Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det vist blevet tid til det (nok) sidset blog indlaeg – naeste fortaelling om mine oplevelser, kan i faa mundtligt, naar vi ses igen
Sidst jeg skrev var i Rainbow Beach, hvor vi den 8. Juni om morgen, meget tidlig, skulle ud og fodre delfiner. En lille sejltur paa en times tid, hvor vi forest fik lov at fodre nogle fisk med bored. Delfinerne kommer ind det samme sted hver morgen og har gjort det siden 1950. Man giver dem ikke mange fisk, da det trods alt er vilde delfiner, der stadig selv skal soerge for sig selv. Der var en 2-4 delfiner der, og alle hun delfiner saa meget “haergede” ud paa deres rygge og finner, men det er fordi, manden maerkerer dem ved at bide i dem, saa andre han delfiner kan se, at denne hun allerede har en han. Vi fik to fisk hver og fik lov at gaa ned i vandet og haandfodre dem Herefter sejlede vi tilbage til havnen. Line og jeg skulle skynde os hjem til hostlet, da vores bus mod Rockhampton koerte, 10 min. efter vi kom tilbage fra fodringen. Vi tog her afsekd med Karoline og Maria, som havde en dag mere i Rainbow beach. Line og jeg havde en Withsunday tur, vi skulle paa den 10. jun. Bussen var dog forsinket pga. En ulykke dagen foer oppe Nord paa, saa alle busser var mere eller mindre beroerte af det, og vi aendrede derfor lidt i vores planer (for mange forsinkelser ville betyde, at vi ikke kunne naa de forskellige busser og vi ville forest ankomme til Rockhampton kl. 00.00 om aftenen) Vi tog istedet til Town of 1770 – den by hvor Captain Cook gik i land og opdagede Queensland, Australia. Vi ankom her kl. 21.30 om aftenen, saa en dag fuld af transport Vi havde faaet reserveret et vaerelse paa et hostel i Town of 1770 og kom paa plads her.
Om eftermiddagen fik jeg desvaerre en lidt trist nyhed; Kristian, min rejsebuddy til Fiji, var noedt til at tage hjem foer tid og havde aendret hans billetter, saa han tog hjem til DK den 14. juni istedet for den 30. juni og kunne/kan derfor ikke tage med mig til Fiji.
Den 9. Juni – den foerste, eneste og sidste dag i Town of 1770. Vi skulle paa en cykeltur kl. 14.00 om eftermiddagen rundt og se byen paa elektriske cykler – Man traeder forest lidt i pedalerne ogsaa starter motoren, der hjaelper dig med at cykle/cykler for dig (Jeg skal have mig saadan en cykel, naar jeg flytter til Aarhus og skal op og ned af bakker ) Vi havde en guide med, som var ekstremt kendt i lokal omraadet og som vidste alt om dyr og planter. Saa vi fik en masse gode historier om diverse planter og dyr, som vi cyklede forbi. Historier om aboriginals, historier om Captain Cook og vi saa stedet, Vi saa vilde papegoejer og kaenguruer og foedre fisk... Vi kom tilbage kl. 18.00, meget forfrosne, da vejret ikke var saa godt den dag, ca. 18 grader og meget blaesende. Line og jeg havde ”kun” taget shorts paa, for i Australien kan det simpelthen ikke vaere rigtig, at man skal have lange bukser paa. Det fortroed vi lidt, men fik en kop varm te, da i kom hjem. Kl. 21.00 Skulle vi med natbussen mod Airlie Beach – en ekstremt overfyldt bus, saa det blev ikke til meget soevn den nat.
