Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 21. marts:
En fire timer lang, rædsomt varm køretur bragte os denne dag til Jaipur, 'hovedstaden' i Rajasthanområdet. Den er kendt som 'the pink city', for i den enormt store gamle bydel er alle bygninger lyserøde, og samtidig med at Jaipur har tegn på gammel elegangt arkitektur, er den nu knudepunkt i det Rajasthan med alle dens kontraster og en rodet, overfyldt, moderne indisk by. Vi havde hele vejen til Jaipur forsøgt at få kontakt til Sara, som vi havde en gammel aftale om at mødes med i Jaipur efter Holi, men det havde været umuligt, men efter lang tids søgen, da vi kom frem, fandt vi ud af hvor hun boede og vandrede afsted mod hendes hotel. Det var så dejligt og underligt at se hende igen efter så lang tid, og hun havde været i Jaipur i nogle dage og tog os derfor med rundt i byen. Hun tog os med hen til sit yndlingssted midt i et stort kryds i den gamle bydel, som var ja, larmende beskidt, rodet og utrolig hyggeligt. Her sad vi egentlig bare i mange timer og snakkede - der sker meget spændende på to måneder, hvor man ikke ser hinanden, og vi var så interesserede i at høre om hendes måneder i Indien. Vi var også stadig lidt rejsenybegybdere, så hun viste os noget af Indiens bedste street food (samosas: friturestegte dejtrekanter med fyld af kartofler, kikærter og masser af krydderi), som vi ikke havde vovet osnså meget ud i selv endnu. Vi tullede bare rundt i byen og snakkede resten af dagen og lavede os selv en lille haverestaurant på et lille græsareal ved Saras hotel med forskellige gode cyrru-grøntsagsretter og roti(fladt, lækkert brød, som inderne spiser til alle deres curries som et alternativ til ris - et godt et!). Lækkert.
Loerdag d. 22. marts:
Denne dag brugte vi igen sammen med Sara paa bare at gaa rundt i det gamle kvarter store, rodede Jaipur. Denne dag gik vi mere vaek fra de store gader, hvor forretningerne og turistboderne ligger taet og der konstant var saelgere, der proevede at overbevise os om, at lige noejagtig deres toerklaeder eller solbrilleefterligninger er dem, vi bare maa koebe, og ind paa de mindre, mere lokale gader. Her var boderne ikke for turister, men der var masser af smaa butikker med alt fra kamme til elektriske stik og de flotte guldskaale, de serverer alle deres lokale retter i paa restauranter - og sikkert ogsaa i de lokale hjem. Vi satte os ved en samosabod til frokost og betragtede de mange forbipasserende hindu-kvinder i smukke sarier og muslimske kvinder helt pakket ind i burkaer og funderede over, hvordan det mon overhovedet var muligt for dem i den hede.
Om eftermiddagen havde vi besluttet os for at proeve at se en bollywoodfilm og koebte billetter til en film der hed noget i retning af "Tanu weds Manu" og handlede om aegteskab, saa meget forstod vi. Filmen var bestemt uden engelske undertekster, saa vi kunne kun forstaa de faa engelske ord som 'boyfriend', 'doctor' og 'pacemaker'(!), saa det blev noget af en underholdende oplevelse at forsaege at foelge med i, hvad der skete. Heldigvis havde hovedpersonen nogle meget tydelige, neasten komiske ansigtsudtryk, men han saa bare for det meste undrende og fortvivlet ud, saa det var ikke altid lige let at gaette, hvorfor han nu var det igen - og ved pausen midt i filmen (alle bollywoodfilm er meget lange, gerne 2 1/2 timer, saa der er brug for en pause i midten) havde vi tre helt vidt forskellige ideer om, hvad der var sket indtil videre. Vi noed dog filmen alligevel, isaer den smukke slutscene, hvor bad guy troppede op foran de to, der endelig, efter diskussion frem og tilbage, nu havde fundet ud af, at de faktisk elskede hinanden og ville giftes, paa hest eryg og med en hel lille haer, men saa alligevel endte med at lade dem faa hinanden. Smukt.
Om aftenen noed vi igen laekre retter fra det lille gadekoekken i Saras have og udnyttede al den sidste tid til snak og grin, inden vi fulgte Sara til hendes natbus mod Delhi og sagde farvel for de naeste mange maaneder. Vi fandt hjem til vores luksushotel og tog afsted fra Jaipur tidligt naeste morgen.
- comments