Profile
Blog
Photos
Videos
Koh Pha-ngan!!!
Vi beklager, at det har taget os saa laenge at faa lavet et blogindlaeg om Koh Pha-ngan, men den ene dag har taget den anden
Vi ankom til Koh Pha-ngan d. 20. december, og blev indkvarteret i en bungalow lige ned til stranden. Vi boede paa stranden Ban tai, som er ca. 20 minutters taxakoersel fra Haad Rin beach, som er verdensberoemt for sine store Full Moon Parties. Allerede d. 21. var det fuldmaane, og derfor drog vi til den store fest, ligesom resten af oeen. Det var en speciel oplevelse - den store strand var naesten helt fyldt med mennesker, smurt ind i neonmaling, bucketsaelgere (hysteriske mennesker, der saelger spande fyldt med sprut), ildshows og taarnhoej techno.
Efter kort tid, fandt vi ud af, at oeen ikke havde meget andet at byde end fest og strand. Det passede os skam ogsaa fint de foerste par dage, men det endte dog med at blive i overkanten.
Juleaften er naturligvis speciel naar man er ikke er derhjemme. Man kommer bare ikke rigtig i julestemning af at sidde paa en strand i 30 graders varme. Vi gjorde dog vores bedste, og havde medbragt nissehuer og oppusteligt juletrae. Om aftenen havde vi bestilt skandinavisk julemiddag paa et danskejet guesthouse i Haad Rin. Det var ganske hyggeligt at fejre julen sammen med andre skandinaver, selvom maden og stemningen naturligvis ikke staar maal med derhjemme Efter gallamiddagen gik vi ned paa stranden, og fejrede julen til den lyse morgen, i bedste Koh Pha-ngan-stil. En anderledes, men rigtig sjov jul.
Et par dage efter jul, besluttede vi os for at flytte vaek fra Ban Tai. Haad Rin er simpelthen det eneste sted der sker noget paa oeen, saa vi tog dertil, og var heldige at finde en bungalow, hvorfra vi havde under 5 minutters gang til stranden.
Vi havde egentlig begge lyst til at tage videre, men besluttede os for at blive, da alle sagde at nytaaret paa Haad Rin skulle vaere det vildeste. For at faa lidt afveksling fra de saedvanlige aftener paa stranden tog vi en aften til thaiboksningsstaevne. Vi havde ringsidebilletter, og det var en rigtig fed oplevelse
Paa vores guesthouse i Haad Rin, moedte vi en hjemloes tysker, Andre, som endte med at flytte ind hos os. Hans rute i januar gaar ogsaa gennem Malaysia, saa vi har besluttet os for at rejse sammen.
Nytaarsaften startede vi paa vores guesthouse sammen med Andre og 10 malaysiere, der alle boede i en lille bungalow. Senere bevaegede vi os ned paa stranden, hvor det hele var lidt vildere end vi havde troet. Den store strand var propfyldt med mennesker, og det ville tage en krig at gaa fra den ene ende til den anden. Kl. 12 var naturligvis helt speciel - folk raabte og der var fyrvaerkeri over det hele. Det var naturligvis en sjov nat, men vi var alle enige om, at det var i overkanten med menneskemaengden. Det var umuligt at tale med folk, og man moedte ikke nogen man kendte, men det var bestemt sjovt at vaere en del af et crowd paa 50.000 rejsende, der fejrer nytaar paa samme strand
D. 1. januar var vi alle tre enige om, at vi ville vaek fra Koh Pha-ngan hurtigst muligt. Det havde bestemt vaeret sjovt, men nu havde vi ogsaa faa nok af masseturismen og alkoholkulturen. Vi besluttede os for at tage til Malaysia den naeste dag, men vi var desvaerre ikke de eneste, der havde faaet den idé. Alle billetter videre til Malaysia var udsolgt, saa vi besluttede os for, bare at faa en faergebillet fra Koh Pha-ngan til fastlandet og se hvor langt vi kunne naa. Vi naaede da faktisk ogsaa naesten til den malaysiske graense. Vi ankom om aftenen d. 2. til den thailandske by Had Yai, hvor vi besluttede os for at overnatte. De var dog ikke vant til turiste her, og vi endte med at bo et meget underligt sted. Vi gik en tur rundt i byen, og foelte os som kendisser. Alle folk hviskede og pegede naar vi gik forbi. De var ikke vant til at se europaeere paa de kanten. Fed oplevelse! Kl. 12 om aftenen bankede det paa vores doer. Vi toevede med at aabne, da vi havde faaet at vide, der skulle vaere en del kriminalitet i denne by. Det viste sig dog at vaere en der arbejdede paa stedet, der bare kom for at give os et fuglerede-shot. Kl. 12 om aftenen? Meget maerkeligt!
Dagen efter lykkedes det os at faa en taxa til byen Satun, hvorfra vi kunne tage en baad til oeen Langkawi i Malaysia. Her sidder vi nu, og vil snart skrive en opdatering om denne skoenne oe
Haaber I kan holde varmen derhjemme - det er i hvert fald ikke noget problem for os
Jonas og Simon.
- comments