Ankomst til Airlie beach den 10. Juni, hvor jeg blev noedt til at booke mig ind paa et vaerelse paa et hostel, jeg maatte have noget soevn, inden vores sejltur senere paa dagen startede og Line lante ogsaa en seng her. Efter tre timers hvil, gjorde vi klar til vores Withsundays tur. En sejltur paa tre dage ud til hovedattraktionen – Withe Heaven Beach og ellers bare sejle rundt omkring oerene, snorkle, se koraler og fiske og leve tre dage paa en baad. Kl. 14.00 blev vi tjekket ind paa vores baad, Habibi, med ca. 18 andre, der skulle med paa samme tur. Vejret var desvaerre ikke med os den dag og udsigterne til lidt bedre vejr for de naeste tre dage, var heller ikke for gode: Overskyet 18 – 22 grader og lidt regn. Men det skulle ikke stoppe vores humoer! Saa der gik ikke lang tid, foer vi fandt gonen (billig hvidvin) frem paa baaden. Kaptajnen fortalte os planen for de naeste tre dage, men sagde, at det hurtigt kunne aendre sig pga. Vejret (han havde allerede aendret ruten et par gange bare den foerste dag). Boelgerne var ekstremt hoeje og sejlturen var ikke for sarte sjaele. Om aften fandt vi en bugt at overnatte i. Der blev grillet til den helt store guldmedalje og for foerste gang i aar maaske, fik jeg kold kartoffelsalat (note til mor: Det vil jeg gerne have, naar jeg kommer hjem ) Om aftenen hyggede vi med de andre ombord. Baade crewet og de andre der var med paa turen, var/er ekstremt soedeog hyggelige og vi faldt hurtigt allesammen “i hak”. Der var mennesker fra Holland, Frankrig, Irland, Tyskland, USA, England ogsaa de tre herrer fra crewet, der alle var fra Australien og meget soede og selskabelige. En rigtig god sammensaetning af backpackere, der alle ville have en god tre dags baadtur, paa trods af det knapt saa gode vejr...
Den 12. juni vaagende jeg til endnu en ret koelig, overskyet dag. Dave, vores kapatajn, havde vaeret igang siden kl. 04.00, saa det vuggede dejligt, da jeg vaagende. Ruten var igen blev aendret pga. vejret, saa ingen Withe Heaven Beach til os - men de ville tjekke situationen igen senere og goere alt for at vi kunne komme derhen, paa en sikker maade selvfoelelig. Efter morgenmaden var vi ved det sted, hvor vi skulle snorkle. Vi kom i badetoejet og vores stingersuits (Stingersuits er for ikke at blive braendt af stingers = braendmaend, som der er en del af paa denne tid af aaret) Paa med snorkleudstyret ogssa i vandet.
Vandet var dejlig varmt i forhold til overfladen. De sidste ord crewet sagde til os, var: ”Don’t swim behind that rock, then you’ll find a stingers nest (en braendmands ”hule”) And don’t swim behind that rock then youl find the sharks” Saa vi blev alle i det samme omraade i bugten, hvor vi snorklede. En fra crewt var sejlet ud i en lille gummibaad og fodrede fiskene derfra, saa de svoemmede lige rundt om os. Jeg kom til at fortaelle, at fisk var paenest og mest behagelige at se paa, naar de var i et akvarium, saa han blev ved at kaste broed ned paa mig, saa alle fiskene hvirvlede omkring mig De var nu super flotte alligevel. Og Hold da op et coralrev Australien kan diske op med, det er helt, som man ser i natur dokumentarer. Fiskene de er multi farvede, sorte, nemo fisk og saa var der den ekstremt store fisk paa lige godt to meter, der svoemmede lige imod mig og stirrede mig ind i oejnene, og senere svoemmede den lige ved siden af mig. Der skulle jeg daelme koncentrere mig for ikke at gaa i panik
Jeg saa en koral, kaldet brain coral – den ligner en stor hjerne, men for at blive saa stor, som den jeg saa var (Paa storrelse med en smartbil) Skal den vaere flere tusinde aar gammel, saa maaske den jeg saa var 5000 eller 10.000 aar gammel. Det var en vildt fed oplevelse at snorkle i Australien, nu glaeder jeg mig endnu mere, til jeg skal snorkel paa Fiji.
Vi fik frokost og Dave, kaptajnen trodsede vejret og sejlede os hen til Withe Heaven Beach i nogle ret vilde boelger. 2 timer senere ankom vi til den flotteste, stoerste og hvideste strand jeg nogensinde har set! En skam at solen ikke skinnede. Sandet er saa rent og hvidt, at man kan boerste taender i det, lave en ansigts peeling eller rense sine soelv smykker med sandet.
Da vi havde taget omrking 100 billeder hver, gik turen tilbage til baaden og vi fandt den bugt, hvor vi skulle tilbringe natten. Igen kom gonen paa bordet og der var en herlig stemning og vi hyggede. Senere paa aftenen saa vi en haj, som vi fodrede med resterne af chokoladekagen, som vi havde faaet til dessert.
