Onsdag den 27. Juni ankom vi efter en lang rejse til Quito.Overnattede dog kun en enkelt nat foer vi tog paa vores foerstejungletur i Bellavista taageskov.

Torsdag d. 28. Juni til fredag d. 29. Juni: Bellavista taageskoev.

Flottede os lidt og koebte et ret laekkert todages ophold itaageskoven et par timer fra Quito. Boede I en traehytte alleroeverstoppe med udsigt over hele skoven. Fik serveret fantastisketreretters menuer til maaltiderne - lige noget for tre madelskere.Da vi ankom blev vi taget med paa vores foerste junglewalk. GuidenAndrea introducerede os for skoevens flora, fauna og vandfald. Nogetaf turen vandrede vi igennem en lille flod. Om eftermiddagenudforskede vi skoven paa egen hand. Vandrede op til et udsigtspunkt,hvorfra vi kunne se skyerne ligge sig som en dyne over skoven.

Naeste dag stod vi op foer fanden fik sko paa for at se paa fugle.Var fasted sammen med en meget fugleentusiastisk dansk familie, somikke broed sig om godt humoer fra morgenstunden hehe Efter frokostenhavde vi endnu en vandretur gennem skoven, foer vi tog tilbage modQuito. Paa vejen fik chauffoerren til at stoppe lige vedaekvatormonumentet. Tog hurtigt en masse billeder, og saatilbage til storbyen.

Loerdag d. 30. Juni tog vi til Sydamerikas stoersteudendoersmarked I byen Otavalo, som ligger et par timer nord forQuito. Overalt I byen var gaderne fyldt med boder - megetovervaeldende. Mange af boderne var dog fyldt med turistlir. Detlykkedes dog alligevel at faa shoppet en masse fine smykker. Spiste treretters menu foer vi tog tilbage til Quito. Paahostlet moedte vi en flok australiere, som vi festede med hele nattenlang.

Naeste morgen, soendag d. 1. Juli fik vi besoeg af en fyr vi havdeboet paa vaerelse med I Mancora. Og sammen tilbragte vi hanssidste dag I Sydamerika.

Mandag d. 2. Juli til fredag d. 6. Juli: Cuyabeno

Mandag aften tog vi natbussen til Largo Agrio, som ligger i detoestlige Ecuador. Herfra blev vi fragtet i kano til Cuyabeno - endel af Amazonas. Her tilbragte vi sammen med en flok andre unge denaeste fire dage. Boede i et aabent traehus. Paa toilettet havde vidirekte udsigt ud til skovens liv. Blev ogsaa her opvartet medlaekker mad med spaenende frugter fra Amazonas.

Brugte det meste af den foerste dag paa at sejle ud til campen.Men da vi var blevet indlogeret sejlede vi ud for at svoemme tilsolnedgangen. Det var helt veldt fantastisk. Svoemmede I selvesteamazonasfloden fyldt med farlige dyr. Saa solen spejle sig I vandetskrusninger. Det maa vaere foelelsen af frihed.

Den foerste rigtige dag I jungle blev onsdag. Vi sejlede op adfloden til en indianerkvinde, Aurora, som laerte os at lave pan deyuca. Foerst skulle vi ud i junglen og grave roedderne op, herefterskraelle, rive og vride dem foer den kokosmellignende masse, der blevtilbage blev lagt paa panden. Resultatet blev nogle saftige, mensproede pandekagelignende broed, som vi spiste med tun og syltetoej.Naeste stop paa turen var I et lille indianersamfund. Her moedte viden tame abe Nacho, saa verdens mindset abe og badede I floden.

Tredje stop var hos omraadets shama Tomas, hvor vi forest spistefrokost og bagefter blev vi indviet I jungleplanternes kraefter.Tomas fortalte om, hvordan han siden han var 12 aar er blevet oplaertI naturmedicinens kraefter. Ved at drikke en halucinerende drik yajefinder man problemet, som saa kan helbredes v.h.a. andre planter. Vedat drikke yaje er det ligesom at se sig selv I et spejl. Paa en gangskraemmende og interessant.

