Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Glaedelig jul og godt nytaar. Vi haaber I har det godt derhjemme.
Tiden flyver afsted og vi oplever bare saa mange fantastiske ting hele tiden.
Vi tog fra Argentina for ca. en maaned siden, og vi har befundet os i Bolivia siden da.
Vi valgte at tage en 30 timers bustur i Argentina til den bolivianske graense efterfulgt af en 12 timers bustur i Bolivia. Det var lige vel meget. De argentinske busser er fantastiske. Vi elsker og savner dem. Og vi var godt nok blevet advaret mod de bolivianske busser, men aldrig kunne vi have forestillet os noget saa ekstremt. Foerst og fremmest ligner de noget der er ved at gaa fra hinanden (hvilket de sikkert ogsaa er). Der er ikke noget der hedder benplads eller sovesaeder. Ingen restaurantstop, eller stop i det hele taget. Stort problem for to gringos der baeller vand i sig af frygt for dehydrering, da der heller ikke er nogen toiletter i busserne. Paa vores foerste bustur maate Signe derfor faa stoppet hele bussen efter en times koersel, saa Simone kunne loebe ud og tisse. Der var devaerre ingen skjulesteder, saa det blev med publikum :) Men det vaerste er dog lugten. Hvis man ikke har vaeret i Bolivia er det nok svaert at forstaa. Vi ved ikke hvorfor der lugter saa slemt, men den eneste loesning er tigerbalsam en masse under naesen. En del af lugten paa den foerste bustur maa nok skyldes alle de babyer vi var omringet af. De sked paa stribe og bleerne blev bare lagt tilfaeldigt rundt omkring i bussen. Mmm... en stor del af lugten er ogsaa coca-bladene. Alle bolivianere tygger coca. Det er en urt der modvirker hoejdesyge, sult og traethed. Det smager ikke saerligt godt og lugter endnu vaerre. I Lonely Planet staar der heldigvis at man i Bolivia skal medbringe diarre-piller samt sin gode humor, saa vi har taget alle busture med et smil.
Vores foerste stop i Bolivia var Sucre. Helt tilfaeldig by vi udpegede paa et kort og drog dertil. Det viste sig at vaere et godt valg. Sucre er en fantastisk smuk og hyggelig, lille bjergby. Fra Sucre tog vi paa en fire-dages vandretur i bjergene. Bolivia har en meget flot natur. Vi noed at komme ud og faa bevaeget os lidt, men det var ogsaa haardt. Vi skulle selv baere alt vores bagage, inkl. telte, soveposer og mad. Signe fik vabler paa stoerrelse med tennisbolde, saa vi var lykkelige da vi kom til det sidste sted vi skulle overnatte og kunne tage vores bikinier paa og kaste os ned i nogle dejlige varme kilder, imens vi kiggede paa stjernehimlen... Vores tur tilbage til Sucre var endnu en vild oplevelse. Vi skulle med en truck der fungerer som bus i bjergene. Det var stegende varmt og vi endte med at vaere 69 mennesker + diverse dyr ombord.
Fra Sucre tog vi til en lillebitte by, Samaipata, hvor vi skulle lave frivilligt arbejde i nogle uger. Vi skulle hjaelpe til med landbruget i et lille samfund i bjergene. Projektet gik ud paa at faa familierne i bjergene til at blive selvforsynende. Problemet var bare, at projektet i virkeligheden handlede om at plukke frugter og vande en naerig hollanders planter. Vi boede i et meget specielt hus, hvor rotter var fast inventar i koekkenet og stoevet laa saa tykt at Signe stort set ikke kunne traekke vejret. Vi valgte derfor at droppe projektet efter to dage og drog i stedet til Santa Cruz for at holde jul. Vi ankom d. 23. og indlogerede os paa et hostel hvor der godt nok ikke var rotter, men derimod en gigantisk skildpadde!? Vi glemte at lukke doeren ind til vores vaerlse og pludselig var baestet paa vej ind. Simone skreg desperat til Signe at hun skulle lukke doeren, men padden var hurtigere end Signe og pludselig befandt den sig paa vores vaerelse, hvor den gav sig til at raaskide paa vores gulv! Den fik traengt Signe op i en krog og Simone maatte derfor treade til og jage den ud. Lettere sagt end gjort, men til sidst fik hun bugseret den ud med en kost og mange skrig! Her skulle vi i hvert fald ikke bo juleaften. Vi fandt et meget hyggeligere hostel - desvaerre igen med et husdyr. Denne gang en Tukan! Endnu mere angstprovokerende end rotter ogs skildpadder til sammen, men vi klarede den :)
Vi koebte stort ind juleaften : hakkeboeffer, fritter, sovs og risgroed til babyer. Og saa selvfoelgelig masser af alkohol. Vores middag blev meget vellykket. Vi noed vores boeffer imens vi hoerte julemusik og spillede om gaver. Og saa tog vi i byen med nogle fra vores hostel. Naar nu vi ikke kunne vaere hjemme hos familien er vi enige om at det var en rigtig god maade at fejre jul paa.