Den 12. juni gik turen ind mod havnen igen, crewet havde arrangeret et after-boat-party for os paa en bar om aftenen i Airlie Beach. Da vi kom i land, gik Line og jeg med to irske soestre fra baaden op til deres ferielejlighed, hvor vi kunne faa et bad (efter tre dage traenger man) Line og jeg var hjemloese for en dag, for om aftenen skulle vi videre med natbussen til Cairns. Vi fik kontakt med Karoline og Maria, som var kommet til Cairns og vi tilbragte dagen med dem. Kiggede lidt i butikker, saa byen Cairns og lagonen. Om aftenen fik vi samlet vores ting og gik hen mod baren til de andre og hvade endnu en hyggelig aften med dem fra baaden. De lovede alle at blive og underholde Line og jeg, til vi skulle med bussen kl. 02.00 om natten mod Cairns. Og de holdt hvad de lovede. Line og jeg faldt hurtigt i soevn, da vi kom ind i bussen.
Den 13. juni kom vi til Carins kl. 13.00 om eftermiddagen, en bustur paa 11 timer. Vi kom til vores hostel og gik ud for at se lidt paa Cairns, men alt saa meget doedt og stille ud og naesten alle butikker var lukket - paa en mandag! Vi var uforstaaende, men fandt saa ud af, at idag er public holiday i Australien, fordi deter the Queens birthday (altsaa, det er ikke droningens foedselsdag denne dag, men de har det som en dag, hvor de fejrer hende, altsaa holder fri ) Vi gik ned og bestilte riverrafting til den 15. juni.
Aftensmaden paa hostel var gratis (Vi elsker gratis mad). Vi gik tidligt i seng efter tre dage med fest og hoejt humor
Den 14. juni gik vi om formiddagen ned til the blue lagon (noeget naer stranden) og noed solen. Gik lidt paa souvinier shopping og slentrede rundt i byen, til den gratis aftensmad paa hostlet kaldte. Om aftnen hyggede vi paa hostlet og gik tidligt i seng, for vi skulle jo vaere klar til riverrafting dagen efter kl. Tidlig om morgen.
Den 15. juni kl 06.30 blev vi hentet af bussen, der skulle koere os ud mod rafting stedet. En to timers koeretur ud til Tully river. Vi kom frem og fik udstyret paa og moedte vores gruppe, to piger fra Irland, en dreng fra Irland, en dreng fra Frankrig og saa mig og Line fra Danmark. Vores to rafting guider: Maddie og Railey. Line og jeg blev placeret forrest i baaden og hvilket ansvar der blev lagt paa vores skuldre: Vi skulle vaere baadens motor, holde baaden igang og soerge for at padle samtidig - hvilken tillid de hurtigt fik opbygget til os – Go Dansih Wikings! Vi blev laert om diverse sikkerhedstam tam, laerte de forskellige udtryk og laerte at hoere efter vores guider. Ogsaa afsted!
Vi fulgtes sammen med en masse andre gummibaade, saa man kunne passe paa hinanden og saa guiderne kunne vaere klar med reb, naar de andre baade passerede en svaer straekning, hvis nogle skulle falde ud Indtil frokost sad vi kun fast nogle enkelte gange og vi blev skyllet igennem af et vandfald, inden vi kunne faa frokost. Videre med baaden til flere udfordringer. Vi naaede til et vandfald, hvor alle guiderne fik os til at sidde paa en bestemt maade saa ALLE (unden undtagelser!) faldt i. Vi lyttede selvfoelig til dem og gjorde alt hvad de sagde, mens de sad med et smoeret smil paa laeberne. En super sjov og ret vild dag! Vi fik billederne og koerte saa de to timer tilbage til Carins. Vi kom lige i tide til gratis aftensmad og gik op og tog lidt paenere toej paa og hyggede med de englaenderne, vi boede paa vaerlese med og det endte med, at vi tog i byen med dem i Cairns
Den 16. juni skulle vi med flyet mod Gold Coast og min familie i Coominya – Vi landede om eftermiddagen i Gold Coast og blev hentet af Torben. Baade Line og jeg faldt i soevn i bilen (Undskyld, Torben ) Da vi kom ud paa landet til Coominya, viste jeg Line, hvordan man bor paa landet i Australien Det hele blev fuldendt af den laekre mad, som Ali serverede for os om aftenen. Ikke i lange tider har jeg faaet saa god mad (og kartofler!)
