Profile
Blog
Photos
Videos
VI ER I RIO!!
"Verdens smukkeste by" -fuldt fortjent.
Som de fleste ved ligger Rio de Janeiro ud til vandet, i og rundt om en bugt og midt imellem kaempe bjerge. Hvad de faerreste saa ved er at da byen engang begyndte at vokse ustyrligt flyttede man nogle faa bjerge for at goere plads til flere huse. Lige voldsomt nok synes vi, men heldigvis blev en del af naturen i og omkring byen hurtigt naturfredet, saa man ikke oedelagde det hele med kaempe betonbygninger. Der skete alligevel det, at fattige mennesker begyndte at bygge bittesmaa huse op af nogle af bjergsiderne. Disse bredte sig hurtigt og blev til kaempe kvarterer, favelaer. De ligger overalt i Rio og i den stoerste favela bor der over 200.000 mennesker. De bor der selvfoelgelig ulovligt og uden at betale noegt, men regeringen kan ikke goere noget, for hvor skal man lige smide saa mange mennesker hen?
Rio indeholder selvfoelgelig ogsaa saa meget mere end det: den gigantiske Kristusfigur paa toppen af Corcovado, Sukkertoppen og Copacabana for bare at naevne de allermest kendte. Efter to dage her har vi set det hele :)
Vi ankom til denne fantastiske storby torsdag eftermiddag, hvor vi hurtigt tjekkede ind paa vores hostel og saa tog vi ellers afsted til Copacabana for at moedes med nogle af de rare mennesker fra gruppen. Vejret var perfekt saa eftermiddagen gik bare med at slentre rundt der og nyde et par kolde drinks. Det var skoent. Vi naaede ogsaa at se en smuk solnedgang inden vi gik ud for at faa noget hurtigt aftensmad og saa var det ellers hjem i seng.
Fredag skinnede solen fra en skyfri himmel og temperaturen sneg sig i loebet af dagen op omkring 35 grader; perfekt vejr til at se Sukkertoppen og ikke mindst Kristusfiguren. Som sagt saa gjort og soerme ogsaa i naevnte raekkefoelge.
Efter lidt raad fra nogle soede lokale piger, der stoppede os da vi var paa vej til at gaa igennem en kaempe tunnel, valgte vi at tage bussen i stedet for at gaa hele vejen som planlagt. Det viste sig nu at vaere fint nok for der var en del laengere end vi havde regnet med. Det er det forbandede kort igen, det er slet ikke til at stole paa ;) For at komme op paa toppen af Sukkertoppen skal man med to forskellige gondollignende ting. Foerst til et stop paa et mindre bjerg, der praktisk nok ligger lige foran Sukkertoppen og saa derfra helt op. Her staar man ud til den smukkeste udsigt vi nogensinde har oplevet. Det er fuldstaendig som paa billederne, bare en tand mere virkeligt (laes: skraemmende) og med vind i haaret .. Det var helt fantastisk og allerede her besluttede vi os for at betegnelsen som "verdens smukkeste by" er velfortjent.
For at saette prikken over i'et nappede vi lige en is halvvejs nede igen, hvor det stortset ikke blaeste. Her smaekkede vi benene op paa nogle ganske behagelige solvogne og noed saa ellers bare den vilde udsigt. Paa et tidspunkt blev vi enige om, at de maatte slaebe os ned, naar de engang havde lyst til at lukke -vi naegtede at bevaege os ud af flaekken!
Det holdt vi fast paa indtil vores blik ramte den store Kristurfigur paa den anden side af byen. Vi blev jo noedt til at tjekke udsigten deroppe fra ogsaa -bare for sammenligningens skyld. Op af stolene (svaert!) og afsted. Efter en bus, meeeeget lang ventetid og en ny bus stod vi saa ved foden af Corcovadobjerget, som figuren staar paa. Nu var det store spoergsmaal saa bare hvordan pokker vi skulle komme helt op til toppen, men som sendt fra himlen kom loesningen: en mand, der tilboed os koerelejlighed op og ned igen+to stop paa vejen hvor vi saa kunne staa ud og tage nogle billeder ogsaa. Deal og en halv time efter stod vi ved den gigantiske statue (ligesom en milliard andre turister, skoent). Den er overvaeldende stor og man skal op og se den, men saa er den heller ikke mere end en statue. Hele virvaret omkring den handler ligesaa meget om hvad den symbolisere i sig selv og for Rio. Heroppe meldte dagens andet store spoergsmaal sig: "hvordan soeren har de baaret sig ad med at faa den helt herop?"
I aftes tog vi til bydelen Lapa, som er kendt for at vaere der alle gaar hen for at fyre den af med noget samba. Rigtigt hyggeligt omraade og fuldstaendig proppet med mennesker, sambamusikere og gadebarer. I weekenderne bliver nogle af gaderne lukket af forskellige steder i byen, blandt andet hvor vi var, og saa gaar festen ellers i gang. Der er hundredevis af barer, store og smaa, skumle og hyggelige. Og endnu flere gadebarer der henholdsvis saelger mad, slik eller (stoerstedelen) friskpresset juice med sprut. Saa er der ellers frit valg paa alle hylder og selskab af en hver art -almindelige mennesker, unge som gamle, "ladies of the evening" og maend, der er helt forvirrede og gaar rundt i dametoej. Fantastisk blanding, der giver en fantastisk stemning.
