Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle.....
Undskyld ventetiden, men nu er det saaden, at det virkelig ikke er en underdrivelse at kalde Koboko for Ugandas wild wild west. Vi er virkelig fare out. .... 10 min den ene vej har vi Congo, 15min den anden vej Sudan. Saa en lille wild by i det nordvestlige hjoerne er mit hjem, lige p.t.. En rigtig gennemfartsby.
OG i denne STORTRIVES JEG.... Det er fortsat helt fantastisk at vaere her, suger til mig af indtryk, faar naere venskaber, vokser menneskeligt jaaa det er STORT. Den familie, jeg bor hos, og ''nabolaget'' er blevet et hjem for mig. virkelig mit afrikanske hjem, og elsker det.
Vores mama er fantastisk, hjertelig, sjov, interesseret, og ja en kaerlig kvinde, der tager sig saa godt af os. Hendes huse (ikke at hun er rig, rig med mange huse, men et hovedhus i hvilket vi har vaerelse, med tilhoerende graeshus som kokken, et som bad et som toilet)...... Lige saa det er sagt, hullet i jorden er blevet en daglig ting og faktisk helt hyggeligt. Man er saa smaat blevet venner med de godt 30 kakelakker, der siger hej hej every time. hehe. saa det er ikke slemt...
Mums vi faar god mad, saa ha ikke ondt af mig. hun elsker af lave mad og har foer arbejdet for danske development worker,s saa hun ved, hvad vi kan lide.... aldrig det samme mad 2 dage in traek, aldrig det samme i loebet af ugen, ej heller til frokost....
Personligt og menneskeligt stortrives jeg der. DE ER SKONNE..... OG boernehjemmet.......... HOLD DA OP....... Der er sket saa meget, alt det maa i hoere om, naar jeg rammer DK, en hjemtur der synes at naerme sig med hektiske skridt. tiden synes at begynde at flyve af sted, toer naesten ikke blinke....
MEN paa borenehjemmet har jeg nu min daglige gang, og alle er nu skudt i mig. der er godt 30 boerne og den gamle mama. Det er de skonneste soedeste boern og hver og en har taget et stykke af mit hjerte. Trods den fattigdom og den ydmyghed, de lever med, er der glade dage. har oplevet saa meget og goer det stadigvaek som giver mig saa meget menneskeligt og... man er ikke pakket ind i vat
Efter godt 1,5 uge kunne jeg ikke baere den tilstand, to boern var i, hvorfor jeg fik bakset den gamle kone, der langsom bliver meget meget aeldre, i taxa med mig og en paa 1,5 mdr og 2 uger paa hosp. Ja, efter 3 dages indlaggelse og en dag hjemme ramtes jeg haardt af nyheden om, at den ene doede natten over, den lille.... Puha det er staerkt. Havde selvfoelgelig ikke knyttet mig saa meget til den lille, men situationen, nej, den var frustrerende. Man haaber jo paa at laegehjealp og indlaeggelse goer rask. Ja, men saadan skulle det ikke vaere. en staerk oplevelse, da man var lige i midten af den.
Meget hurtigt ventes denne frustration til en accept, han kunne ikke ha klaret den og nu er jeg som en hoeg over den anden. Han er virkelig i bedring. Han vokser, og den staar paa babygymnastik og badning hver dag.... uhhh en dejlig lille unge. Ham tager jeg med hjeem..... Et er, at man oplever noget saa tragisk, som et nyt liv, der blev meget kort, men det her er Afrika og det er en stor del af Afrika, foer alderen 5 er intet sikret. Ja saaden er det og det accepterer man, eller man forsoeger. Nu er min mission at faa den lille i fokus og til tjek inden snuden gaar til dk.... hehe....
Ud over dette er de resterende boern fantastiske. Nok bliver deres barndom taget lidt hurtigt fra dem. da den gamle er meget gammel, hvorfor 4-6 aarige har ansvar for toejvask, mad, badning af de godt 9 smaa i alderen lige fra 1 aar til 3 aar... Her til er de store drenge, 8-10 aar, aktive ogsaa med mad, og praktiske ting....
Men ja her stortrives jeg. vi har alle nogle fantastiske stunder, og nu er alle unger totatl sikre paa mig og trygge ved min tilstedevaerelse. Saa nu moedes jeg af kram om morgen og de 9 smaa smaa kravler og staar i koe til knus, kram ,snurreture og ja. det fantastisk. vi tegner og spiller fodboild. Man kan ikke rede verden, men goer alt faar et give dem 3 fantastiske mdr, ligesom de giver mig. DET ER STORT..... Lidtl kort, men mere maa i hoere, naar jeg kommer hjem. Kommer til at snakke jer alle et oere af:-)
Hertil er jeg to dage paa et health centre, hvor vi har registret boern, informeret dem om vacciner og givet nye tider og vejet de smaa pus.. Hyggeligt, hyggeligt, men mine 30 boern er i tankerne, og der tilbringer jeg mest tid. DET ER STORT OG UBESKRIVELIGT. ved nu ikke helt hvor man begynder og slutter. stortrives i hjemmet, hos borenene, i byen, med de lokale, har vaeret paa ture og er faktisk nu et par timer fra at vende snuden mod Tanzania, hvor vi 6 pers skal paa en 5 dages skreaddersyet safari, totally out there, det bliver stort.
Lidt vaek skal man ogsaa. Det er hvad den neaste periode staar paa, derefter er det hjem til Koboko i godt 32 dage, saa Jinja paa noget sjov med de andre og ja saa ses vi.... tiden flyver. vi ses snart. Savner nu DK og jer alle en smule. men her gaar det rigtig godt, humoeret er hoejt, oplevelserne mange og ja, det er STORT. I droemmer ikke om, hvor meget det giver. det er uforglemmeligt. Boernene vil altid vaere i tankerne. det fantastisk...
Haaber, at Ii alle har det godt. Vi ses inden vi ser os om. Haaber i alle kom godt ind i det nye aar og kan klare kulden. Jeg fryser over hele kroppen naar vi rammer 25 grader. hehehe, men ja i Koboko har vi stoev, stoev, stoev, stoev og 45 grader. Ej bliver ved... nu stopper jeg for nu. Her var lidt livstegn, og jeg lover, at jeg har det kanon.... ses snart....
Store store store store knus, klem, kram til jer alle. vi snakkes naar jeg er hjemme igen.
- comments