Profile
Blog
Photos
Videos
Sommerferie! I fire måneder. Beklager, men det skal næsten råbes til himmelen, bare fordi det føles så godt. Vi er nu langt om længe i Kina, eksamensopgaven er afleveret, og vi har nu tre uger foran med en masse spændende planer.
Den sidste uges tid i Hoi An var ikke specielt spændende. Eftersom vi havde sat to uger af til at skrive opgaven, endte vi med at bruge alt for lang tid på det, og arbejdet blev aldrig rigtig effektivt. Alt imens vi gik til og fra opgaveskrivningen, begyndte folk at rejse videre, så vi brugte rigtig meget tid på at tage afsked, hvilket blev lettere frustrerende til sidst. Vi besluttede os derfor for at sætte en deadline, der hed torsdag d. 26. april, så vi kunne få et par dage til at sende ting hjem til Danmark og til at nå endnu en tur ud til Cham Islands. Det lykkedes os ikke helt at overholde vores planlagte deadline, men vi tog alligevel derud om lørdagen, og det var rart at kunne slutte tiden i Hoi An af på en ordentlig måde.
D. 29. kl. 4.00 om morgenen fløj vi fra Da Nang til Hanoi, hvor vi brugte det meste af dagen på at forsøge at blive færdige med eksamensopgaverne (hvilket dog heller ikke skete den dag). Herfra tog vi nattoget til den kinesiske grænse, og efter en times tid lykkedes det at komme ind i Kina, stadig med Lonely Planet i Katrines rygsæk. Vi havde frygtet, de ville konfiskere den, fordi Lonely Planet ikke ligefrem tager hensyn til Kinas "bløde punkter", men de tjekkede heldigvis ikke vores tasker. Allerede på den anden side af grænsen erfarede vi, at folk har ret, når de siger, at kinesere ikke taler engelsk. I forsøget på at finde en ATM (hæveautomat) vadede vi rundt i grænsebyen, Hekou, som viste sig at være større end først antaget. Da vi ikke kunne finde én forsøgte vi at spørge om vej til busstationen, hvilket endte med at vi - omringet af 5-6 nysgerrige kinesere - fik stukket en telefon i hånden, så vi kunne snakke med en engelsklærer. En ti minutter lang bustur senere nåede vi endelig busstationen, hvor det viste sig, at vi ikke havde nok Yuan til billetterne, så efter endnu en kamp for at kommunikere med kineserne måtte jeg hoppe på en taxa tilbage til byen for at hæve penge. Vi nåede kun lige nøjagtig bussen til Xinjie, som var vores første planlagte stop. Uden vores kinesisk-engelske parlør var det nok ikke lykkedes i tide.
Da vi nåede Xinjie, hoppede vi på en minibus mod Sunny Guesthouse. Efter endnu engang at have kæmpet med kommunikationsproblemer fandt vi endelig frem til det meget spartansk indrettede guesthouse, som var mere end svært at finde. Det var dog hele besværet værd, for det var et skønt lille sted med en fantastisk udsigt over Yuanyangs risterrasser. Vi besluttede os derfor hurtigt for at lade opgaver være opgaver, og brugte resten af dagen på at slappe af efter to rejsedage med meget lidt søvn.
Tirsdag morgen stod vi tidligt op for at se solopgangen, og det var fantastisk smukt, fordi farverne genspejledes i de vandfyldte risterasser. Efter morgenmaden begav vi os af sted på gåben sammen med Michael, en engelsk fyr, som vi havde snakket lidt med aftenen før. Det blev en tur, hvor vi langt fra holdt os til stierne. Tværtimod havde vi svært ved overhovedet at finde nogen sti, så i stedet brugte vi to-tre timer på at arbejde os ned igennem risterasserne gående på kanten mellem de forskellige marker det meste af tiden. Vi havde kun ét enkelt mindre uheld, hvor Michael mistede balancen og fik sat foden ned i noget meget lidt rent vand. Det helt fantastisk bare at gå af sted i stedet for at skulle have følge af en guide og andre turister. De lokale kiggede dog en del på os, for det er nok trods alt ikke ret mange, som vælger at se Yuanyang på den måde.
Om onsdagen tog vi til Kunming, som er hovedstaden i Yunnan-provinsen. Her blev vi endelig færdige med eksamensopgaverne, hvilket blev fejret med øl på vores hostel. Vi havde mest af alt lyst til at slappe af efter at have afsluttet vores udlandssemester, så det eneste vi fik set i Kumning var deres park. Fredag aften skulle vi nemlig videre mod Lijiang, hvor vi skulle mødes med Michael igen. Det havde hurtigt vist sig, at vi havde stort set de samme planer, så vi har aftalt at rejse sammen resten af tiden. Han er super godt selskab, og - heldigt for os - har han læst kinesisk i tre-fire måneder, hvilket allerede har vist sig mere end nyttigt!
Vi er netop kommet tilbage fra Tiger Leaping Gorge. Vi brugte to dage på at vandre igennem kløften, hvilket var både smukt, hårdt og i starten også temmelig frustrerende. Vi formåede nemlig at fare vild allerede inden vi fandt stien! Efter at have trasket rundt (og op) i to timer, fandt vi ud af, at vi fra starten havde valgt den forkerte rute, så vi var endt langt fra den rigtige vej. Udelukkende på grund af Michaels kinesiskkundskaber fandt vi en fyr, som var villig til at vise os vejen (mod betaling, naturligvis). Katrine og jeg - som ikke havde forstået et klap af samtalen - nåede lige at føle lettelse over, at vi nu kunne spise vores medbragte frokost i bilen, men blev slemt skuffede, da vi fandt ud af, at vi ikke skulle køre men gå i to timer for at komme på rette vej. Da vi endelig nåede det første stop, var vi derfor to timer forsinkede, men trods alt ved godt mod. Resten af turen gik problemfrit, og det var smukke-smukke omgivelser (se billedet). Det kan dog godt mærkes i dag, at vi gik op og ned igen en gang mere, end vi burde have gjort!
I morgen går turen mod Chengdu i Sichuan-provinsen, hvor vi blandt andet skal se pandaer! Herfra tager vi til Jiuzhaigou National Park, som skulle være helt fantastisk smuk, og herefter vi tager til Gansu-provinsen som oprindeligt planlagt. Her skal vi blandt andet se Labrang-klostret, som er et af de seks vigtigste klostre for Gelukpa'erne (den største orden inden for tibetansk buddhisme). Omkring d. 19. drager vi mod Beijing, hvor vi har fire dage, inden vi flyver hjem mod Danmark. Vi nyder virkelig friheden, men nu er vi også så småt begyndt at glæde os til alle de dejlige ting, vi skal, når vi kommer hjem igen (blandt andet alle de ting vi skal spise!).
Håber, alle har det godt derhjemme. Og så ses vi om ikke alt for længe!
- comments