Efter 3,5uge i Afrika er vi ved at foele os hjemme. Undervisningen paa Faraja er for alvor begyndt - og vi nyder timerne rigtig meget. Til gengaeld maa vi erkende, at forberedelsen til tider kan traekke lidt taender ud, da vi finder det svaert at ramme alles niveau, lave det inspirerende og vaere kreative. - Men det gaar godt, og vi nyder det :)

Arusha by bliver ogsaa mere og mere velkendt. Vi er begyndt at kunne genkende de forskellige "safari-maend", som saelger safariture paa gaden. Vi kender efterhaanden kutymen med Dala Dala'erne. Vi kender de billige restaurenter, de gode supermarkeder, priserne paa det lokale marked og de gode gaa-i-byen steder. Ja, ja .. efter 3,5 uge foeler vi os efterhaanden rigtig godt hjemme!

Ugedagene gaar med undervisningen paa Faraja. Projekt klassevaerelse - som gaar rigtig godt. Fitness - som vi nyder 2/3 gange om ugen, og hvor de har en fantastisk brusere, som vi ogsaa nyder en 2/3 gange om ugen. Frokost og indkoeb hertil - vi laver selv forkost paa hostellet, og jeg citerer bare en af de andre: "I maa vidst vinde prisen for mest inspirerende frokost" :)

Weekenderne bliver brugt paa lidt af hvert. Sidste weekend var vi paa tur med et par af de andre piger fra hostellet. Destination: En lokal landsby lidt uden for Arusha. Vi blev samlet op af en norsk, tanzaniansk gift dame - Beate, som koerte os til landsbyen. Her fik vi en lokalguide, som viste os rundt. Vi kom bl.a. forbi byens boernehjem, hvor vi brugte en timestid paa et lege og hjaelpe lidt til. Ellers gik dagen med en lang gaatur rundt i og omkring landsbyen. En helt fantastisk natur - og et dejligt tilflugtsted fra Arushas trafik og mange mennesker. Vi spiste frokost hos Beate, hvor menuen stod paa traditionel afrikansk mad. Her fik vi glaeden af for foerste gang at smage ugali, som er en meget tyk groedblanding, lavet af vand og majsmel. Noget vi har proevet et par gange efterfoelgende ogsaa - og vi maa bare konstatere, at vi ikke er fans!

Der har efterhaanden ogsaa vaeret stor udskiftning i befolkningen paa Ujama Hostel. Vi har bl.a. maatte sige farvel til Judy og Deb, to aeldre amerikanske damer, som kun var her en uge, men som virkelig var nogle dejlige mennesker. Irske Ruth, som var lige ved at tage en hel haandfuld afrikanskeboern med hjem, da hun rejste. Amerikanske Ned, som sagde han ville komme tilbage efter fem dage, men vi har ikke set ham i to uger nu. Og en hel del flere, som der ikke er plads til at naevne.
Blandt hostellets nuvaerende beboere finder vi sydafrikansk Yolanda, som er vores popcorn dronning. Vi havde tv-hygge-aften med frugt og popcorn - og I kan tro, at hvis der er nogen, der kan lave popcorn, saa er det hende.
Engelske Karen er hostellets "mor", som soerger for, at der ikke ligger ting og flyder, samt at aftensmaden staar i rigtig raekkefoelge, saa der ikke gaar kludder i koeen.
Amerikanske Chanel er naesten lige ankommet - og det viser sig, at hun er panisk angst for mus. Hun forsoegte den foerste aften at skraemme dem vaek ved at trampe rundt i 5 min, hvorefter hun i sin oeverste koeje laa og klappede to boeger sammen. Jeg ved ikke, om hun var bange for de skulle angribe hende, mens hun sov, eller ..
Engelske Sian er vores egen glade jukebox, som kan lyrikken til alverdens sange. Derudover lever hun i evigt haab om at blive brun - og man kan kun haabe hun en dag indser, at hun bare ikke har pigmenteringen til det.
Autralske Rachel, som til dagligt arbejder med sikkerhed paa en olieplatform, og hun har derfor laest alt litteratur om, hvad der kan gaa galt under bestigningen af Kilimanjaro. - Og da det er hende, som vi skal bestige Kili med, kan I vaere helt roligt, der bliver taget hoejde for alt!
Nyligst ankommet er 3 israelske piger, som engang imellem minder lidt om Olsen Banden, naar de kommer gaaende tre paa stribe, samt canadierne Sam og Taylor, som vi af og til er paa frugtmarkede sammen med.
Derudover er der to tosser fra Danmark - men dem kender I vidst lidt for godt :)

En dejlig stor, broget flok, som vi ser frem til at tilbringe de sidste 12 dage (jep, det er rigtig, det er kun 12) sammen med. Den 20. maj begiver vi os nemlig mod toppen af Kilimanjaro, saa send os endelig en kaerlig tanke den 25. maj ved daggry, da det er det tidpunkt vi gerne skulle staa paa toppen. Efterfoelgende staar den paa fire dages safari, hvor jeg haaber at se kongesletten fra Loevernes Konge (hvis ikke, saa i det mindste en loeve eller to :)), og vi slutter vores fantastiske eventyr af med 9 dage i skyggen af palmerne paa Zanzibar. Hvorefter der venter os en 1,5 doegns lang hjemrejse.

Men der er lang tid til :) - Og vi har i sinde at nyde hvert eneste sekund indtil da!

Buldrende hjerner og kreative laererplaner - Rikke og Sigrid