(Mette) Aah der er simpelthen sket saa meget siden sidst! Det foeles som om vi har vaeret afsted i meget laengere tid end blot knap 3 uger. De sidste 2 uger her paa Fiji har vaeret helt fantastiske!! Fiji er paradis paa jorden - som taget ud af et postkort. Vi ankom mandag og tog direkte ud paa den foerste af de i alt 6 oer vi har vaeret paa. Den foerste hed South Sea og er den mindste af alle Fiji-oerne. Det tager knap 5 min. at gaa rundt om den, saa man kommer virkelig hinanden ved. Vi boede her med en flok, som vi faktisk har fulgtes med siden og med dem har vi haft saa meget sjov. Vi havde et rigtig godt forhold til teamet paa oen og fik sammen med dem spillet en masse volley og drukket en masse Kava, som er Fiji's nationaldrik, som oprindelig kommer fra Kavaplanten's roedder. Det ligner mudder og smager som mudder, men det endte dog med, at vi alle blev stang-bacardi, da det er uhoeftligt at sige fra. Det var en sjov oplevelse, da det udfoeres som en ceremoni med en masse ritualer og en god maade at mingle med de lokale. Vi tog en dag paa Sea spray sailing, hvor vi sejlede rundt mellem en masse smukke oer, hvor vi bl.a. besogte en meget fattig landsby, snorklede og tog ud til den smukkeste oe, Mandriki, hvor filmen Castaway er filmet. Det er svaert at beskrive den udsigt, men vi har proevet med billederne. Vi var derefter paa Waya Lailai, hvor en tysk pige og jeg bl.a. svoemmede med en masse smukke fisk og HAJER! yes, hvor var det fedt at roere ved en levende, men dog ufarlig, haj og svoemme rundt i de smukke koralrev. Dagen efter tog en gruppe og jeg ud til noglle grotter, som vi svommede ind i (jeg skrev under paa, at det kunne ha' doden til folge - undskyld mor!). Det var ret koldt og morkt, men fedt at prove - ikke et sted for folk med klaustrofobi, da vi skulle dykke ned og saa svomme op i de aabne rum i grotten.. Der er sket saa meget paa alle oerne og det er saa svaert at faa alt med, men de har hver isaer vaeret helt fantastiske med en masse fede oplevelser, som vi oftest har delt med den gruppe, som vi folges med. Den udsigt, som vi vaagner op til er "breath taking" og jeg ville onske i alle kunne faa et glimt hjem til DK. Man vender sig helt til, at det er blevet vores livsstil og I kan tro, at vi lever fuldt ud op til forventingerne om en packpacker. We smell like s***, som vi siger her. Vores tooj har vi foerst faaet vasket i dag og haandklaede har vi ikke noget af mere, saa vi maa lufttoerre. Det er klamt, men samtidig fedt. Alle mennesker er saa soede og aabne her og alle steder hoeres Bula (hej) og Vinaka (tak) blandt de lokale. Livet som backpacker er fedt, og vi nyder det fuldt ud paa Fiji, som bare skal opleves!! Det er det mest afslappende sted, hvor dagene flyder sammen, og man ikke bekymrer sig om noget - "what time is it? Fiji time!!"

Det var lidt for denne gang. Kan langtfra faa alle oplevelser med. Haaber alt er vel derhjemme, jeg savner jer alle og nyder virkelig at hoere noget fra jer. Det er svaert at faa tid til at svare alle og skrive hjem, saa bloggen er det vi forst og fremmest opdaterer. Vi har nu to dage paa hovedoen Nadi, som virker meget fattigt og anderledes end oerne. I aften har vi sidste aften med de andre, hvilket er lidt trist, da vi har haft det saa godt sammen, paa trods af, at Simon og jeg er noget yngre end de andre. Vi ser dog frem til at flyve til New Zealand soendag og begynde det vilde adventure liv.. Ha' det godt alle! Knus og tanker fra den nu efterhaanden ret brune og lyshaaret Mette

(Simon)

