Profile
Blog
Photos
Videos
Soendag d. 10. Juni: Turen gyser - bungee jump.
Monika havde lokket mig ud paa mit hidtil mest nervepirrende actioneventyr. 20 minutters koersel fra Lima ventede det 122 meter hoeje helvede. Udspaendt mellem to klippevaegge og med 105 meters frit fald. Praecis klokken 13:10 sprang jeg. Foej hvor var jeg nervoes. Proevede virkelig at traekke tiden i vognen ud ved at snakke om alt mellem himmel og jord. Til sidst maatte jeg bede ham om at give mig et lille puf. Som et projektil styrtede min krop mod jorden, for med et ryk at blive trukket tilbage mod himlen. Svingede et par gange op og ned med et kaempe smil om munden. Monika tog udfordringen noget mere koeligt. Bagefter var vi begge helt hoeje, og som efter hver adventureoplevelse lever man resten af dagen svaevende paa en sky.
Efterfoelgende modtes vi med Karen tilbage i Cusco, hvor vi fejrede dagens beivenheder med et laekkert maaltid. Om aftenen hoppede vi paa natbussen mod vores naeste destibation Ica.
Mandag d. 11. Juni: Huacachina
Ankom foerst til den lille lagune Huacachina, som ligger i oerkenen uden for byen Ica, hen over middag. Men til vores store glaede var vejret blevet meget varmere. Her tjekkede vi ind paa et lille hostel i byens centrum, det vil sige paa hovedgaden, som udgjorde byen. Om eftermiddagen stod den paa Huacachinas hovedatraktion - sandboarding. Klokken fire koerte vi i en buggy ud i oerkenen. Chauffoern var tosset, og sussede op og ned af stejle skraenter, mens vi sad bagi og vinede af vores lungers fulde kraft. Stoppede et par gange for tage billeder og selvfoelgelig sandboarde. Dette foregik for de flestes vedkommende liggende paa maven paa et snowboard. De foerste skraenter var piece of cake, men den sidste var vanvittig. Lodret ned ad og mega hoej, saa man fik ekstrem hoej fart paa. Skreg af mine lungers fulde kraeft. Bagefter tog vi billeder af solen, som gik ned over oerkenen.
Tirsdag d. 12. Juni: Lima
Efter at have nydt formiddagen ved lagunen i palmetraernes skygge hoppede vi atter paa en bus. Denne gang mod hovedstaden Lima. Ankom sent om aftenen og tjekkede ind paa et laekkert hostel i Limas hippe kvarter Miraflores.
Onsdag d. 13. til fredag d. 15. juni: Eco truly camp
Vaagnede til storbyens mylder. Miraflores er et fantastisk laekkert kvarter med spaendende butikker, laekre restauranter og velklaedte mennesker. Noed formiddagen i Miraflores gader, foer vi endnu engang hoppede paa en bus. Denne gang mod Eco truly camp - en hindu/yoga camp et par timer nord for Lima.
Paa campen, som ligger meget afsides helt nede ved havet, blev vi budt velkommen af et Hare krishna. Rundt om traebordet under traernes skygge spiste beboerne frokost. Beboerne bestod af frivillige (som os), spirituelt studerende, hinduister og ikke mindt saerlinge.
Vi boede i smaa hyggelige toetagers lerhytter. Dagens program startede med yoga, efterfulgt af morgenmad og frivillig arbejde, herefter frokost, yoga, aftensmad og til sidst tempeltid. Maaltiderne bestaar af helt fantastisk vegetarmad. Efter maaltiderne gaar en kvinde rundt med en bakke fyldt med laekkerier - rester fra ofringerne til Hare Krishna.
Paa vores foerste aften medvirkede vi i de religioese cerimonier. Dagens messen var, til alt held for os, paa engelsk. Foer man traeder ind i templet skulle fodtoejet tages af. Da vi kom ind sad en lille flok og sang. Deres sang var utrolig smuk og beroligende. Herefter var der praediken paa engelsk. Det var faktisk utrolig interessant at hoere om deres forestilling og ikke midst forhold til gud. Den aften gik vi tidligt i seng, maettede af alle dagens indtryk.
Naeste dag skulle vi begynde programmet, men da jeg havde faaet madforgiftning maatte jeg blive i sengen. Alle beboerne var utrolig urolige og lavede the af advokadokerne, som aabenbart skulle hjaelpe. Ved frokosttid kunne jeg endelig bevaege mig ud fra lerhytten. Havde stadig nattoej paa, og som jeg sad der i min hvide t-shirt side om side med de andre beboere foelte jeg mig pludselig som en mentalt syg spaerret inde paa et klinik. Det gik pludselig op for os alle tre HVOR specielle de andre beboere var. Vi besluttede derfor at begraense vores ophold til blot et par dage.
