Profile
Blog
Photos
Videos
Okay det der med at faa opdateret sin blog er vist ikke min staerke side ;0) og det der med at uploaded billeder er vist ikke Nepals staerke side, for det er praktisk talt umuligt...
Naa min ankomst til Nepal var "lidt" forsinket, ikke mindre end fem timer - hvor det lige skal siges at selve flyturen burde vaere paa 4,5 time hehe. Vejret var rigtig daarligt saa vi kunne ikke lande og maatte derfor flyve tilbage til Indien og vente.
Ja det lykkedes jo alligevel, for her er jer :) med et styks syngende nepaleser i baggrunden!
En Taxi-diver hentede mig i lufthavnen, og koerte mig til Rajesh's hus eller skulle jeg sige SLOT!? Det er et tre etagers hus, med god plads til alle de frivillige. Jeg kom til at bo med en Hollandsk pige Rose, som hurtigt indvigede mig i normerne og andet brugtbart information = saasom manglende wc papir og spisning med fingrene JUMMI ;) Den foerst weekend brugte jeg paa sightseeing i Kathmandu og Bhaktapur, hvilket var en kaempe oplevelse - naesten lige saa stor som der er koeretoejer i Nepal!
Jeg skal stadig (efter to uger) vende mig til at hornet bliver brugt flittigt og det med spejle knap saa ofte, men det er jo hellere ikke nemt naar der ingen lyskryds, hvide streger, vejbaner eller fartbegraensninger er. Saa det er med livet i haenderne eller nok mere haanden - den anden bruges som skold ;) at man krydser vejene eller bare gaar en tur i byen.
Naa nok om det praktiske, jeg blev placeret paa BP Smirith community hospital i Bashundara, hvor jeg var en uge... Ja der var simpelthen for mange til at tage sig af de faa patienter og der var ikke rigtig nogen der snakkede engelsk. Eftersom jeg kun kan sige NAMASTE, er det lidt svaert at finde rundt i de nepalesiske verber. Laegen havde ikke meget at lave, og da slet ingen anelse om hvad han skulle stille op med mig. Saa jeg blev placeret paa en stol, en ''komfortabel'' en, og saa kunne jeg observere derfra - virklig nogle lange seks timer ;) Ej jeg fik set en blindtarm's operation og mange cases nede i skadestuen, hvor der sad en yderst nydelig, til tider lidt spitituel mand (laege) og tog i mod patienterne. Han fungerede som receptionist og laege i en og samme mand, meget praktisk og en fin maaede at spare penge paa.
Hospitalet i sig selv lignede noget fra 2. verdenskrig, og nok ogsaa sidst gjort rent der ;) naa det var nu alligevel en fed oplevelse som jeg naeppe glemmer!
Jeg er blevet flyttet til et landsby hospital i Pharping, hvor jeg arbejder sammen med to andre piger fra UK. Her er hygeinen bedre, og vi laver en masse arbejde, saasom rengoering af foedselsstuen, flytning af reception og sortering af medicin. Vi fandt saagar nogle kateterposer fra danmark ;) desvaerre maette en masse af den tilsendte medicin kasseres pga udloebsdato... Saa hvis jeg kunne oploade billederne kunne i se det, men mon ikke det er muligt et eller andet sted i Kathmandu. Jeg nyder det her i Pharping og laere endda ogsaa en masse medicin minded, saa det er kanon fedt!
Poej Poej saa laenge!
- comments