Hej Alle
Nu er det blevet tid til endnu en hilsen her fra Nepal. Vi har vaeret i Pokhara og paa trek. Pokhara er et dejligt sted, vi forstaar godt hvorfor mange nepalesiere siger at de godt kan lide Pokhara. Byen ligger ned til en stor soe ved foden af skovfyldte bjergene, saa her er meget smukt, og om morgenen kan man se lidt af bjergene med sne. Udover smuk er byen ogsaa stille og rolig. "Lakeside" som vi bodede ved mider om Thamel i Kathmandu med hoteller, bar og sovoniersbutikker, men er meget mere fredfyldt. Vi har to dage lejet utrolig daarlige cykler og cyklet rundt. Foerste dag saa vi et vandfald, som var meget lille og som man naesten ikke kunne se og en grotte, som var temmelig kedelig, saa det var en lidt skuffende dag. Det kan man ikke sige om 2. dagen, hvor vi cyklede op til en flagremusegrotte. Der var helt moerkt indenfor, saa vi skulle have lygter med ind og saa hang der omkring 1000 flagremuse oppe i grottens loft. Den rigtige udgang var hvor man skulle klatre op og ud. Det var temmeligt vildt. Det skulle vi da, bestemt taget i betragtning at en gammel nepalesisk dame ifoert traditionelt nepalesisk toej tog denne udvej. Vi var lige ved at give op, men saa kom der nogle nepalesiske drenge, som ogsaa skulle ud den vej, de hjalp os ud, fedt for vi kunne bestemt ikke have gjort det uden dem. Det var rimeligt cool. Udeover at cykle har vi ogsaa vaeret ude og ro paa soen, slentre op og ned af gaden ved Lakeside, spist rigtig god mad heriblandt vandmelon til frokost, staaet tidligt op om morgenen fordi vi vaagnede af byens larm, set show med musik og dans med nogle meget uinteresserede artister, vaeret til meditation, som var en meget anderledes oplevelse hvor folk dansede rundt i deres egen trance til musik (vi kunne ikke lade vaere med at kigge selvom man ikke maatte) og saa har vi ogsaa paraglidet, hvilket, naar vi ser bort fra ondt i maven pga. transportssyge, en fantastisk oplevelse, som helt klart noget, der skal proeves igen.
Saa har vi ogsaa vaeret paa et vidunderligt flot 5 dags trek, kaldet Poon Hill trek. Den foerste dag kom vi til et vandfald efter ca, en times gang. Her fik vi lov til at bade i det kolde men meget forfriskende vand. Det var virkeligt laekkert. Den anden dag begyndte det efter frokost at buldre i det fjerne og snart var uvejret ovre os, saa vi hurtigt maatte traekke i regnslag. Det var helt vildt utroligt. Det lynede, tordnede, blaeste og regnede - vi kunne se vores aande. Regnen gik over i hagl saa store som en pegefingernegel og lavede roede maerker paa Signes laar, som foerst gik vaek et par dage efter. Heldigvis kom vi til en lille landsby, hvor vi fik ly hos en familie, som var saa soede at tilbyde os varme ved ildstedet. Da uvejret var ovre var det bare kanon flot, hvor jorden var hvid af haglen og rodendendhoerne stod flotte pinke op med de groenne bjerge. Den tredje dag stod vi op kl. 4.40 og gik i en paerleraekke ef lys med de andre trekkere i moerket op til Poon Hill, hvor vi saa solopgangen over alle de sneklaedte bjerge. Dette var den smukkeste dag, hvor vi havde udsigt til pinke rhodendendronere og sneklaedte og groenne bjerge. Den fjerde dag kom vi til en vidunderlig by som adskildte sig fra de andre byer vi havde vaeret i, ikke kun fordi den var stoeer med ogsaa fordi der ogsaa var lokalbefolkning og ikke kun hoteller tilegnet trekkere. Her var der ogsaa et interessant museum om lokalbefolkiningen i bjergene og deres levemaade. Femte dag var sidste dag og vi var lidt kede af at det var ovre, vi kunne godt have taget et par dage ekstra, men vi var ogsaa glade for det vellykkede trek, som blev fejret med steek og oel om aftenen og massage af blinde mennesker dagen efter. Paa trekket stod vi op halv 7 til 7 og tog afsted ca. 8.30 og gik ca 5 timer. Vi brugte resten af dagen efter bad paa afslapning, hvor vi spillede kort og yatzy nogle gange i selvskab af vore guid og baerer, som var henholdsvist 24 og 23 aar - det var super hyggeligt. En aften snakkede vi ogsaa en del med et australsk par, som kunne give os nogle fif til Sydney. Man maa sige, at DK er kommet lidt paa verdenskortet i australiernes oejne, fordi vi har faaet "Princess Mary".