Den 17. juni tog Ali, Torben, Line og jeg paa en koeretur rundt i naeromraadet. Vi skulle se oedelaeggelserne fra oeversoemmelserne i januar maaned. Det er vildt, at man stadig kan se spor derfra, men det er ogsaa ekstremt svaert at forstille sig, at der har vaeret saa meget vand. Vi keorte til Toowoomba (en by oppe i bjergene), hvor vi fik frokost. Videre ud til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se ud over bjergene oppe fra Toowoomba. Herfter koerte vi hen til Torbens danske ven, Connie og hendes polske mand, Derek, hvor vi fik dansk kage og kaffe Line fik pakket sin taske da vi kom hjem, hun skulle hjem den foelgende dag, tidlig morgen.
Den 18. juni stod jeg op med Line kl. 04.30 for at sige farvel til hende og sige ”Vi ses i Danmark!” Det var maerkeligt at sige det. Torben koerte hende til lufthaven og jeg gik i seng igen Lidt senere paa morgen stod jeg op igen og koerte med Natascha ind til toget, hun skulle paa arbjede i Brisbane og mens hun var paa arbejde, ville jeg bruge dagen i brisbane. Jeg naaede to storre ”gade koncerter” den dag
Den 19. juni - Selv paa en soendag og naar jeg egentlig har ferie, kan jeg staa tidligt op. Saa det gjorde jeg idag, hvor Ali, Torbn og jeg koerte til Fernvale og tog paa det loakle soendagsmarked. Herefter fik vi Soendagsbrunch paa en lille lokal restaurent. Om eftermiddagen sad jeg ude og noed solen. Senere om eftermiddagen kom Henrik (min faetter) og hans kaereste Emily forbi, de skulle have et bur til deres nye aelling, som de havde koebt paa soendagsmarkedet. Det koerte Torben og jeg ud med og jeg saa aellingen og hvor de boede, de unge menensker Ca. 25 min. Fra Torben og Ali’s hus.
Den 20. og 21. juni var det hverdag hos familien Mark og de skulle alle tre paa arbjede, saa de to dage har jeg rigtig faaet slappet og og ladet op til studiestart. Har nydt solen, laest, slappet af og vandret en 10 kilometers tur rundi i Coominya Alt i alt to dage med ren afslapning og sol!
Den 21. om aftenen var vi inde og spise paa en indisk restaurent naer Birsbane, hos en af Torbens venner og kunder. Super laekkert, hvor jeg endelig fik sagt hej til min aeldste faetter, Joshua. Natascha var inde hos sin kaereste i Brisbane pga. Arbjde, men ellers var vi der allesammen: Joshua, Henrik, Emily, Ali , Torben og jeg.
Den 22. juni var jeg klar kl. 06.45 til at koere mod toget med Ali. Hun skulle paa arbejde og jeg skulle med Natascha til Surfers Paradise - paa Nataschas fridag En tur med public transport til Surfers Paradise tager ca. 3 en halv time saa da vi endelig var fremme, gik vi ned til stranden og noed solen der. Om eftermiddagen fik vi frokost og jeg fik besilt min tur til Fiji (flybilletterne er i hus, men det er oplevelserne derovre, der blev bestilt) Og kl. 15.00 skulle vi tilbage mod Brisbane og moedes med Ali og saa helt hjem til Coominya.
Idag den 23. juni er det Natascha’s (min kusines store dag)Hun skal til koereproeve!! Vi krydser fingrer!! I aften flyver jeg mod Fiji og har min sidste uges tid der. Det bliver en tur for mig selv derover, da jeg ikke har fundet nogen, der vil med mig istedt for Kristian. Men jeg glaeder mig alligevel og har bestilt en social tur, saa jeg haaber at moede nogle venlige og rare mennesker paa min tur.
Den 29. om aftenen lander jeg i Brisbane, ogsaa har jeg lige den 30. hos min familie, inden jeg den 1. juli kl. meget tidlig morgen begynder min 32 timers tur hjem mod Danmark
Jeg glaedr mig meget til at se jer allesammen igen hjemme i DK, til et forhaabentlig dejligt dansk sommervejr. Pt. Nyder jeg vejret i Australien, der paa trods af, at det er vinter hernede, har fuld solskin hver dag, med temperaturer mellem 20 og 25 grader. Dog bliver det ret koldt om aftenen og om morgenen og der er jeg meget glad for deres braendeovn
Vi ses i Danmark allesammen, maaske den 2. juli?
Kaerligst Simone...
- comments