Sejlede hjem I et ordentligt regnskyld (dem kommer der et parstykker af om dagen). Da det var blevet moerkt tod vi paa junglewalkI moerket. Vi saa ikke saa mange dyr, "kun" enskorpionsedderkop, men oplevelsen var alligevel fascinerende. Paa ettidpunkt stod vi alle musestille med slukkede lygter. Moerketopslugte alt fuldstaendigt, man kunne ikke se en hand for sig.Lydende blev tilgengaeld forstaerket, og rundt om os dansedeildfluerne.

Paa tredjedagen sejlede vi gennem lagunen, hvor traerne vokserdirekte ude i vandet. Derefter hikede vi i fire timer gennem skoven.Kravlede gennem vandloeb, svuppede gennem sumpe og balancerede paatraestammer. Et par stykker af os var ogsaa uheldige og plumsede Idet plumrede vand. Paa et tidspunkt var traekronerne over os fyldtmed omkring 50 aber, og vi saa her to nye arter. Til min store skraekopdagede jeg pludselig en kaempe edderkop paa mit bryst, men forestefter at skraeget hysterisk fandt jeg ud af, at den var doed. Fikogsaa smagt paa citronmyre. Man slikkede paa dem mens de kravlede opad stammen. Om eftermiddagen slapped vi af tilbage I lejren foer vitog ud for at fange pirañaer. Ligesom paa mine tidligerefisketure I Sydamerika havde jeg ikke meget held med mig. Faktisk vardet kun vores guide og Monika, som fik halet fisk indenbords. Saa enpink delfinfamilie paa vores vej til laguna grande, hvor vi endnuengang badede til solnedgangen. Paa vejen hjem i moerket soegte viefter vilde dyr. Det lykkedes os at komme ca. en meter taet paa encayman. Det var saa vildt. Man kunne tydeligt se det sylespidsetandsaet.

Fredag blev vores fjerde og sidste dag I junglen. Stod op klokkenlort for at opleve solopgangen ud over laguna grande og se paa fugle.Men det var ogsaa det hele vaerd. Hang efter baaden, da densejlede, svoemmede fly og noed solens straaler komme til syne ude Ihorisonten. Efter morgenmaden tog vi afsked med vores guideHenry og Jamu nugle lodge. Paa vores sejltur tilbage stoedte vi paaen babyanakonda, som laa og solede paa et trae. Klokken 12 varvi atter tilbage I Quito.

Paa vores tur I amazonas fik vi set, seks forskellige abearter, etutal af farvestraalende sommerfugle, caymen, citrusmyre,pirañaer, pink floddelfiner, et telefontrae og meget megetmere.

Loerdag d. 7. Juli havde vi vores sidste dag I Quito. Denne blevbrugt paa at slappe af, og nyde eftermiddagssolen i en park. Stiftedebekendtskab med den tyske loeber Markus, som rejser rundt ISydamerika og deltager I forskellige loeb og marathon. Hans historiervar utrolig inspirerende.

Om aftenen kom det store oejeblik vi saa lange havde ventet paa -vi skulle fortaere et marsvin. Hoeje I hatten og klar paa at smagenoget nyt tog vi ind paa enecuadoriansk restaurant. Det viste sig dogat blive en meget mere graenseoverskridende oplevelse end ventet. Forat goere det hele mere fuldendt bestilte vi den lokae drik - chichi(majsoel). Vi kiggede forskraekket paa hinanden, da tallerkenerneblev serveret. Foran os laa tre halve marsvin med hove dog det hele,hvor selv knorhaarene var intakte. Ih hvor var detgraenseoverskridende at hive det lille dyr fra hinanden. Koedet varret fedtet, men sammen med jordnoeddesovsen smagte det egentligudemaerket. Dog ikke noget jeg behoever at proeve igen.

