi kørte til Bako Bazaar hvorfra man skulle sejle i 20 minutters tid for at ankomme til parken. Det er kun muligt at komme til parken med båd. Efter vi registrerede os, begav vi os ud på vores første vandretur med det samme. Vi gik ad Teluk Pandan Trail, som er omkring 5 km retur. På turen kommer man forbi både mangrove forest, rain forest og heat forest, så naturmæssigt er der meget at se. Vi så kun få næseaber, krabber og mudskippers på vejen, men ellers ingen dyr. Man går ad små skovstier med mange rødder og luftfugtigheden er nærmest 100 procent. Men det hårde arbejde er det hele værd, når man ankommer til Kecil Beach. Efter gåturen i regnskoven kommer man ud til et heat forest område, som ligner et månelandskab, og hvor kun få planter vokser (såsom kødædende planter). Herfra har man udsigt over den isolerede strand, det klare vand og den kendte stenformation the Sea Stack. Efter at have indtaget frokosten på stranden gik turen tilbage. Her var vi heldige at støde på en stor flok næseaber i mangrove området. Næseaber har virkelig et mærkeligt udseende, og på trods af at de ikke har orangutangers charme, så er de virkelig fascinerende at se tæt på. Efter gåturen blev vi indlogeret i parkens hytter (chalets), som på ingen måde er luksuriøse, men de tjener deres formål. Området har også en kantine, som serverer meget basic mad buffet style. Området ligger lige ned til en fantastisk flot strand, men desværre var det ikke muligt at bade, mens vi var der, grundet jellyfish. Så vi nøjedes blot med at nyde solnedgangen. Om aftenen tog vi på nattevandring med vores guide. Vi så faktisk ikke rigtig nogle dyr undervejs, men det er en oplevelse i sig selv at gå med lommelygte ude i regnskoven om natten. Det kunne godt være, vi ikke kunne se dyrene, men lydene var fantastiske. Da vi kom tilbage til værelset fik jeg det rigtig dårligt, og jeg vidste med det samme, at jeg var dehydreret. Vi havde heldigvis medbragt Revolut, som hjælper ved væske og salttab- en god ting at have med! Efter at have tilbragt et par mindre sjove timer i hytten med et voldsomt tordenvejr udenfor, fik jeg det heldigvis bedre og lærte min lektie- drik MASSER af vand.
- comments