Så er vi klar igen med et par fortællinger, og en status på hvor langt vi er nået ;)
Status er, at vi lige nu er i Airlie Beach. På vores tur væk fra Brisbane, har vi gjort 4 gode (og knap så gode) stop.

Første stop efter Brisbane var Noosa. Noosa er en kedelig gennemkørselsby, der hovedsagligt bliver brugt som bindeled ud til Steve Irwins Australien Zoo. Vi brugte en dag rundt i zooen, hvor vi så på krokodilleshows, store fugle, tigere der badede og fodrede kænguruer der hoppede rundt ude på græsplænerne. Vi havde en rigtig hyggelig dag, men var ikke videre begejstrede da det var helt forargende så meget moneymaking Irwin familien indgår i.
Alt blev gjort op i reklamer med hans børn, og til sidst havde vi så fået nok af at høre om Bindi på 9, der lavede musikvideoer hvor hun dansede jungledans med koalaerne…
Videre fra Noosa til Harvey Bay. Harvey Bay er igen bare et bindeled, et led i vores tur ud til verdens største sandø, Fraser Island.
Vi købte en kør-selv camping tur, hvor man bliver sammensat i en gruppe og får udleveret en bil og et kort. De efterfølgende 3 dage blev brugt på øen, hvor vi kørte rundt i et helt vildt terræn. Vejene og stranden var meget hullede, og man kunne ikke rigtig se hvad man kørte i, så det var lidt af en bumpet oplevelse. Rundt på øen i de tre dage fik vi set en masse, vi gik en tur i Eeli Creek (en lille flod med helt klart vand), var oppe og stå på Indian Head (Australiens østligste punkt), soppede i en stor sø omringet af skov og sand-enge, og ikke mindst badede vi i Lake Mc Kenzie (højdepunktet på turen, en stor sø med krystal blåt vand og helt hvidt sand). Det var virkelig nogle flotte natursteder vi så, og vi havde en rigtig god tur, trods det meget skiftende vejr, der flere gange gennemblødte os fuldstændig, så vi måtte køre hjem i vores lejr og skifte til tørt tøj… For igen at blive gennemblødte i det sekund vi steg ud af bilen.

Oplevelsen blev rundet af, med en vin-aften på stranden med vores kør-selv-gruppe, hvorefter vores næste stop blev langt væk fra civilisationen, i 1770. Vi tog kun dertil fordi vi fulgtes med hollænderne fra vores tur og en dansk pige, puha - det skulle vi aldrig have gjort. Grundet bus problemer og ringe kontakt til omverdenen i 1770, var vi strandet der i 3 døgn. De længste tre døgn i vores liv, vi lavede intet andet end at ligge og glo. Vi handlede lidt (i byens eneste butik, ét lille supermarked), lå lidt ved poolen, så lidt film og stenede ellers bare, og drømte os heelt hjem til vores familier i Danmark.
Nå, i går kom vi endelig med bussen væk fra flækken, og efter 10 timers natbus er vi landet her i Airlie Beach. Her er meget småt og hyggeligt, men samtidig enormt mennesketomt, da der er en kæmpe cyklon på vej, som forventes at ramme byen i weekenden, hvorfor alle flygter væk.
Det gør vi også, så i morgen tidlig er vi igen på farten, vi tager til Townsville, og så må vi se hvad der sker der. Indtil videre er alle aktiviteter aflyst og folk bliver ved med at flygte, da det skulle blive meget vildt. Hvis det gode vejr kommer igen, satser vi på at tage ud og bo et par dage på Magnetic Island, hvorefter vi headder op mod Mission Beach, og ender i Cairns.