Hej Danmark!

Nu er vores big adventure i New Zealand desvaerre naaet sin ende. I nat saetter vi kursen mod Australien og de nye eventyr, der foelger med. Vores rejse i NZ har budt paa mange graenseoverskridende udfordringer - nogle saa ekstreme, vi aldrig havde troet vi kunne gennemfoere. Siden sidst har vi bl.a. stiftet bekendskab med NZ's vilde marineliv. I Kaikoura svoemmede vi med vilde dusky dolphins, hvilket var en helt surrealistisk oplevelse. At ligge omringet af en hel flok nysgerrige legesyge delfiner, er ikke noget man oplever hver dag. Vi blev udstyret med meget tight vaaddragter, elefanthuer, sko og finner samt snorkel-udstyr. Derefter blev vi med baad transporteret ud til delfinernes territorium, som er dybe undersoeiske kloefter ud for Kaikouras kyst. Mens mandskabet opsporede delfinerne, gjorde alle os gaester os klar til at springe i vandet. Lyden af det hoeje taagehorn indikerede delfiner omkring baaden og oejeblikkelig departure i det kolde vand. Naar vi siger koldt - mener vi rigtig koldt!!! Under briefingen var vi gjort opmaerksomme paa den lave havtemperatur, men efter at have set det klare blaa vand, der til en forveksling lignede Fijis hav, havde vi svaert ved at forestille os andet end det velkendte tropiske vand. Det var det ikke!! Havde det ikke vaeret for alle de ivrige mennesker bag os, var vi smuttet tilbage op af stigen. Gudskelov for at vi ikke kunne komme til det. Efter at have set den foerste delfin suse forbi os, forsvandt alle tanker om kulde. Som vi var blevet instrueret i paa forhaand, gik vi i gang med at sige sjove lyde gennem snorklen, svoemme i cirkler og dykke ned for at fange delfinernes opmaerksomhed. For som personalet sagde: Vi var der for at underholde dem, og ikke omvendt. Dette saa ikke ud til at vaere noget problem, da delfinerne flokkedes omkring os. Det er en fuldstaendig ubeskrivelig oplevelse, at have oejenkontakt med et vildt dyr, og faa det til at foelge en i cirkler under vandet. Daa taagehornet loed var vi ikke til at drive op af vandet, og hvis det havde vaeret muligt, havde vi hellere end gerne blevet i vandet. Dog var turen tilbage mod land ogsaa en helt fantastisk oplevelse, da delfinerne fulgte os et godt stykke paa vej. Til vores store aergelse havde vi desvaerre glemt vores kameraer, saa vi kunne ikke tage billeder af alle de springende delfiner, som svoemmede om kap med baaden. (Dette kom vi dog til senere ;))

