Profile
Blog
Photos
Videos
Idag var vi meget tidlige oppe! Klokken 06.00 for at være præcis. Det var nemlig idag, turen gik til great barrier reef, hvor vi allerede skulle være ved båden 07.30. Da vi ankom blev vi tjekket ind, fik vores udstyr og fik de generelle regler af vide. Derefter kunne vi blot læne os tilbage og vente de 2 timer det tog at sejle derud! Da vi endelig ankom, tog vi vores udstyr på og hoppet i vandet. Det skal lige siges, at det var første gang jeg snorklede, så det krævede lige lidt tilvænning, at man ikke måtte trække vejret gennem næsen. Line derimod havde prøvet det før, så hun havde styr på det. Men efter noget tid, fik jeg også styr på det, og vi svømmede rundt og så koralrevet. Aldrig har vi set noget så flot! Vi så bl.a. en kæmpe havskildpadde helt tæt på og en masse andre farvede fisk. Efter lidt tid i vandet, gik vi op, fik lidt sol og så var der frokost, som bestod af mega lækker grillmad og diverse salater. Et af vores bedste måltider næsten, så vi fik frådet en del :) efter maden sejlede vi videre, og skulle se en anden del af revet. Der gik det som smurt, for os begge og vi snorklede rundt og var nu helt tæt på koralerne. Enten svømmede man lige over dem eller ved siden af dem, desværre fandt ingen af os nemo! Line så dog en lille haj. Efter en times tid der, gik turen videre hjemad. Men inden det, havde vores Crew ombord på skibet smidt et form for net ned i vandet, som man så kunne komme ned og holde fast i, og så blive trukket bag båden. Line og jeg synes det var alletiders ide, indtil vi fandt ud af, at vi skulle være de forreste på det net, så alt vandet fløj op i hovedet på os, og rev nærmest vores bikini af, pga strømmen skibet lavede, så vi kom hurtig væk dernede fra igen!:) på vej hjemad faldt vi begge i søvn på solterrasse på skibet, så vi har fået meget tan! Nu er vi tilbage på hotellet og lige fået os et dejligt brusebad, og så skal vi igang med noget aftensmad :) imorgen skal vi i regnskoven, hvor vi skal svæve henover den, i 45 m højde! Gonna be CRAZY :)
- comments