Profile
Blog
Photos
Videos
Skrevet af Sine,
3 en halv måned er gået hvilket vil sige at der kun er 2 måneders rejse tilbage. Tiden går så frygtelig stærkt i øjeblikket, og man glemmer efterhånden at man er rejsende. Det eneste der minder os om det er kontakten hjemmefra, og så det faktum at kontoen kun bevæger sig i en retning. Puha hvor er Australien dyr!
Siden sidst har vi bevæget os igennem det meste af NSW og er nu landet i Sydney. Sommeren i Australien er officielt blevet kåret til den koldeste i 50 år, så det er ikke på stranden vi har brugt tiden. Men hvad vi har brugt tiden på er Skydive! I en mellemstor by uden for Sydney, Wollonggong, har man muligheden for at springe ud fra et fly i 4,3 kilometers højde, altså 65 sek. frit fald!! Hold da op for en vild oplevelse. Et adrenalinkick der holder resten af ferien, det er jeg sikker på.
Vi har besøgt Canberra, hovedstaden i Australien, hvor vi tilfældigvis ramte byens årlige festival. Så her stod den på koncerter, fyrværkeri, mystiske udstillinger osv. Michael fik lokket mig med til "Canberra War Memorial" hvilket faktisk viste sig at være en ret spændende oplevelse. Herfra tog vi Grand Pecific Drive til Sydney, hvor vi nu har været i 13 dage. Den første uge indlogerede vi os på et backpacker hostel "funk house". Specielt sted der frem for alt minder mest om det indvendige buddy Holly på en vild aften. Hyggeligt sted, men lige frem at bo der.. Vores rumboer, der desuden var for seje til at hilse på os da vi ankom og resten af ugen, købte et kilo hash den første aften og så gik der ellers bare derudaf.
For at gøre en lang historie kort, besluttede vi os dag nummer 2, på en gåtur ved Sydney harbour, for at rejse til Asien og bruge resten af tiden der. Australien har været super skøn, men vi er begge klar til at rejse videre og vi glæder os. Vi undersøgte sagen nærmere og mandag den 2. april rejser vi til Bali og fortsætter derefter til Malaysia, Bornio, Cambodia, Laos og Thailand. Vores geniale ide resulterede dog i at vi har måtte bruge de sidste 6 dage i en parkeringskælder på Kings Cross, da det gik op for os at bilen jo skulle sælges i en fart. I parkeringskælderen på Kings Cross ligger der et såkaldt carmarket hvor unge backpackers kan komme og købe eller sælge biler. Problemet er bare at alle vil sælge og ingen vil købe i øjeblikket, da det jo er afslutningen på en sæson. En masse dejlige mennesker gjorde det nu til en sjov oplevelse at kigge tilbage på. Men det lykkedes os at sælge bilen; og efter 6 kolde dage i en klam kælder er vi nu blevet en bil fattigere, men en masse penge rigere. Vi kommer nu til at savne vores forhenværende hjem (bilen) på vores rejse videre. Desuden havde vi lige handlet stort ind af discount øl som vi har måtte dele med de herlige englændere vi mødte på campingpladsen.
En lille sjov historie: et Skotsk par kigger om eftermiddagen interreseret på vores bil og fortæller at de næste morgen vil komme og hente den. Yes, tænker vi og kører glad ud på campingpladsen for at overnatte. Næsten morgen vågner vi alt for sent og kommer i en skænderi afsted med en fart, da vores bil pludselig siger en sjov lyd når vi trykker på bremsen. Pis, tænker vi og holder ind til siden for at undersøge sagen. Michael kigger på bremsen ved venstre baghjul og opdager at noget har sat sig i klemme. Ud fisker han en stor giftslange, der synes at vores baghjul havde været et perfekt sted for natten. Slangen blev kvast og der lugtede af indvolde fra hele bagenden. Men bilen blev solgt og Australien har en slange mindre.
Nå dette bliver det sidste fra mig, da flyet går i morgen tidlig og kufferten ikke er pakket endnu..
Knus fra Michael & Sine
- comments
Mor Lone Kære Sine og Michael. Jeg siger bare, at det var godt at det var i jeres bildæk at giftslangen satte sig fast mens i sov... Uha tør slet ikke tænke hvad den kunne have gjort!! Spændende som i oplever Australien, uha også fra luften af:O Mormor fortalte idag at de havde fået et dejligt postkort fra jer, det var de selvfølgelig meget glade for. Super dejligt at i følger jeres indre, og rejser vidre:) og så lykkedes det jo også at få tingene til at flaske sig..Vi glæder os til at skype igen i et nyt land, pas godt på hinanden mange knus og kram Mor Lone