Profile
Blog
Photos
Videos
Near The End
Kaere familie og venner.
Vi er nu landet i Pakse efter 3 fantastiske naetter i Laos allersydligste oe-miljoe.
Busturen derned foregik hovedsaligt i en 'Super VIP Sleeper Bus', hvilket betyder: gennemsigtigt discogulv med smaa plasticaender og falsk greas, toilet i squatstilen, bloede og meget varme dobbeltdyner til hver, men absolut alt for lidt soveplads, samt film paa enten laosiansk (eller hvad det hedder) m. kinesiske undertekster eller fransk med laosianske undertekster. Vi sov frygteligt.
Humoeret blev meget bedre da vi blev sat i land paa Don Det i Mekongfloden, for det var et sandt lille paradis. Ikke i stil med Thailands oer, hvor strandende er lange, hvide og bloede, og vandet er turkis (og derudover proppet med ungrejs-turister), men mere privat, afslappet, naturligt og smukt. Der var ingen rigtige strande, og vandet var jo flodvand, og paa den foerste halvdel af oen var der stort set kun bungalows til turister. Men turisterne var ikke rigtig til at finde, og de lokale boede imellem de fleste bungalows med familien, koerne, grisene, kyllingerne, aenderne, gaesne, kattene og hundende,- og i midten af oen var der bare hoestede marker i lokale (og ellers uroerte) palme- og bambusomgivelser. Der var saadan en fred, og saadan en stemning, at man foelte man var tilbage til foer turismens indtog. Vi noed det! Det var fantastisk. Og paa en maade (og saa alligevel slet ikke) var der lidt dansk-sommerhus-stemning over det hele. Solen der varmede. Freden ved et hus der dufter af trae. Stilheden. Maaden man bare slappede 100% af paa.
Men Laos er generelt saadan. Der er selvfoelgelig steder der er mere beroert af turismen end andre, men generelt er landet meget smukt, naturligt og roligt. De lokale er ikke afhaengige af turisterne som vi har oplevet andre steder. Faktisk har vi ikke oplevet een eneste gadesaelger her. Det er lidt som om de passer sig selv, og lader turister vaere turister.
Tilbage til Don Det. Foerste dag gik vi en laang tur rundt om oen. Den anden dag lejede vi et par cykler og koerte til Don Khone som er en oe i forlaengelse af Don Det, og her saa vi paa et vandfald, og fandt noget der mindede om en strand hvor vi solede en times tid. Saa fik vi en baadmand til at sejle os ud paa Mekong for at se paa delfiner. Og det var en dejlig tur! For det foerste fordi det kun var Sofie og jeg. Ingen andre turister. Og saa var omgivelserne smukke. Laos paa den ene side og Cambodja paa den anden. Derudover fik vi set delfiner ca. 7 gange. De var langt vaek de fleste gange, og de hoppede ikke rigtigt; de naermest floed en tur over overfladen, saa det var ikke meget mere end finner og ryg vi saa. Men de var der. Selvfoelgelig kom der andre turister til, paa vores klippeoe midt i floden, men saa tog vores baadmand os bare ud paa vandet igen. Han var en guttermand.
Tredje dag slappede vi af i haengerkoejerne paa vores veranda, tog en svoemmetur i floden, og floed.
Den mest perfekte maade at afslutte hele vores rejse paa. (Det siod der faktisk ogsaa i vores guidebog.)
Nu bruger vi to dage i Pakse. I dag kom vi til at shoppe lidt kjoler (vi maa godt, hehe), og i morgen skal vi ud i naturen paa en sand turisttur. Engelsk guide gennem vandfald, kaffeplantage og smaa lokale landsbyer :)
- comments
far shop vildt, piger
far shop vildt, piger