Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden flyver afsted her i Uganda, så vi beklager at vi ikke har opdateret bloggen. Siden sidst har Simone og Sofie været i Sipi Falls hvor vi var ude og vandre og se en masse flotte vandfald (Der er lagt billeder op). I denne weekend var vi på safaritur i Murchison Falls. Det var en meget lang tur, torsdag tog vi bussen fra Mbale til Kampala som tog 5 timer. Fredag morgen blev vi hentet kl 6, hvor vi blev kørt i en minibus til Murchison Falls, der nåede vi frem kl 14. Vi boede i en lejer hvor vi boede i en lille hytte, det var meget primitivt og der var en masse firben og insekter, så man skulle huske at ryste dynen inden man gik i seng. Lørdag skulle vi op og have morgenmad kl 5.30 hvorefter vi kørte ud til Game Drive, hvor vi bla. så giraffer, elefanter, bøfler, aber, antiloper, vortesvin og flodheste. Det var utroligt flot og sjovt. Efter frokost var vi på en 3 timers bådtur på Nilen hvor vi så en masse andre dyr bla. krokodiller, elefanter, flodheste mm. Det var en rigtig hyggelig tur og vejret var med os. Vi har lagt billeder op fra safarituren hvis I ikke allerede har set dem. Natten til søndag havde det regnet og gjorde det stadig om morgnen, og da vi skulle køre på 100km lang grusvej var det meget glat og mudret. Det resulterede i at vi sad fast med bussen, så der stod der 10 drivvåde muzunguer i vejkanten. Heldigvis kom der en bus fuld af friske unge mænd, som var søde til at give os en hånd til at få bussen op. Søndag aften i Kampala var vi ude og spise med vores koordinator Ivan, det var hyggeligt at se ham igen og han var meget intresseret i at høre om hvordan det går med os. Mandag tog vi bussenhjem til Mbale igen. I denne uge skal Amalie og Simone være på fødegangen og Sofie er på barselsgangen. Idag så vi alle tre et kejsersnit sammen, hvilket var utroligt spændende. I weekenden tager vi til nordvest Uganda, Masaka, hvor vi skal skrive eksamens opgave på et dansk eget resort. Ved siden af resortet er der et børnehjem som er opstartet af nogle danskere. Det ser vi meget frem til at se. På resortet kan man få frikadelle sandwich og kold kartofelsalat, det ser vi meget frem til at smage. I dag er der 17 dage til vi tager til Zanzibar og 24 dage til vi kommer hjem, vi ser meget frem til at se alle igen og fortælle om alt det vi har oplevet.
Mange hilsner fra Amalie, Simone og Sofie :)
- comments