Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom solen endelig frem og vi har haft nogle dejlige dage her i Sihnoukville. Stranden ligger ca omkring 400 meter nede af vejen og langs den er der fyldt med bar, lækre spisesteder,og små butikker. Så snart vi gå fra hotellet råber sælgere efter os: tuk tuk?? ( køretøj), massage? Og meget mere. Vandet er klart og helt fantastisk at svømme i og så er der en lækker sandstrand. Det er bare skønt med en uge her og tid til afslapning og til at lave hvad vi har lyst til.
Dagen efter vores ankomst hertil var vi på tur ud til en lille ø med en guide. Vi sejlede selv der ud i havkajak hvilket var en vildt fed oplevelse. Da vi kom frem snorklede vi og nød naturen og havet. I mens blev der grillet mad til os, både fisk, rejer og kylling og lavet tilbehør. Det var rigtig god mad og super hyggeligt at sidde der på hver vores sten og spise og nyde den smukke udsigt. Aftenen blev brugt på dans og drinks :)
Dagen efter var endnu en overskyet og regnfuld dag som blev brugt på tømmermænd og hygge.
I går var 3 af pigerne ude at dykke, det havde været en helt fantastisk oplevelse, men eftersom jeg jo ikke er så vild med at få hovedet under vand tog jeg med resten af tøserne på en anden bådrute. Vi var kun os 8 med på turen, så vi havde hele båden for os selv. Vi startede med morgenmad hos guiden og derefter afsted med båden hele dagen rundt til tre små øer. Det var en rigtig god dag. På den ene ø stod vi af på den ene side og krydsede så øen gennem junglen om til stranden på den anden side hvor der stort set ingen mennesker, var før vi gik igen to timer senere. Da vi skulle spise frokost begyndt det at regne og mens vi sad under det lille bådtag og grillede styrtede regnen ned omkring os, det var rigtig hyggeligt. På en anden ø lagde vi til lidt fra land og hoppede derfra i og snorklede.
Der var en del bøgler på havet ift den lille båd vi var i, så da vi var hjemme igen "sejlede" vi alle resten at dagen - og lignede samtidig alle sammen røde krebs :)
I dag har jeg ligget ved stranden hele dagen. Smukt og lækkert! Men desværre med en del tiggere, også børn. Efter frokost kom en lille dreng og bad om at få mine rester.....
Nå men senere skal vi ud og spise igen, igen, denne gang israelsk, vi trænger til lidt andet end ris og nudler:)
Jeg begynder at savne rugbrød med ost.... :)
Håber alt vel i DK.
Knus Signe
- comments
INGE BUUS hilsen Inge og Bjarne i Assens
O´lise Uuuh dejligt.. :)
Mor Hej Signe. Jeg har jo læst din beretning for mange dage siden. Det lyder bare så skønt og lækkert. Hilsen mor