Soendag d. 8. Juli til tirsdag. 17. Juli : Galapagos

Soendag d. 8. juli floej vi saa afstedmod Galapagos. Floej med et superlaekkert fly med skaerme i saedet oglurpak paa menuen. Landede paa oeen San Cristobal, og blev hentet afvores guide Daniel. I havnen blev vi budt velkommen af legendesoeloever, krystalblaatvand og masser af laekre baade, som blotventede paa turisterne. I lufthavnen fik vi os en mindreforskraekkelse. Hvor vi foer har rejst med unge fra hele verdenen harvores medrejsende nu forvandlet sig til hovedsageligt aeldreamerikanere.

Vores foerste fem dage paa Galapagostilbragte vi paa et foerste klasses cruise, og til alt held var detmeste af besatningen her forholdsvis unge. Baaden var fantastisk! Viboede i tomandskahytter med eget bad. Maden var noget af detbedste vi har faaet laenge. Laekker buffet til morgen og middagsmad,og laekker treretters til aftensmad. Ydermere var der efter hvereskurtion en lille snack, som ventede paa os.

Den foerste dag saa viskildpaddereservatet paa San Cristobal. Her var fuldvoksnekaempeskildpadder paa langt over 100 aar, mellemstore paa 7-8aar og helt smaa babyskildpadder. Blev indtroduceret forskildpaddearternes udvikling samt Darwins teorier - lidt som atvaere tilbage paa skolebaenken. Efterfoelgende tog vi til en lillestrand med snehvidt sand og kaempemaessige turkus boelger og sorteklipper.

Mandagen tilbragte vi ligeledes paaSan Cristobal. I nattens mulm og moerke var baaden sejlet hen til ennyt sted paa oeen. Vaagnede med udsugten til en snehvid uberoertstrand paa den ene side og den beroemte Kickers Rock paa den anden.Efter morgenmaden tog vi paa panga ride, hvor vi saa den 300 meterhoeje Galapagos katedral, pelikaner, blaafodet suler og Kickers Rockgennem et helt saerligt udsigtspunkt. Fra baaden havde vi ogsaa voresfoerste moede med havskildpadderne, som svoemmede ved siden afbaaden. Efter et kort ophold tilbage paa Monserrat sejlede vi tilstranden, hvorfra vi havde vores foerste snorkeltur. Her saa vi roedeog sorte krabber, og et utal af farvestraalende og moenstrede fisk.Da vi laa og snorklede kom soelovende svoemmendeog paa siden og underos.

Efter en dejlig frokost sejlede bådenos helt tæt paa Kickers Rock, hvor vi skulle på voresanden snorkeltur. Snorkelturen som gik hen og blev heltuforglemmelig. Da vi hoppede i fra de små både begyndteden første aktion allerede. Rundt om os var vandet fyldt medhavskildpadder. Under, over, ved siden af os - de var alle steder.Langs klippevæggen var ligeledes et fantastisk dyreliv.Kæmpesøstjerner, fisk i mange farver, søpindsvinog farvestrålende koraler. Men vildest var den oplevelse vifik, da svømmede ind i kanalen mellem de to klippesider. Førsthøre vi en kvinde skrige. Det næste vi ser en haj, derkommer svømmende lige mod os. En blev til mange, og pludseligvar vi omgivet af omkring 50 galapagoshajer. Et på en gangfrygtindgydende og fascinerende syn.

Efter den mindeværdige snorkeltursejlede vi tilbage til byen, hvorfra vi dagen forinden var blevetsamlet op. Her nød vi eftermiddagen på en lille strand iselvskab med søløver og andre turister. Blev og nødsolnedgangen mens søløverne legede i bølgerneforan os - I love Galapagos <3

Dagen efter besøgte vi IslaEspanola. Første stop var endnu en fantastisk strand medsnehvidt sand, krystalklare bølger, og søløverhobetal, som lå og solede. Derefter tog vi med båden udtil nogle klipper, hvorfra vi snorklede. Her var ligesom på deforgående ture et utal af farvestrålende fisk. Vi dykkedeind i en lille grotte, hvor vi observerede søløvernelege. Det var første gang jeg legede med søløver(mere utrolige oplevelser følger). Monika, Karen og jegsvømmede tilbage til Monserrat, og fik masser af respekt fraden resterende besætning :-)