Excuse me, what time is it? - You know, it's Fiji time!! Ingen grund til at bekymre sig om tiden her, det eneste man skal vare opmarksom paa er hvornaar der bliver slaaet paa bongotrommerne, hvilket betyder mad (3 gange om dagen). Passer som regel med det tidspunkt maven er begyndt at knurre. Fiji er virkelig paradis paa jorden, og de postkortlignende forestillinger har levet op til forventningerne. Livsstilen er meget primitiv, og det en uhyggelig stor kontrast til hvad vi kom fra, baade hjemme i Danmark og Hollywoods' larmende gader. Det overordnede indtryk maa vaere den primitive livsstil og den enorme gastfrihed og afslappethed der er paa oe-grupperne - I like! Vi har oplevet en masse allerede og har sammen med en flok venlige mennesker fra forskellige lande dannet en god gruppe. I aften har vi aftalt at modes inde paa fastlandet's Hard Rock Cafe, som en slags afslutning. Underligt at holde det med en flok mennesker man for bare 13 dage siden aldrig havde snakket med foer, men nu foeler man har kendt et godt stykke tid. Naar man ligger i en haengekoje eller bare paa stranden og kigger ud over et tyrkisblaet hav og hoerer bolgerne, kommer man let til at taenke over, hvor stor en kontrast det er, til den travle hverdag man kom fra. Rammerne er med andre ord blevet skiftet ud med noget man ikke kan forestille sig, hvis man ikke har oplevet dem. Snorkling paa et ufatteligt smukt koralrev er ogsaa en ting jeg ville oenske alle kunne opleve. Omringet er du af fisk, der egentlig bare betragter dig som en stor ufarlig goble der flyder rundt paa deres territorium. Farverne paa fiskene i et akvarium kan jeg nu ogsaa skrive under paa findes i den rigtige balje. Hvis man var hurtig kunne man naa at strejfe fiskene, men de fleste har lidt for meget speed i finnerne til et par svoemmefoedder kan folge med! Fisk er naturligvis ogsaa det slags kod der bliver serveret til maltiderne, kvaliteten varierer dog lidt fra sted til sted. Men for en koedaeder som mig er det abolut et plus i bogen at man hjertens gerne maa gaa til buffeten bade 2. og 3. gang - det bliver benyttet!
Som forklaring til nogle af billederne, var vi paa en helt igennem fantastisk summit walk, hvilket var en form for hike op gennem den tropiske natur til Waya Lailai oens hojeste punkt. Da man naede toppen med sin leader, var man genneblodt (laes: Svedte som et svin!) Udsigten derfra kan man maaske fornemme paa billederne, men den var virkelig flot. Deroppe fra saa vi solnedgangen, hvorefter vi skulle skynde os ned inden det blev morkt. Imponerende var, at vores walk-leader bare 5 liter vand og tilmed fik og flojtede det meste af turen i BARE foder paa rokkende klippesten. Fodtoj er faktisk en sjaldenhed hos de lokale paa oerne, saa starke foedder og haard hud - i den grad!!

Nu har vi forladt oerne, og er paa hovedoen/fastlandet paa et hostel, hvor vi faar vasket tojet, endelig!! Min garderobe er meget begranset, saa jeg bliver nodt til at kobe en troje nar vi kommer til NZ, da det varmeste overtoj jeg har er en tynd sommerskjorte. Men det er rart at rygsakken ikke langere er saa tung - kampvagten hedder 10 kg ;) Nu bliver det ogsaa spaendende at komme til New Zealand, hvor der venter et par gode eventyr. Jeg har ogsaa brug for at komme ud at lave noget fysisk aktivt igen, og har fundet ud af at tingene faktisk kan blive for afslappende - og der skulle ikke rynkes oejenbryn!! Volleyball er ogsaa dejligt nok, men det erstatter altsaa ikke folelsen af en gallopperende puls. Jeg vil slutte for nu, og oenske jer fortsat god sensommer/efteraar hjemme i Danmark for denne gang. Desuden har jeg stadig mine folere ude i Danmark, og kan forstaa at Superligaen har faaet sig et tophold i bla/hvide striber, som IKKE er OB!! Det er alligevel gode nyheder heromme paa den anden side af jorden for en mand som Simon A.

Tak for alle mails og beskeder diverse steder, forsaet endelig med det :)

Vinaka vaka levu - Bula

- Simon