Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en 6 timers lang bustur ankom vi til vores hotel(G-Eleven Hotel). Vi tjekkede ind og kunne lige nå et kort bad, inden vi skulle mødes til aftensmad kl. 19. Vi gik i samlet flok hen til restauranten, mens vi så lidt af byen og Andrew fortalte os lidt om, hvad vi gik forbi. Alle var meget sultne, så vi ville godt bare have noget mad. Efter at have gået i cirka et kvarter, kom vi til restauranten, men de havde ikke fået vores reservation, så de havde ikke noget bord til os. En af tjenerne fulgte os derfor hen til en anden restaurant, hvor der var plads. Endelig kunne vi få noget mad, vi bestilte, og vi ventede og ventede og ventede. Uheldige som vi var, gik der en evighed før vi fik maden. Den sidste fra vores gruppe fik først sin mad kl. 21.30, men vi blev da mætte, og det skal vi være glade for! Efterfølgende gik alle hjem i seng, da alle var ret trætte.
Kl. 8 næste morgen gik vi ned for at spise morgenmad på hotellets restaurant. Hernede er morgenmaden ikke noget at råbe hurra for, lyst toast brød med smør, syltetøj, æg og skinke (portionsanrettet). Det er ikke et måltid, man normalt kan køre længe på, men vi er nu blevet meget gode til det, synes vi. Kl. 9 skulle vi mødes for at tage bussen rundt for at se fængsel (en skole der var blevet lavet om til fængsel) og the killing fields. Vi havde en guide, som guidede os rundt og fortalte om alle tingene, vi så. Det var en god tur, hvor man fik rigtig mange ting at vide, som man ikke vidste, men samtidig ret så sørgeligt og forfærdeligt at høre om. Da vi skulle fra skolen og hen til the killing fields, skulle vi køre en halv time. Vores guide fortalte om nogle ting i mens, men Martin var åbenbart ret træt (det er han hele tiden), så han sad og nikkede med hovedet under hele tiden. Vi sad lige ved siden af guiden og heldigvis for Martin, havde han taget solbriller på, så guiden ikke kunne se, at han sov. Simone ville ikke finde sig idet, så hver gang hun så Martin lukke øjnene, prikkede hun til ham, så Martin nåede faktisk ikke at falde i søvn på den tur. Fængslet vi så tilhørte Pol Pot (leder for den kommunistiske oprørsgruppe den røde khmer), alle dem som skulle i fængsel, blev sat derind og tortureret og senere dræbt på the killing fields. Han dræbte mellem 2 og 3 millioner mennesker fra sit eget land under hans regeringstid. De blev tortureret på de mest skrækkelige måder, vi så både billeder og celler, hvor fangerne opholdt sig. Ved fængslet så vi to mænd, som havde siddet i fængslet under den tid, men som havde overlevet. Vi kørte efterfølgende til the killing fields. Her var vi rundt og se massegravene, vi gik på knoglerne fra de mennesker, som var døde, de lå over det hele. Vi så et træ, som hed the killing tree, hvor spædbørn var blevet dræbt, ved at de holdt dem i benene og smadret deres hoved ind i træet, mens deres mor blev tvunget til se på, hvorefter hun også blev dræbt. Vi så tøj nogle af mennesker havde haft på og en masse kranier fra alle de døde mennesker. Det er helt forfærdeligt, alt det som er sket i det her land, godt det har ændret sig.
Efterfølgende blev vi sammen med nogle af de andre sat af ved en restaurant, hvor vi spiste frokost. Hernede bruger de en krydderurt som Simone ikke kan lide, vi ved ikke hvad den hedder, vi har prøvet at spørge, men de har ikke svaret os ordentlig. Simone er ofte uheldig at bestille noget, hvor det er i, så spiser hun ikke så meget det, men stadig lidt, så ikke hun mister alt energien. Vi blev kørt med Tuk-Tuk hen til et marked (The Russian market), hvor vi har i halvanden time, vi købte ikke så meget, men nogle T-shirts og et par solbriller. Det var heldigvis et indendørs marked, det begyndte nemlig at regne meget kraftigt, imens vi var derinde, og det var stoppet, da vi kom ud igen. Vi tog en Tuk-Tuk tilbage til hotellet og hoppede i poolen, som lå på 2. sal og stadig udendørs, det var bare så skønt!
Vi gik i bad og gjorde os klar og mødtes med de andre kl. 18, vi havde nemlig hørt, at der var thai-boksning i byen, så det ville vi selvfølgelig prøve at se. Vi kørte med Tuk-Tuk til diamond-island, hvor boksningen var, men vores chauffør vidste ikke, hvor det var, så han spurgte 4 forskellige personer, før vi endelig fandt det. Han havde kørt os rundt omkring halvdelen af øen, og vi havde set 8 bryllupper på vejen, så vi fik set en del. Thai-boksningen var ret så voldsomt, de sparkede og boksede til hinanden, så de begyndte at bløde. Vi synes begge, det var en sjov oplevelse at få lov at se og opleve stemningen, men for Simone var det lidt voldsomt. Vi så tre kampe og I alle tre kampe, blev en af personerne knockoutet efter max 3 runder. Vi kørte i to Tuk-Tuk'er, da vi var for mange til en. Vi kørte sammen med to andre, og efter boksningen skulle bare køre direkte til restauranten, hvor vi skulle spise. Igen var vi uheldige med vores chauffør, han anede heller ikke hvor den lå, så vi kom ret meget for sent, vi var ret sultne til sidst. Maden var utrolig god, men også en smule dyrt. Det vi kalder dyrt hernede er: 110 kr. for os begge to med en hovedret til hver, en salat til deling, en dessert og drikkevarer. Vi gik efterfølgende alle sammen ud og to en drink, hvor efter nogle gik hjem. Martins mave har ikke haft det så godt på det sidste, så vi valgte at gå hjem. Han er ikke syg, men har bare ubehag i sin mave.
Vi er nu kørt fra Phnom Penh mod Sihanoukville, hvor der venter os strande, sol, varme, bådtur, snorkling osv.
- comments
Nini Hilt Bartholin Spændende at læse og lidt uhyggeligt.....;( og fedt med billeder til. Håber Martins mave får det bedre. Måske lidt cola kan hjælpe!!! Det bliver skønt med lidt strand og vand, håber I får tid til at slappe lidt af der. Knus mor
Aase Hilt Hej med jer hvor det spændende for jer at opleve så meget. Super billeder, det ser ud til , at det er søde mennesker i er sammen med. Martin mave har de ikke så godt, men i har da piller med, husk at drikke meget. Det se ud til at i har det varmt. Her går det ellers godt. Glæder mig til at høre nyt fra jer snart igen. Pas godt på hinanden. Knus mormor -Aase.
Anne-Grethe Morell Det er gode råd at prøve med cola og mere væske i det hele taget, som du har fået af Simones mor og mormor. Jeg er ked af at du skal døje med maven, men håber ikke, det vil forhindre dig/jer i at komme rundt og se noget. Jeg har selv fået ødelagt en tur til Israel pg.af en dårlig mave. Det eneste jeg havde i tankerne var, hvor det nærmeste toilet lå :-) Jeg håber ikke det er så slemt!!!!! Knus til jer begge