Isla Espanola skulle være denmest kendte ø fra Galapagos. Om eftermiddagen tog vi påen lang gåtur rundt på øen, hvor vi såleguaner, suler og albatrosser. Vi var så heldige at fåmulighed for at observere albatrossernes parringsdans, som mest afalt mindede om et teaterstykke med to riddere, der fægter. Davi kom tilbage på båden ventede der os en formiddabelaftensmad - Galapagosfisk i mandelsovs og ferskentærte medchokoladesovs til dessert - mums!

Fjerdedagen forgik på Floriana.Startede dagen med en gåtur rundt på den lille vulkanø.Gik fra en sort strand på den ene side af øen, forbi enlagune med flamingoer, og om på den anden side af øen,som er prydet med en skindende hvid strand. Her så vi masser afrokker ligge i vandkanten. Vi sejlede rundt om øen til et nytsted, hvor vi kunne snorkle. Højdepunktet på denne tur,var de omkring 50 søløver, som legede i vandet omkringos. Det var fantastisk! I starten var jeg en smule bange, menovervandt det hurtigt. Dykkede, rullede rundt og prøvede atefterligne søløverne. Følte rent faktisk, at vihavde en lille leg kørende. Nogle af dem var dog tydeligvisutrygge ved situationen og klamrede deres små unger indtil sig.Observerede også hvordan de jagtede fisk på bunden.

Fik ceviche ecuadorian style tilfrokost. Det vil sige serveret oven på popcorn - spøjst,men ikke helt tosset.

Eftermiddagen tilbragte vi påpost office bay, som er opkaldt efter sit 300 år gamle"postkontor". Det bestod hovedsageligt af en tønde ogmasser af gamle brædder, som folk har efterladt deres navn på.Fandt et kort til Århus, som vi vil levere. Lagde vores egne(gad vide om der overhovedet er nogen, som ved hvor Hornsyld ligger),og indgraverede en lille hilsen på tøndens tag. Hereftersnorklede vi sammen med kæmpe havskildpadder på mere en100 år.

Efterfølgende tog vi videre modSanta Cruz, hovedøen, som med sine 15.000 indbyggere erGalapagos folkerigeste. På vejen passerede vi et sted, hvorhavet er over 1000 meter dybt, og selvfølgelig skulle vispringe i, der hvor havet har skiftet farve til dybsort.

Sejlede ind til Santa Cruz tidligtnæste morgen, hvor vi som sidste aktivitet besøgteCharles Darwins research center. Her så vi kæmpemæssigeskildpadder, leguaner og den verdenskendte skildpadde LonesomeGeorges mindested. Efterfølgende sagde vi farvel til gruppenog begav os derefter ud i Puerto Ayora for at finde et sted atovernatte, og et dykkercenter.

Gordons Rock skulle eftersigende væredet eneste sted, hvor man med sikkerhed kan dykke med hammerhajer,men her er også ret meget strøm, som kræver denrette erfaring. Dette blæser mange af dykkerskolernemidlertidigt på. Blev dog "talt til fornuft", og bestilte istedet en tur til den lille ø Seymore North nord for SantaCruz. Bagefter tog vi ud og slappede af på Playa de losalemanias.

Fredag d. 13. juli - Karens"fødselsdag". I dag blev det Karens tur til at blivefejret med manér. Købte ind til sandwich og en massesnacks, og så tog vi til bountystranden Tortuga bay. Hertilbragte vi eftermiddagen med picnic, solbadning og svømmeture.

Fik superlækker salat med rejerog avokado, som fødselsdagsmiddag. Endte aftenen påBongobar, hvor vi fik dyre, men superlækre pinacolada.

Om lørdagen var vi en smulehangovered oven på gårdsdagens festligheder. Tog ud tiltyskerstranden og klippedalen Las Grietas. Vejen derud var fyldt medlavasten - nogen af en udfordring for tre bypiger ;-) Badede i detkrystalklare vand mellem klipperne og nød freden og roen.

