Hej allesammen
Nu har vi endelig fundet tid til at opdatere vores blog. Efter en lang rejse ankom vi endelig til Nepal torsdag d. 30. september sent om aftenen. Vi skulle bo paa et lille guesthouse midt i Thamel, som er turistomraadet i Kathmandu. Her havde vi nogle rigtig dejlige dage, hvor vi fik set nogle templer og endda var saa heldige at "moede" Kumari Deva, som er en levende jomfru gudinde paa 6 aar. Hun valeges naar hun er 3-4 aar gammel. For at blive udvalgt skal hun foerst og fremmest vaere fra den rigtige familie. Ydermere skal hun have samme horoskop som kongen, vaere foedt i fuldmaane og maa ikke have nogle skoenhedspletter. Hun skal have oejenbryn som en ko, sjael som en loeve og skal gennemgaa en masse proevelser. Disse indebaerer, at hun bliver til at overvaere henrettelser af en raekke dyr hvor hun ikke maa vise ubehag. Dernaest kommer hun ind i et moerkt rum med skraemmende musik, hvor praester med masker danser rundt - dette skal more hende. Hun kommer ud fra hendes hus 13 gange om aaret og maa ikke roere jorden. Saa snart hun bloeder eller faar en skraemme er hun faerdig som gudinde. Det bringer ulykke at gifte sig med en tidligere gudinde, saa hun har et svaert liv fremover.
Loerdag blev vi hentet ved jysk rejsebureaus kontor i Thamel. Mamma og et barn fra boernehjemmet havde taget den lange tur ind for at hente os. Det foerste der moedte os, da vi kom til boernehjemmet var den kraeftige lugt af toilet (som vi vaelger at kalde det hul de har i jorden). Huset er fire etager hoejt, men grundarealet var knap 40 kvm. Vi boede oeverst, hvor de tidligere havde holdt hoens. (I undrer jer nok over hvorfor, vi skriver "boede", men det vender vi tilbage til) I huset bor 19 boern, hvoraf de 3 er mammas egne. Mamma er damen der driver boernehjemmet og har gjort det de sidste 7 aar. Hun er rigtig soed og gaestfri, men taler utrolig daarligt engelsk. Boernene er super soede og vi blev modtaget med kys og kram. Det er et utroligt fattigt boernehjem, hvor de kun havde raad til to maaltider om dagen, bestaaende af ris med linser. Det kraevede en del tilvaenning og en del medbragte kiks!
Mandag tog vi med de yngste boern i skole med henblik paa at overvaere undervisningen. Snart fandt vi ud af, at det ikke var hvad laererne havde i tankerne - vi skulle staa for undervisningen af 40 boern i alderen 6-13 aar. Da vi ikke rigtig havde forberedt os, forsoegte vi at fortaelle dem om Danmark og Europa, men alt forekom dem fremmed. Til sammenligning fortalte vi dem, at de bor i Asien, hvilket de ikke anede hvad var. Derfor blev det til en del sanglege. Vi har desvaerre noedt til at forlade boernehjemmet, da forholdene er umenneskelige (Vi var noedt til at gaa op til et hotel, der laa 1 km. vaek for at komme paa toilet, da stanken, fluerne og manglende brug af toiletpapir var for uhygiejnisk). Vi har siden faaet afvide, at frivillige paa netop dette boernehjem max holder en uge foer de bliver syge, hvilket ogsaa var aarsagen til at vi besluttede at flytte.
Nu bor vi i en fantastisk bydel i Kathmandu, naer buddhisternes mest hellige stupa. Herfra vil vi tage dagsture til boernehjemmet for at besoege boernene og fejre den kommende festival, som alle i Nepal ser frem til. Vi har det rigtig godt og nyder Nepals smukke natur og livet i byen.
Vi haaber I har det godt i Danmark!

(Billedet er ikke taget af os)