Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist på tide med en update. Jeg sidder på min seng, på Yellow House Hostel i Antigua, Guatemala. Det er min 4. dag som solo (egotripper), og jeg har idag besluttet at jeg rykker min hjemrejse til d 1.6. eller deromkring. Der er nogle detaljer der skal ordnes med Kilroy og rejseforsikring imorgen, inden jeg et helt sikker...
Jeg synes det er ensomt en del af tiden, at være alene, men også udfordrende - og så er det jo bare i bund og grund så fuldstændigt fantastisk at rejse. At spise mango til morgenmad med udsigt til en rygende vulkan - svært at få nok af. Min plan er pt at rejse op igennem Guatemala, et smut ind i Belize og videre til Mexico.
Ellers kan jeg bevidne at jeg trodsede min højdeskræk og kastede mig ud fra 120m højde og faktisk syntes det var sjovt. Må dog indrømme at der var et par gange hvor vi skulle vente på en platform etc., hvor jeg havde tid til at fatte hvor langt der er at falde, eller hva det nu er der gør at man bliver svimmel og får lyst til at tude. Den sidste tur som var paa 1,2 km længde og som skulle flyves i supermansposition blev mig godt nok for meget, og jeg blev nursed over af en af kanopy-drengene. Ellers er der at sige om Monteverde at det er super super smukt, at det mindede mig om Sweitz, luften var ren og krisp og at jeg blev total inaktiv af at være der, havde bare lyst til at sidde og glo.
Charlotte, Gitte og jeg havde en sidste dag sammen i San Jose i lørdags, hvor jeg fik den triste nyhed om Vibeke, så dagen var præget af det og at vi skulle sige farvel. Vi skulle alle 3 flyve kl 10:30 næste dag, og tog endelig afsked mellem gate 2 og 4 - jeg så deres fly lette, ret underlig fornemmelse. Jeg havde været forberedt og bestilt pickup i Guatemala lufthavn, aftenen før, samt lavet reservation på et hostel, skulle ikke nyde noget af detours med taxier eller at vade Antigua tynd inden jeg kunne lægge min rygsæk fra mig. Men men men, det skal ikke være nemt. Da jeg kom til Guatemala var der ingen med et skilt med mit navn på. Det er en rigtig banan-lufthavn, der er ikke en skid bortset fra 200 taxachaufører og 20 damet der sælger armbånd og happy endings. Pis pis og ingen der hablo inglés... Jeg ku, da jeg tjekkede min mail på en lille kaffebar med WIFI, konstateret at min bestilling af kørsel var blevet annulleret, da den den var lavet for sent, meget ufedt! Heldigvis ka jeg mere spansk end jeg gir mig selv credidt for, for jeg fik info-damen til at forstå mit dilemma og skaffe mig en minibus til min adresse i Antigua; Ummagumma hostel. Det lignede en sommerferie på nettet med virkligheden var virkelig en anden. De havde ikke nogen bestilling og drengen i receptionen, var fuldstændig uforstående over at jeg ku ha lavet en booking på nettet. Det dorm jeg skulle sove på var over klamt; lugtede, var fugtigt og med madrasser så tynde som vattæppet og uden nogen form
for aflåsning. Det endte med at jeg fik mit eget rum, et rigtig depressions/hjemves værelse, til det dobbelte af hvad jeg havde regnet med - så sad jeg så der - og truede over Vibeke, ensomhed og udmattelse. Da det var gjort gik jeg ud for at få noget at spise og finde et nyt hjem, det lykkedes og næste morgen (mandag d 21.) rykkede jeg hertil.
- comments