Søndag d. 15. juli - IslaIsabella. Tidligt op og afsted mod Galapagos største øSan Isabella. Turen blev for nogen, særligt en flok amerikanskebrødre, som kastede op hele vejen, nogen af en udfordring. Påøen besøgte vi endnu et skildpaddereservat. Ydermere såvi en lagune med et par enkelte flamingoer. Vandrede rundt i en lilleby, hvor vi så den forunderligste kirke med bølget tag,og bølgemønster i murværket. I vinduerne var derbilleder af de kendte Galapagosdyr som suler, søløverog leguaner. Efter frokost gik vi rundt i Isabellas vulkanlandskab,som er spækket med leguaner. Og da vi sejlede videre for atsnorkle så vi en lille flok pingviner, som faktisk var heleformålet med vores tur til øen. Da vi snorklede hoppedeen af dem i vandet, og fik dermed mulighed for at se den helt tætpå. Dyrelivet, hvor vi snorklede var ikke særligprangende, men fik set en enorm rokke på sandbunden.

Mandag tog jeg selv, det vil sige udenMonika og Karen til Seymore North for at dykke. Havde to dyk. Vi fikalle meget ros for det første dyk, hvilket betød, atandet dyk kunne foregå ude ved et ræv i forholdvis stærkstrøm, hvilket betyder hajer i farvandet. Første dykgik jeg glip af både hammerhajen og en stor rocke. Af store dyrfik jeg kun set en søløve. Tog derimod ravenge påandet dyk, hvor jeg opdagede en white tipped shark, som lå ogsov i en grotte. På et tidspunkt måtte vi klamre os tilstenene på havbunden for ikke at blive revet med af den stærkestrøm. Så en "væg" af barracudaer, da vi hangder efter stenene - hvordan kan fisk stå stille midt i enstrøm?

Kom udmattet tilbage til Monika ogKaren efter en begivenhedsrig dag. Afsluttede dagen med et ordentligsvin af en burger - velfortjent.

Tirsdag d. 17. juli - fredag d. 27.juli: Montanita. Fløj tilbage til Guyaquil, og derefter videremed bus til surf-partybyen Montanita, hvor vi blev indlogeret påhostal Iguana. Stemningen her er meget afslappet både påhostlet og i byen generelt. Det er som om byen er omgivet af en stortåge af hash eller noget andet sløvende. Alle bevægersig i et utrolig langsomt tempo, og overalt er der fest og butikkermed meget spraglet tøj.

Endnu en gang fik vi konkluderet, atverden er alt for lille, for på vores værelse var toaustralske gutter, som vi havde festet med i Quito.

Om onsdagen, første rigtige dagi Montanita nød vi på stranden i den stegende sol. Fiken fantastisk kunstfærdig frugtsalat til frugtsalat. Den lillebod blev øjeblikligt vores stamsted. Om aften begav vi os ud iMontanitas syrede natteliv. Besøgte de tre hotteste bareBamboo, Cana grill og Holaola. Dansede natten lang og fik lækrecocktails lavet af friskfrugt på cocktailgaden - og sådangentog de næste mange dage sig.

Om lørdagen fejrede vi Monikasfødselsdag med en middag, som tog det meste af dagen atforberede. Til forret fik vi bruchetta med gratineret ost ogtomatsalsa tilberedt på grillen. Grillede bøffer dertilgrillede rødløg, tomat og pepperfrugt og tzatziki.Efterfulgt af banan og jordbær dyppet i chokoladesovs medchokoladeis til dessert. Hostlets rester fulgte spændte med ivores tilberedning og fik lov at smage. Specielt vores optændingaf grillen vakte stor opmærksomhed. Starin og toiletpapir eråbenbart ikke den mest gængse optændingsmetode.Festede med ejerne af hostlet, som i dagens anledning havde pyntet oppå vejen foran Iguana.

