Profile
Blog
Photos
Videos
HEY DANMARK.... HVA' LAVER I? (Sort svensk humor)
Saa er vi kommet til 3. stop paa vores vidunderlige rejse - nemlig New Zealand. Vi landede for godt halvanden uge siden sent soendag aften i Christchurch, og vi kan love jer for, at vi fik os et ordentligt kuldechok. Her var 5 grader, hvilket er en smule koldt, naar man stadig er i foert sit eksotiske sommertoej fra Fiji. Vi indlogerede os paa et kaempe hostel midt i centrum, hvor vi blev glaedeligt overraskede over at se vores to norske veninder Mari og Lisbeth fra Fiji. Naeste dag tog vi alle 4 i bil ud til den lille havneby Akaroa, som er kendt for sine delfiner og pingviner. Det var en meget charmerende lille by med en masse hyggelige butikker og cafeer. Naeste morgen tog vi afsked med pigerne og drog med Kiwi Experience og den geniale bus-chauffoer Buzz mod Westport. Westport er en gammel guldgraver-by, hvis storhedstid vist maa siges at vaere forbi. Aldrig har vi set saa doed en by - no wonder why den ogsaa gaar under navnet "spoegelsesbyen". I Westport tog vi paa en 2 timers horse-trekking i storslaaede naturomgivelser. Som de to (meget) uerfarne ryttere vi er, var det med en vis toeven, da vi skrev under paa at ridecenteret var uden noget ansvar for eventuelle personlige skader! Dette har vi nu fuld forstaaelse for efter at have set Ida forsvinde ind i skoven paa en GAL hest i fuld galop! Ida var lammet af raedsel og gav ikke en lyd fra sig, og klamrede sig om hestens hals. Der skete dog heldigvis ikke noget, da hesten af egen vilje valgte at stoppe. Guiden var vist mindst ligesaa forskraekket som Ida og hesten, og proevede at glatte haendelsen ud ved konstant at fortaelle, hvor professionelt Ida havde tacklet hesten..... hmm!
Den efterfoelgende dag tog vi til Hokitika, hvor vi blev indlogeret hos en gammel New zealandsk legende, som i aarevis har lagt hus til en festlig nat for backpackers. Aftenens tema var beach, og alle i bussen var sendt i byen efter kostumer. Vi var ifoert bula-halskaeder, badevinger og dykkerbriller. Det var en rigtig skaeg aften, hvor vi ogsaa fik vores foerste NZ's steak! Derefter begav vi os videre mod Franz Josef, hvor vi tog paa en 8 timers full-day-glacier-walk paa den beroemte Franz Josef gletcher, der er beroemt for at vaere den eneste gletcher beliggende i en subtropisk regnskov. Det var en kaempe oplevelse at vandre rundt i de mange gletcherspalter, og kravle op og ned i hulerne. Vejret var rigtig godt, hvilket ogsaa betoed, at vi blev ENORMT vaade, da den hoeje temperatur fik isen til at smelte, og efter som nogle af spalterne knap nok var en mand bred, kunne man ikke undgaa alt det vand, der fossede ned af vaeggene. Vi blev et par dage i smukke Franz Josef, hvorefter vi tog til Wanaka, som blev stedet for vores 15000 feet skydive. Dette var den mest vanvittige og fuldstaendig ubeskrivelige oplevelse. At falde frit mod jorden med en hastighed paa 200 km/t kan ikke beskrives med ord! Vi var saa hoeje og stolte, da vi atter havde foedderne plantet paa jorden, og vi glaeder os til at kunne vise jer vores video. Om aftenen blev der fejret halloween i Wanakas gader, hvilket vi gerne ville vaere en del af. Som backpacker maa man dog taenke oekonomisk, saa vi investerede i 12 ruller toiletpapir, og eksperimenterede med de helt store mumie-outfits. Det blev en virkelig sjov aften, isaer fordi alle havde gjort saa meget ud af det. Der stod et gratis skydive paa hoejkant til de bedste udklaedte, men desvaerre for os var vores kostumer ikke de mest holdbare, saa laenge inden konkurrencens afgoerelse, laa vores outfits stroeet ud over Wanakas gader! OEV! Queenstown var Kiwis naeste stop, og vores absolute favoritsted. Queenstown er den hyggeligste by med en masse cafeer, butikker, parker og smaa havne. Vi blev helt forelskede i byen og alt hvad den boed sig. Det Queenstown dog er kendt for, er dens store udbud af ekstemsporter. Hveranden butik paa hovedgaden tilbyder enten Skydive, Bungy Jump, River Rafting, Canyon Swing osv osv. Det var saa selvfoelgelig ogsaa her, at vi kastede os ud i The Nevis Arc, som med sine 120 m er verdens hoejeste sving. Det var virkelig graenseoverskridende, at saette sig op i den lille sele, som hang frit hoejt over en floddal. Fyrene der arbejder der, goer meget ud af at skraemme dig, men samtidig ogsaa faa dig til at grine. Vi blev bedt om selv at taelle ned fra 3 paa dansk, men naede aldrig laengere end til 3, foer at vi susede ned mod dalen. Det var meget graenseoverskridende, men dette skulle vise sig ikke at vaere nok! Allerede naeste dag stod Ida klar til at springe NZ's hoejeste og verdens 3. hoejeste bungy jump. Der var i alt 8 fra vores bus, som havde taget sig sammen til at springe, hvoraf kun to var piger, og da raekkefoelgen blev bestemt efter vaegtklasse, var Ida den allersidste i koen. Det var en lang og pinefuld ventetid, men folk var virkelig gode til at muntre hinanden op, og inden Signe havde set sig om, var Ida sprunget. Faldet var 134 m med en faldtid paa 8 sekunder. Det var en helt uvirkelig og vanvittig skraemmende adrenalinpumpende fornemmelse af egen vijle at kaste sig ned i dybet, men det efterfoelgende kick er alle pengene vaerd! Som udgangspunkt havde Ida af oekonomiske aarsager fravalgt at koebe billeder og video af springet, men paa forunderlig vis fik Ida hele pakken gratis, da kassedamen var af den overbevisning, at det maatte Ida bare have!
Vi har derudover gaaet en masse ture i Queenstowns flotte parker og omgivelser - man kan simpelthen ikke kede sig i den by. Slet ikke naar man rejser med en bus fuld af skoere backpackere, der virkelig forstaar et godt grin, og derfor var det ogsaa med triste miner, at vi maatte tage afsked med hele holdet, da alles veje skiltes i Queenstown. Heldigvis er New Zealand ikke stoerre end man stoeder paa mange af de samme mennesker, samtidig med at stoerstedelen af bussen har Australien som naeste rejsemaal. Nu sidder vi atter i Christchurch, og ser frem til at drage mod Kaikoura i morgen tidlig. Her er det vores plan at svoemme med delfiner og tage paa hval-safari! Vi skriver snart igen.
Mange hilsner Signe og Ida
- comments