Efter jul tog vi til La Paz. La Paz er Bolivias hovedstad. Det er en stor, beskidt og underlig by. Byen flyder ud i et, lidt ligesom vi gjorde hele den uge vi var der. Der er ikke saa meget at lave, saa de fleste backpackere tager dertil for at drikke og feste. Vi boede paa Sydamerikas vildeste party-hostel, hvor der var happy hour hver dag, og hvem kan sige nej til to hvide russere? :) Vi var mere eller mindre frivilligt paa vores hostel hele tiden, men blev dog ogsaa fanget der. Bolivias president besluttede sig for at fjerne alt statstilskud til benzin. Hvilket vil sige at priserne steg 100%. Tilfaeldigvis var politistationen og presidentens bolig lige ved vores hostel, og det resulterede i aaben ild, taaregas og vilde politibetjente med store guns. Al udgang blev derfor fraraadet, da demonstranterne var ret meget oppe og koere. Al offentlig transport blev indstillet og vi frygtede at vi ville vaere fanget i La Paz i lang tid. Presidenten kom heldigvis til fornuft og trak sin lov tilbage - principfast type...
Efter nytaar forlod vi La Paz og drog mod verdens hoejest beliggende by, Potosi. Potosi var foer i tiden en af de rigeste byer i verden paa grund af utrolige maengeder soelv i deres miner. I dag er Potosi et hul. Det er en fattig by, hvor minearbejderne knokler for at finde ubrugelige mineraler. Der er mange triste skaebner i byen og minearbejderne lever ikke laenegre end 40 aar, daa stoevet i minerne er draebende. Signe var modig og drog ned i minerens maoerke. Simone var en toes og blev i sengen. Paa vej ned i minerne er det kotume at man koeber gaver med til minearbejderne. Signe gik derfor paa et helt normalt marked og koebte dynamitstaenger og alkohol paa 96%!!! Selvom at det var en turisttur i minen, var det stadig sindssygt stoevet og varmt og en ubehagelig oplevelse, naar vognene uden bremser kom dorende og der ikke var andet at goere end at kaste sig til siden. Simone var meget lykkelig da hun saa Signes stoevede ansigt igen :) Men ikke saa beegejstret for lugten (den er der stadig en uge efter)...
Saa gik turen til et andet hul - Uyuni. Uyuni er en by der kun er bygget til turister, der skal ud i Salar de Uyuni - saltoerkenen. Vi tilbragte en nat i Uyuni og tog derefter paa en tredages tur med jeep. Vi tog paa tur med tre bekendte fra vores hostel i La Paz: Ben, Ben og Ben :) Og en fjerde vi ikke kendte, Brian. Paa turens foerstedag kom vi til saltoerkenen. Himmel og jord gaar i et og salten goer at afstande er umulige at bedoemme. Det er det flotteste vi har set paa vores tur! Paa andendagen var vi i en nationalpark med store laguner, hvor tusindvis af flamingoer holdt til. Og paa tredjedagen stod vi op kl. 4 for at se gejsere og solopgang og bade i varme kilder. Resten af dagen gik med jeeptur tilbage til Uyini - gaab... Vi havde en fantastisk tur med de fire B'er. Der blev skraalet med paa diverse sing along songs og fyret mange upassende jokes af :)
Fra Uyuni tog vi et tog til Oruro og en bus videre til La Paz, hvor vi er nu. Vi bliver her ikke, men skynder os videre til Lake Titicaca - verdens hoejste soe. Vi tager bussen om en time.
Vi har det gpdt psykisk. Fysisk mindre godt. Sygdomme i massevis har ramt vores svage kroppe og var det ikke for bolivias vidunderpiller ville vi nok ikke sidde oprejst. Men vi har vores gode humor og humoer og vi kan stadig spise, hvilket uden tvivl er det vigtigste.
Efter Titicaca er planen at fortsaette til Peru, hvor vi skal naa at se Macchu Picchu inden den lukker for restaurering i februar. Og vi regner ogsaa med at vi skal laere noget mere spansk i Cuzco og planlaegger derfor at bo hos en familie i en uges tid...
Nu vil vi drage videre. Hvor vi skal sovei nat er uvist. Det er det desvaerre altid, da vi ikke er saa gode til at planlaegge. Hvis I kigger paa et kort er det meget tydeligt at vci har vaeret rundt i Bolivia mere end hvad noedvendigt er. Vi har aftalt at kigge paa et kort over Peru inden vi bare tager en bus.
Vi haaber I har det godt.
KH Signe og Simone
- comments
mormor og morfar hej simone og signe Rigtig godt Nytår ønskes i begge to,det er ellers en ordenlig en på opleveren i får susan. var hjemme på holmen og vise billeder i søndags det ser enormt spændene ud her er alt vel. Fra os et stort knus til jer begge to