Profile
Blog
Photos
Videos
Sabaai dii
Saa kom jeg videre fra min lille strandtur. Efter et kort ophold af et par timers varighed i myldrende Bangkok, hvor jeg fik set lidt af Chibatown og spist billigt ved et gadekoekken, tog jeg nattoget til Nong Khai idet oestlige Thailand. Nong Khai er en lille, afslappende by ved Mekong-floden og her tilbragte jeg en enkelt dag. Der er ikke meget at lave, men jeg vandrede lidt rundt og saa paa templer, noed den gode mad og hovedattraktionen, solnedgangen over Mekong-floden set fra promenaden langs floden. Dejligt
Om soendagen gik til Thai-Lao Friendship Bridge, som udgoer graensenovergangen. Det var intet problem at komme ind i Laos, kun et spoergsmaal om 36 USD. Fra graensen er der ca 20 km til Vientiane, Laos' hovedstad, saa jeg maate tage en tuk-tuk til byen. Der moedte jeg en gruppe solorejsende og sammen fandt vi et guesthouse og kiggede os omkring i Vietiane. Vientiane, Laos' hovedstad, minder mig overhovedet ikke om nogen anden asiatisk storby, som jeg har besoegt (Hanoi, Saigon, Bangkok, Kathmandu); her er utroligt afslappende, byen er ikke meget stoerre end Odense, og trafikken er mindre slem. Heraf kommer ogsaa titlen paa blog-indlaegget, selvom det er stjaalet fra LonelyPlanet. Landts officielle navn er Lao PDR, Lao People's Democratic Republic, etableret i 1975 efter en borgerkrig og kommunistisk magtovertagelse (at vi kalder landet Laos skyldes en fejloversaettelse begaaet af franskmaendene).
Man ser ikke nogen lokale, som skynder sig,alt foregaar i et langsomt, afslappet tempo, gerne akkompagneret af den udmaerkede lokale oel, Beer Lao. Det er derfor heller ikke nemt at forhandle her i byen, for de virker ret ligeglade, om de faar nogle kunder eller ej, men de er altid meget hoeflige.
I Vientianne fik jeg set paa de nationale monumenter (billedet er fra That Luang, landets nationalsymbol og en buddhistisk helligdom) og den saere Buddha Park, en samling af buddhistiske og hinduistiske guder i skulpturform, alle lavet af en smaaskoer lokal i religioes (over)iver. Det kraevede en rejse med den lokale bus paa 45 min, en interessant oplevelse.
Jeg tilbragte ogsaa noget tid paa Cope Center, en inst. der hjaelper ofrer fra bombeeksplosioner. Laos blev kraftigt bombet af USA under VIetnamkrigen og er det mest bombedeland i verden per indbygger. Der er derfor mange ofrer hvert eneste aar, og da de hovedsageligt bor paa landet, langt fra hospitalerne (som er elendige), doer mange. Det var egentligt en ret uhyggelig oplevelse, isaer naar man saa interviews med ofrer eller paaroerende.
Jeg er i dag rejst til Pakse i den sydlige del af landet, hvor jeg er i gang med at planlaegge en uges cykeltur. Det skal nok blive interessant.H
Haaber alle derhjemme har det godt, tak for alle hilsener
Simon
- comments
Mor Kære Simon. Dejligt at høre fra dig - Laos lyder rigtigt interessant og spændende. Håber du får en rigtig god cykeltur - i tilfælde af dårlige veje, er det godt du ved hvordan en cykel skal lappes :) Knus Mor
Far Hej Simon Lyder rigtig spændende og dejligt afslappende. god cyceltur and take care NB bedste er på en eller måde røget af din Blog
Clemens God cykeltur - nu bliver marts snart til april og herhjemme rejser de lidt yngre mennesker også lidt omkring ud i Europa - så vidt jeg ved skal Emil på skitur i påsken og Jonas tager lørdag på spejdertur til Makedonien. Rasmus er netop blevet optaget på konservatoriet til august og jeg erfarer, at du nok skal studere i KBH efter sommerferien - spændende for jer alle sammen. Vi hilser Hans Christian tillykke som på mandag fylder 207 år . Pas stadigvæk på dig selv kære Simon. Bedste hilsner fra Clemens
Geb. Simon, god cykeltur , and vi haaber at turen skal vaere for det maeste ned ad bakken---looks like you're seeing lots of things and meeting lots of interesting people. Good luck! Geb.