De foerste to dage var det mest opad, derefter var det nedad og nepalesk fladt, hvilket vil sige vaekslende op og ned og fladt. Saa det var ikke vildt haardt, men et rigtigt godt trek med den smukkeste natur vi nogensinde har set.
Paa vejen tilbage til Kathmandu tog Lotte paa en 2 dags riverrafting tur. Det var en hyggelig tur med flot natur, hyggelige mennesker, baal under stjerneklar himmel ved vandkanten og overnatning i telt. Desvaerre var det lige foer monsoonen, saa der var ikke saa meget vand i floden og det var derfor ikke saa vildt.
Udover den flotte natur i bjergene er det ogsaa ret specielt at opleve den maade, de lever paa. ALT der transporteres op i bjergene transporteres enten paa mulddyr eller paa ryggen af meget smaa nepalesiske maend. Det er simpelthen utroligt, hvad de kan slaebe. Vi kunne knapt slaebe os derop med vores smaa rygsaekke, og saa bliver man overhalet af en mand, som er mindre end selv Lotte, og han baerer nok 50 kg.. I slippers! Vi undskylder os selv med, at de har levet saadan i generationer og derfor nok er mere bygget til det end os. Nepaleserne har ogsaa ry for at vaere meget haardfoere. Noget den britiske haer f.eks. ogsaa benytter sig af ved at rekruttere nepalesere hvert aar.
Imens laerte Signe at lave nepalesiske mad. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle, det var booket gennem hotellet. Det viste sig at jeg skulle ud paa en kokkeskole for nepalesiere. Jeg blev hentet af min laerer paa knallert, var lidt aengstelig, men det var nu ret fedt. Saa lavede jeg mad og var ogsaa med til et par timer. Derudover var der ogsaa en hel cermoni for mig, hvor jeg fik overrakt et bevis paa, at jeg havde vaeret der. Det var meget formelt, det havde jeg ikke lige regnet med. Men det var meget sjovt: alle elever var samlet og saa fik jeg overrakt beviset af rektor og fik roed farve i panden og de oenskede mig held og lykke.
Dagen efter skulle Signe tage bussen til Kathmandu og moedes med Charlotte, som efter planen skulle komme et par timer efter Signe. Men planen gik ikke ligefrem som den skulle. Eller den blev bare rykket et par timer. I stedet for at tage de som forventet ca. 6 timer tog det for de 205km 11,5 timer for Signe at komme tilbage til Kathmandu. Foerst var der sket et uheld med en lastbil, som var vaeltet, hvilket stoppede alt trafikken. Da vi endelig var kommet forbi dette, som kun var 26 km fra Kathmandu, kom bussen for taet paa en lastbil og de rissede siderne op af hinanden. Heldigvis kom ingen til skade. Men det betoed endnu en trafikprop, for politiet skulle komme og afgoere hvis skyld ulykken var selvom der ikke var sket andet end nogle smaa skrammer paa vognene, saa bussen holdt midt paa vejen og spaerrede. Efter et stykke tid fik jeg heldigvis fat i min taske og kunne komme med en anden bus til Kathmandu, jeg forventede ikke at min bus korete igen foreloebigt. Dette betoed ogsaa, at Charlotte var 2 timer forsinket, men vi fandt heldigvis let hinanden klokken halv 9 - begge uskadte :-)
Lige nu sidder vi i Bhaktapur, en lille fredfuld by fuld af historisk arketektur. I aften tager vi til Nagarkot for at overnatte og sige farvel til de sneklaedte bjerge. Derefter gaar turen tilbage til Kathmandu, hvor vi har et par dage inden vi skal sige Namastee for sidaste gang. Fredag skal vi ud paa boernehjemmet, hvilket vi har set meget frem til. Vi saner boernene og har snakket meget om dem.
De kaerligste hilsner Charlotte og Signe