I dag tog vi paa en guidet tur ud i den stoerste favela i Rio (en guidet tur er den eneste maade at goere det paa, medmindre man insisterer paa at blive overfaldet). Alle favela er bygget op af bjergsider, saa vi blev sat af i bunden og saa er den eneste rigtige (lokale) maade at komme op paa via en "mototaxi". Ganske enkelt hopper man op bagpaa den foerste ledige motorcykel man kan finde og saa gaar det ellers med hu og hej og hiv og sving og vi skal komme efter dig (=meget staerkt) op til toppen af favelaen. Vi tager i os igen at koerslen med trucken var spaendende, for den kan bare komme an her kan den. Heldigvis er man paa ingen maade i tvivl om at chauffoeren ved hvad han laver, for han har med garanti gjort den en milliard gange. Og man stoler trygt paa at han har situationen under kontrol, selvom han med fuld fart koerer lige imod en bil i modsatte side i forsoeget paa at overhale en anden samtidig med 5 andre motorcykler. Jo jo, der var ingen slinger i valsen der.
Endelig oppe paa toppen (med liv og lemmer i behold og hjertet oppe i halsen) begyndte vi saa vores vandring ned igennem favelaen. Her blev vi praesenteret for forskellige lokale kunstnere som ville saelge deres ting til os. Det er nemlig ikke velset at tigge i favelaen og ved hjaelp af en masse projekter fra baade regeringen og frivillige, har indbyggerne der nu laert at lave ting og saelge i stedet. Og de er virkelig dygtige og uhyggeligt kreative. Vi kom forbi en lokal maler, som havde malet de smukkeste billeder af hans syn paa byen og senere nogle damer, der solgte armbaand laver af farverige telefonledninger.
Favelaerne er som smaa byer, med helt egne regler og mentaliteter. De er allesammen forskellige og styret paa forskellige maader. Ikke af regeringen, men af narkobaronerne. Og de passer paa dem, for er der ballade i favelaen er politier straks paa plads med mindst 600 mand, special traenet til formaalet og en mindre krig udbryder i de smalle gange. Er de derimod stille og passer sig selv blander politiet sig ikke, selvom de udmaerket ved hvad der foregaar. Det er et dilemma uden lige at finde ud af hvordan disse narkobander skal traevles op, for der er alt for mange mennesker og penge involveret. Under vores tur i dag var vi paa den maade ogsaa beskyttet af narkobanden, der lige netop styrer denne favela. For da der bliver slaaet ned paa kriminalitet med meget haard haand, var der ingen, der saa meget som kunne overveje at krumme et haar eller proeve paa at stjaele fra os. Det betyder dog ikke at man bare kan gaa frit rundt deroppe som gringo (udlaendinge), for et par stykker er nu nemme nok at traekke til siden og lokke lidt penge ud af. Frivilligt eller ej.
Uhyggeligt nok virkede narkobanden betryggende for os og vi foelte os paa intet tidspunkt usikre i favelaen. Tvaertimod hilser alle paent, snakker og smiler til en. Det er naesten helt hyggeligt midt i al elendigheden. men som vores guide sagde: ham, der trykker din haand og hilser paent paa dig heroppe, kan vaere den samme, der stjaeler fra dig paa stranden senere. Udenfor favelaen er narkobandernes regler ophaevet.
Selvom favelaen er et slumkvarter har den udviklet sig til at vaere et samfund, der fungerer som alle andre. Oeverst hvor de "rige" bor er der hyggelige, smaa koebmaend, butikker, computercafe og sagaar en Bob's Burger (kaempe kaede i Brasilien). De fleste huse er udstyret med doere, der kan laases og stroem og mange mennesker bor her, men arbejder i byen. Simpelthen fordi det er billigt, hvis ikke helt gratis.
Der er dog hverken vejnavne eller husnumre her, saa kun de lokale kan finde rundt og forklarer hinanden vejen ved hjaelp af forskellige kendemaerker. F.eks. en speciel butik, et kaempe trae eller et farverigt hus. Ingen adresse betyder ogsaa at det er lidt svaert at faa post, men det problem har de ogsaa loest. Modtager man et brev staar der navn og favelaens navn paa og saa kan man selv hente det paa posthuset, der ligger i toppen af favelaen. Slet ikke saa dumt endda.
Dagens gode gerning blev ogsaa gennemfoert i favelaen i dag, da Signe donerede lidt toej efter at have ryddet op i hendes efterhaanden meget tunge taske.
Vi har endelig faaet lagt en ordenligt bunke billeder ind, desvaerre er vi noedt til at laegge dem ind i halvringe kvalitet, for ellers tager det over en time at uploade et album .. Men det er jo bedre end ingenting :)
Vi krydser fingre for laekkert vejr imorgen, saa vi kan komme paa stranden og tjekke spandevis af maend ud i speedos (brasilienere elsker at vise sig frem, saa badetoej hernede er naermest ikke eksisterende, hvilket kun kommer til fordel for os generte danskere :p).
Chau
- comments
mette JEG VIL OGSÅ TIL RIO ! eller bare brazil !