Oi guys.

Tiden gaar staerkt nu, og vi kan daarligt selv foelge med. Naar vi harlange koere-dage handler det om at faa tiden til at gaa. Vi laeser begge flittigt, og sover konstant, naar vi er paa trucken. Vi ser en mase natur, og faar saa mange nye indtryk hver dag, hvilket goer, at vi sover som to smaa babyer om natten.
Vi tilbragte hele loerdagen i trucken - en meget, meget lang koeretur mod en ny kaldet Brotas. Der var egentlig ingen reel grund til at vaere i byen, men efter lange koereture soerger de for, at vi lige har lidt tid til at faa set noget af Brasilien. Brotas havde ikke det store af byde paa, og vi tilbragte det meste af soendagen i selskab med HINANDEN. Det kan nu ogsaa vaere meget sjovt.
Soendag betoed Halloween, og vi er jo, som bekendt, afsted med en masse fra England, et par stykker fra USA, Australien og New Zealand - saa ja, Halloween skulle da fejres. Vi fik canadisk morgenmad, som bestod af almindelige pandekager, pandekager med chokolade, bacon, aeg og broed. Det var en dejlig start paa dagen. Vi gik imod den meget lill by, og derefter gik vi mod et stort supermarked. Vi skulle finde paa noget udklaedningshalloej, og det endte med, at vi valgte at klaede os som aliens - ikke fordi det er specielt skraemmende, men noget af det supermarkedet kunne tilbyde var soelvpapir - og saa gik Signe ellers i gang med at taenke kreativt. Det endte da ogsaa meget godt, og naar vi engang - maaske om flere maaender - kan faa computeren til at samarbejde mht billederne, saa skal I nok faa dem at se. Vi havde en rigtig fed aften, og folk havde virkelig gjort noget ud af sig selv. Alle var glade og tilfredse, og vi fik god mad og gode drinks. Vi moedte et par brasilienske fyre, som var i Brotas for at holde en form for mini-ferie. Det er altsaa meget sjovt at snakke med de indfoedte ogsaa, og de fortaeller en masse spaendende ting om landet.
Egentlig er der ikke vildt meget spaenende at fortaelle om Brotas - idet det var ment som et stop for vores skyld.

Saa vi vil udnytte den frie plads til at fortaelle jer lidt om vores interessante gruppe - hvilken sagtens kunne faa en hel side for sig selv.
Vi er de yngste, som befinder sig paa trucken. Der er 5 fra England, som er mellem 24 og 27, fire piger og en dreng. De er tre piger som rejser sammen, og de to andre danner par. De er egentlig meget soede, men generelt har engelske mennesker virkelig gjort et skidt indtryk paa os, og vi bliver stadig kun bekraeftet i, at de er super underlige. De gaar meget op i, at man ikke er kedelig, og man skal bestemt ikke gaa tidligt i seng. Saa er der to single damer, en fra Australien, som vi svinger utroligt godt med, og en fra England, som ogsaa bare er underlig. Hun har en irriterende instilling til tingene, og kan ikke rigtigt saette sig ind i, at man er back-packer, og derfor ikke kan betale 50 kroner i drikkepenge. Et engelsk par, som goer vores forestilling om englaendere svaer at argumentere for - de er de soedeste mennesker, og forstaar os, naar vi fortaeller, hvor svaert det er at vaere de eneste, som ikke har engelsk som foerste sprog. De er virkelig soede! Udover det rejser vi med en masse gamle mennesker, og vi har saagar laert en af de engelske piger at sige "Jeg er paa pensionisttur" - simpelthen fordi det foeler man, naar man er i tyverne. Det fedeste er bare, at de gamle ogsaa gaar rundt og siger det, fordi vi har bildt dem ind, at det betyder "at man nyder sin rejse" - men lad dem bare leve i uvisheden.
Vi glaeder os meget til at ramme Rio, og til at vaere alene igen. Det bliver rart at kunne goere ting paa egen haand, fordi mange ting er saa planlagt her, og man bliver hurtigt meget afhaengig af, hvad folk skal og ikke skal.

Mange tanker, Signe og Louise