Tredje dag startede tidligt med en omgang yoga, efterfulgt af det frivillige arbejde. For Monika, Karens og mit vedkommende foregik dette i koekkenet, hvor vi i mange timer vaskede, skrallede og tilberedte kilovis af groentsager. Efter frokosten stod den atter paa yoga, men ikke med de traditionelle oevelser som vi havde udfoert om morgenen. Denne gang bestod sessionen af en slags lydhealing. Vi skulle ligge med lukkede oejne mens yogalaeren gik rundt og messede. Paa skift masserede hun os i kokosolie. Til sidst blev der spillet noget meget saerligt musik paa nogle skaale og et roer. Foelte ikke, at jeg jeg fandt et nyt lag i mig selv, men det var utrolig dejlig afslappende. Bagefter ville Monika proeve at spille paa skaalene. Dette blev en underlig skaldet mand kaldet Glory Darhma meget fascineret af. Faktisk saa meget, at han spurgte om ikke han maatte laegge sine haender paa hendes hoved. Der stod han saa med lukkede oejne og messede. Ved siden af blev en pige lydhealet af en gut fra Chile, som spillede pa roeret. Hele situationen var saa komisk, at jeg maatte forlade lokalet af grin. Da Glory Darhma endelig stoppede sin messen sad han bare og stirrede Monika ind i oejnene. Til sidst spurgte han om hun kunne maerke energien. Da dette ikke var tilfaeldet svarede han, at saa var hun ikke klar endnu. Selv om det hele var ret komisk, kunne vi alligevel ikke komme hurtigt nok afsted tilbage til Lima.
Loerdag d. 16. Juni: min foedselsdag!
Tilbage i Miraflores. Da min 20 aars foedselsdag ikke var noget prangende, besluttede vi os for at fejre hinandens foedselsdage, og vi lagde ud med min. Stoerstedelen af dagen tilbragte vi i diverse shoppecentre med at proeve sko og toej i lange baner. Til frokost lavede vi hjemmelavet nachos med aebletaerte til dessert. Om aftenen blev vi inviteret i byen af to amerikanske fyre Brian og Andrew. Vi endte paa en boessebar, som aabnede selv samme aften - what a night!
Dagen efter var vi ret traette, og brugte dagen paa at koebe de ting vi havde fortrudt vi ikke havde koebt dagen foer.
Mandag d. 18. Juni: Gourmet paa foerste klasse.
Inden vi skulle med bussen mod Mancora, spiste vi frokost paa den eksklusive restaurant Senior de Sulco, som ligger nede vej strandpromenaden. Bag restauranten staar den kendte peruvianske kok Isabel Alvarez, og maden er en nyfortolkning af det klassiske peruvianske koekken. Vi fik grillet tun med risotto og chimichurri - utrolig velsmagende!
Tirsdag d. 19. Tirsdad d. 26. Juni: Mancora
Mancora er en fantastisk lille strandby i det nordlige Peru med en formiddabel strand, hyggelige spisesteder og ikke mindst hostlet Loki, hvor vi tilbragte det meste af ugen. Efter siden vi moedtes i Buenos Aires at have haft oplevet rimelig meget havde vi brug for bare at slappe af og nyde det tropiske klima. Paa vores hostel var der pool, hvor vi laa og solede de fleste formiddage, om eftermiddagen tog vi gerne paa stranden for at bade og se paa kitesurferne. Vi fandt ogsaa en lille vegetarrestaurant, som havde rugbroed og hurtigt blev vores stamsted. Aftenerne tilbragte vi sammen med Lokis andre beboere i baren, hvor vi festede, spille pool, beerpong og moedte mange nye mennesker. Vi blev rigtig gode venner med vores to vaerelseskammerater Shlomi og Uri. Sammen med deres ven Ramit tog vi om loerdagen paa adventuretur i oedemarken. Shlomi og Uri paa motorbikes, og os sammen med Ramit i en buggy. Hele eftermiddagen sussede vi rundt ude mellem bjergene i et oerkenligenende landskab. Vi proevede alle tre at sidde bag rattet- det var super fedt!
Efter en skoen uge med strand og sol maatte vi dog sige farvel til Mancora, og videre mod Ecuadors hovedstad Quito.
- comments