Forresten er vi nu blevet såtrætte af at fortælle den samme historie om os selv hvergang vi møder nogen, så vi blev kendt i Montanitasnatteliv som de tre rusiske piger Elena, Swetlana og Liza-Olga.

Søndag tog vi en slappe, såvi kunne være klar på lidt oplevelser mandag i form afhvaltur i Puerto Lopez. Klokken 10:30 mandag formiddag sejlede vi udfra Puerto Lopez kyst, og allerede efter 15-20 minutter viste deførste hvaler sig. De var kæmpemæssige. Førstså vi kun ryggen og halen af dem, nogle af dem kun fåmeter fra båden. Da vi kom længere væk fra kystenog de andre turistbåde mødte der os det mestfascinerende syn. De kæmpestore hvaler hoppede op af bølgerne,på ryggen, på siden, skruede rundt om sig selv og landedei vandet med mindst lige så kæmpestore plask. Sidst påturen fik vi lov at sidde på bådens tag, da vi sejledetilbage til Puerto Lopez. Herfra kunne vi rigtig nyde udsigten. Påvejen så vi en væg fyldt med blåfodede suler. Dehører åbenbart ikke kun til på Galapagos.

Efter endnu to festdage tog vi onsdagud til Los Frailes, en bountystrand en time nord for Montanita. Med itasken havde vi bananer, grovbrød og nutella. Vandet var klartog blåt, og himlen skyfri - sådan skal en rigtigstranddag være.

Efter ti fantastiske dage med sol,strand og fest tog vi fredag d. 27. juli tilbage Guyaquil.

Lørdag d. 28. juli og søndagd. 29. juli: Flashpacker weekend i Quyaquil.

Da det var vores sidste weekend pårejsen skulle den nydes manér. Dette på et lækkerthostel med pool i Guayaquil downtown. Om dagen tog vi storcentre ogshoppede flotte kjoler, så vi igen kan se godt ud når vikommer hjem :-) Lørdagaften tog vi efter en lang dag ibiografen og så Batman - the dark night rises. Kom førstfor sent til fimen, hvorefter vi får en hel række til atrykke sammen, så vi kunne side sammen. Derefter hiver vi såhver vores melon og en ske frem og begynder at tage billeder. Vi kanvirkelig være kiksede når vi vil :-)

Søndag aften lavede vi en lækkergourmetplate, vores sidste måltid sammen. Det blev en vemodigaften.

Næste morgen tog Karen afsted tilQuito, hvorfra hun skulle flyve hjem tirsdag. Monika og Jeg nøddagen i solen ved poolen og på Juan Valdez og Sweet and Coffee,hvor vi druknede sorgerne med kager.

Tirsdag morgen klokken halv fire vardet så min tur til at tage af sted. I ly af mørketsmuttede jeg afsted til lufthavnen. Turen hjem blev en helt rejse forsig selv. Tre dage og seks flyvninger. Kender nu lufthavnene i bådeColumbia, El Salvador, Honduras, Houston, Frankfurt og torsdag aftenlandede jeg så langt om længe i Billund. Selvfølgeligskulle jeg misse mit allersidste fly til Danmark. Men kom heldigvisallerede med et nyt allerede klokken fem samme eftermiddag.

Nu er jeg atter hjemme igen. Knap syvmåneder efter jeg tog afsted. Det har været en fantastiskeventyr med oplevelser jeg aldrig vil glemme. Har blandt andetoplevet verdens to højeste vandfald, verdens bredestevandfald, besteget verdens højeste tepuy, set et af verdenssyv vidundere, set verdens største samt højestliggendesaltørken, været i verdens højestliggendehovedstad, været på verdens største samthøjestliggende farbare sø og været påverdens største boulevard. Derudover har jeg mødt en masse spændende mennesker fra hele verden, og ikke mindst fået øjnene op for den Sydamerikanske kultur, som med sin glade dans og musik til hver en tid kan få mig i godt humør. Miteventyr i Sydamerika er slut for denne gang, men en ting er sikkert - jeg vender tilbage!