Profile
Blog
Photos
Videos
Det var en lang tur til Lake Atitlan, i en tætpakket minibus. Der var blandt andre, et ældre amerikansk par (ca 65-70) med, hvor manden snakkede konstant. Han fortalte historier til en lidt yngre amerikaner, om sin vilde ungdom og alle de stoffer han havde taget, om Woodstock og om Hells Angels manglende evne som security ved festivaller... Den yngre fyr, som havde en bar ude ved søen, prøvede at genfælde røverhistorierne ved at berettet om alt det gode han havde udrettet i Guatemala, men hvor utaknemlig de lokale havde været, de havde blandt andet smidt peberspray ind i hans bar og kaldt ham satan etc. Han virkede i den grad forurettet. Og sådan er det lidt i Guatemala, der er virkelig mange amerikanere, og de snakker, - hele tiden - og om sig selv - og mine øre har blødt. Og så er det jeg tænker; så lav en rejsrblog! Jeg har heldigvis også mødt mange søde menesker, og har som bekendt en personlig helt, som er Amerikaner (Erik fra den nat i Granada).
Nå jeg ankom til San Marcos (Lake Atitlan) lørdag aften ved 6 tiden og fandt et ok hostel og bestilte aftensmad. Jeg havde følt mig lidt sart og kvalm både fredag og lørdag og det skulle vise sig at det var forvarslet til 3 dages bæ og bræk, i ubamhjertige mængder - og ved hver ofring skulle jeg over gårdspladsen, for at komme på toilettet... Så er solo, meget solo!!! Jeg havde heldigvis sporadisk kontakt med far Ulf i løbet af dagen over Skype (internettet brød selvfølgelig sammen) han kunne gi mig overlevelses-tips fra læge Ole i Nakskov. På anden dagen fik jeg på forunderligvis bugseret mig selv til apoteket hvor jeg fik nogle parasitdræbende piller, der hjalp med det samme. Derefter tog jeg videre til lægen i nabobyen, desværre med båd som selvfølgelig ikke er sjovt med skidepine. Men jeg fik lavet en fæces-test og lægen konstaterede at jeg med 75% sikkerhed ikke have nogen parasit, men en masse bakterier. Samtidig sagde han dog at jeg nok have en parasit siden pillerne fra apoteket havde virket så hurtigt. Jeg lå i sengen 1 1/2 mere, var lidt ude og kigge på San Marcos som kun består af 3 stier og en lille bådbro. Det er tilflugtssted, eller hotspot om man vil, for hippier og andre sensitive sjæle; stedet er spækket med tarot, mayastjernetegn, shamaner og månekurser hvor, som handlet om at tie (helt) stille i 4 uger; der er utallige tilbud om selvudvikling og åndelig fordybelse. Jeg var ikke klar til at nyde noget, synes jeg havde været i rigelig kontakt med mit indre de forgangne 3 dage, så jeg tog videre til San Pedro.
Jeg havde læst i min, forældede, Lonely Planet at der var en pool i San Pedro, det var lige i skabet, da søen er for vild til svømme/bade i på denne tid af året. Det tog timer at finde et sted at bo, alt var dyrt og/eller ekstremt usselt, men det lykkedes, og så endda med TV, hurra! Derefter tog jeg afsted til la piscine, som lå i udkanten af byen, ca 10 min i taxi, som en del af et kvæstet hotel med en restaurant/bar og ja en pool, som man så betaler for at kunne ligge ved. Baren var godt pakket, selvom klokken kun var 12 middag. Jeg ville bare slappe, læse og få varmen, stille og rolig eftermiddag, men efter en times tid blev stedet forvandlet til en drukfest. bartenderen fandt nemlig på at det var Free Tiquila Day, så de 10 (45-60 årgige) mænd der sad i baren blev sprit-stive i løbet af ingen tid. Jeg var den eneste kvinde på stedet, så jeg fik al opmærksomheden, og den var ikke gentleman-agtig. " lets take her by the snatch and throw her in at the deep end" etc. Så jeg valgte at gå, inden det ville blive rigtig ubehageligt.
Der sker ikke meget i San Pedro (med mindre man haenger ud ved poolen), så jeg købte ind til aftensmad, gik en lang tur, hang ud på en cafe ved havnen og så film, malede tånegle, farvede øjenvipper, plukkede øjenbryn og gik så i seng kl 21. Jeg hastede videre til Panajacha næste morgen kl 8, med båd selvfølgelig, i håbet om, snart, at møde nogle andre rejsende... Pana, som byens navn forkortes, var anderledes end de to mindre byer, der er gang i den fra tidligt til sent og det er dyrt- en rigtig turistfælle Det er et weekend-hangout for guatemalier (hva hedder de egentlig?) og der er en bar for hver 10. meter og en rejseagent for hver anden. Jeg ville videre efter 2 sek, så planlagde escape med det samme, altså den næste morgen. Jeg havde ikke rigtig snakket med nogen i 5 dage og var ved at ha svært ved at beskæftige mig selv, jeg var begyndt at kede mig, og det er kedeligt, og jeg følte mig en smule ensom! Heldigvis mødte jeg en meget munter tysker i Antigua, som jeg brugte det meste af lørdagen sammen med...
Søndag, ankom jeg så til Monterrico hvor jeg fandt et dorm med pool og morgenmad inkluderet i prisen, og nogle virkelig søde roommates; Marcella, Adrian, Claire og Philip. 3 af dem læser i Mexico og Marcalla er på en måneds ferie. Adrian er portugiser, Claire er Fransk, Philip og Marcella er tyskere og venner hjemmefra. De var på vej til El Salvador men syntes det blev for dyrt så besluttede i stedet at tage til Puerto Escondidos i Mexico og være der for Samana Santa (påske). De foreslog at jeg tog med dem og det gjorde jeg så.
Det har taget ca 2 1/2 dag at nå frem; først til Antigua for en kort bemærkning (nu har jeg efterhånden set byen) og så videre kl 5 om morgenen til San Cristobal de la casas, -der blev sagt 10 timer,ved billetsalget, men vi var fremme kl 18. Vi havde 4 timers pause i San Cristobal, før vi skulle på en 12 timers tur til Puerto Escondidos, som blev til 14 timer... Men nu er vi her og her er fantastisk! Vi har lejet en lejlighed med hav/strandudsigt for de kommende 10 dage, altså hele påsken. Jeg synes, efter to dage, at Mexico er fantastisk og jeg tror jeg blir glad for at ha 7 uger her - det er jo et vanvittigt stort land! Det var jeg jo godt klar over, men 2 cm på kortet tager 12 timer (14 timer) og kortet er på en A4 side... Jeg troede at det var markant dyrere her, men det er faktisk lidt billigere end Guatemala. Så planen er nu at være her de næste 10 dage, spise frugt og læse på stranden. Derefter tager jeg muligvis med Marcella til Mexico City på udstillinger og nyder andet storbyliv etc. Det er dejligt at være med selskab igen, om så kun for en stund, de 3 skal tilbage til Uni om en uge og Marcella flyver hjem d 30. Jeg havde planer om at tage tilbage til Guatemala og se Tikal, men tror nu Mexico byder på alt det jeg har lyst til, såå...
- comments