Profile
Blog
Photos
Videos
Kære venner og familie
Så er det blevet tid til den sidste hilsen, fra vores eventyr.
Vi har nu (næsten) været her i New York i to uger. Vi har lavet en masse, brugt en masse penge og nydt storbylivet i fulde drag. Vi har først og fremmest været på Sightseeing rundt på Manhattan. Herudover har vi sejlet til Staten Island, set frihedsgudinden, besøgt mylderet på Times Square, krydset Brooklyn Bridge, set Sex and The City 2, besøgt SoHo, Little Italy og Chinatown. Vi har været i store eksklusive centre samt små snuskede butikker, gået ture i Central Park og nydt det fantastiske sommervejr, samt set VM- kamp på morgenmads-dineren med de lokale.
Dagene her er gået relativt stærkt, og selvom to uger i storbyen er meget, er det rart at vi har haft tid til at komme godt rundt omkring, se på mennesker, bruge penge og nyde vejret.
Lidt af tiden er dog også gået med, at vænne sig til tanken om at vi skal hjem. I gang med rutinen, undvære hinanden og se alle jer - det bliver godt, men underligt.
En ting vi har glemt at fortælle, er de gentagne gange vi er blevet spurgt om vi er søskende, og nu også tvillinger. Dette skete meget i New Zealand, hver dag på Fiji, og nu også her i New York. Selv paskontrolløren i lufthavnen i LA. antog at vi var tvillinger, og stemplede os derfor ind som "relaterede" på ét indrejsebevis. Folk stopper os og fortæller hvor meget vi ligner hinanden og bliver helt forbløffede når vi siger at vi bare er veninder :-)
Til sidst, vil vi bare sige mange tusinde tak, fordi I har været så søde til at kommentere og følge med her på bloggen. Det har virkelig været rart at se, at I har suget vores oplevelser til jer - og vi glæder os nu til at fortælle om det hele, sådan i virkeligheden :-)
Dette var slutningen på historierne om vores eventyr. Vi har haft 5½ fantastiske måneder og har samlet millioner af gode minder vi vil tænke tilbage på.
Fra vores livs rejse
Simone og Christina
- comments
Mor Anne Hej søde Simone og søde Christina Jeg får helt tårer i øjnene .... hvor er I skønne ! Godt I har hinanden - også efter på onsdag. Sådan er livet jo også - og sikken en oplevelse jeres venskab nu også rummer. Tror vi er rigtig mange, der glæder os vildt til at se jer igen. Rigtig god tur hjemad - vi har en leverpostejsmad med agurk klar !! De allerkærligste tanker til jer begge fra mor Anne
Helle Nielsen Hej i to ferie sild... Tusinde tak for Jeres spænende rejseberetninger, det har været en stor fornøjelse at læse om Jeres tur gennem så mange lande, hvor har i bare oplevet så vild meget... Vi glæder os til at se jer De bedste hilsner Helle & Klaus..
jørn og dorthe Hej Christina I ønskes begge en rigtig god hjemrejse, vi glæder os meget til at se dig igen, efter så lang tid. Men en oplevelse for livet, det må det klart have været, og alt godt får jo en ende. Vi ses Mange kærlige hilsner Jørn og Dorthe
Marjo Didriksen Kære Simone & Christina. Jeg har lige haft besøg af din far simone, Britta,Amalie,Kamilla og lille Kathrine + faster Tenna & Jørgen,så vi fik rigitig samtalet om Jeres fantastiske tur og om at familierne nu glæder sig rigtig meget til Jeres hjemkomst, og så må ikke glemme gamle tant Mads og Mormor Margit, for vi vil jo Gerne have Jer på besøg her ved søen.Rigtig glædeligt gensyn. Kærlig Hilsen Tanta Mads
Mor Tina Søde, dejlige tøser! Så er jeres første rigtige eventyrrejse ved at være slut. Det har været en fornøjelse at følge jeres oplevelser her på bloggen, og vi glæder os så meget at se jer igen i morgen. Denne tur vil altid stå som noget helt særligt for jer, og det er dejligt at I havde en drøm og et mål men mest af alt, at I gjorde det :) Rigtig god tur hjemover. Kærligst Mor Tina
Mads Møller Hej Mone og Chrisser! Velkommen hjem, det var så dejligt at se jer.. Havde ikke lige set blog indlægget. Men dejligt lige at få læst den sidste blog. Det bliver helt underligt ikke at skulle tjekke bloggen flere gange om dagen for at se om der er kommet billeder eller nye indlæg, hehe :) Men dejlig at have jer hjemme.. See you two "twins" later ;) hehe