Efter en dejligt ophold i naturrige Kaikoura var det et farvel til sydoeen, og nu gik turen mod NZ's hovedstad Wellington, som er saerligt kendt for dets store fokus paa kulturen. I Wellington skruede vi ned for adventuren og op for den kulturelle og kulinariske indsigt (smukt ordvalg). Vi besoegte her museer, gik rundt paa havnen samt fik stor smag for Wellingtons mange hyggelige cafeer. Efter at have tilbragt 4 dage i Wellington, kan vi godt se, hvorfor NZ er kendt for sin natur og ikke dets byliv. Derefter begav vi os mod Taupo, som er verdens hovedstad for skydive. Dette har vi som sagt proevet, saa vi valgte en mere rolig aktivitet, og tog paa kultur-aften i en Maori landsby. Maorier er NZ's oprindelige befolkning, og er et meget stolt folkefaerd. I landsbyen blev vi moedt af tattoverede krigere, som sang og opfoerte danse for os. Herefter blev vi vist rundt i omraadet, og saa deres varme kilder, der ogsaa er et af kendetegnene ved Taupo. Til sidst blev vi budt paa traditionelt maori-mad, der bestod af kylling, svinekoed og lam samt rodfrugter tilberedt i underjordiske ovne. Til dessert fik vi frugtsalat, en slags kage samt pudding. Under middagen opfoerte de lokale maorier danse og sange, og sluttede af med den kendte haka, som er deres krigsdans, og nu NZ's varemaerke. Efter Taupo tog bussen os til Rotoura, som er en virkelig hyggelig, men dog ildelugtende by. Byen har ligesom Taupo stor underjordisk aktivitet, hvilket betyder at svovldampe paavirker atmosfaeren. I Rotorua gav vi os i kast med river-rafting, som har vaeret den sjoveste aktivitet i New Zealand. Vi blev endnu engang udstyret med vaaddragter samt hjelm og redningsvest, og begav os ned af Kaituna-floden i en lille gul gummibaad. Vi skulle i alt forcere 3 vandfald, hvoraf det stoerste havde et 7 m lodret fald. Vi var ikke helt klar over, hvad dette fald indebar, og det kom som et stort chok, daa baaden rent faktisk forsvandt i det brusende vand for foden af vandfaldet. Vi var paa forhaand blevet instrueret i hvilken position, vi skulle indtage under faldet, men som foelge af chokket af pludselig at befinde sig under vandet, glemte Ida alt om positioner og rejste sig promte op i baaden, hvilket betoed at det eneste der afholdte Ida fra at flyve udover kanten, var guidens hurtige reflekser! (se billeder!!).. Det lykkedes dog alle at forblive i gummibaaden, dog til vores store aergelse, da kayakeren Sam, der skulle redde eventuelle "overbord-kommende" passagere, var en nydelig ung maori! ;) Efter vandfaldet fik Signe muligheden for at tage en tur ned af stroemmen uden bad, hvilket var en rigtig sjov og vaad oplevelse! Alt i alt var Rotoura en af vores bedste oplevelser og favorit steder, ogsaa selvom vi kun naaede at vaere i 2 dage.

Nu tog vi vores sidste tur med kiwi-bussen til vores endestation Auckland. Det var en trist afsked med bussen, da vi gennem KIWI har haft nogle rigtig gode oplevelser og moedt en masse dejlige mennesker. I Auckland moedtes vi med Idas gamle nabo Christian og hans ven David, hvor vi fik udveklset oplevelser fra New Zealand. Herefter tog vi paa Whale and Dolphin watch, som skulle vise sig at blive den oplevelse, der har gjort stoerst indtryk paa os. Man har ingen garanti for at spotte de store dyr, da firmaet udelukkende opsporer dyrene ved hjaelp af gamle metoder og tips fra andre baade. Men allerede kort tid efter afgang saa det ud til at blive en lovende tur, da kaptajnen fik et udsaedvanligt tip om orcas ikke langt fra Auckland Harbour. Vi blev helt ellevilde, da vores stoerste oenske var at se vilde spaekhuggere. Inden laenge var spaekhuggerne i sigte, og vi hujede op og knipsede loes med kameraerne, da vi saa to sorte prikker langt ude i horisonten. Dette skulle dog blive langt bedre end dette, da en spaekhugger mor og dens unge, fik stor interesse for vores baad, og nysgerrigt svoemmede helt op paa siden af os. Vores vilde begejstring efter at kigge paa de store hvaler, gik dog desvaerre ogsaa udover vores billeder, som ikke naaede at fange de fantastiske syn. I alt saa vi 7 spaekhugger, som alle svoemmede naer baaden. Havde det staaet til os, kunne vi have tilbragt alle vores 4 timer paa vandet i selskab med hvalerne, men som foelge af NZ's lov og firmaets morale, drog vi videre ud paa havet, for at give dyrene ro. Herefter gik mange timer, hvor vi intet saa, og kaptajnen lovede os fri entre dagen efter, da turen ikke opfyldte firmaets hoeje standard(?). Han var dog opsat paa at vise os hvaler og delfiner, saa da tiden var ved at loebe ud, fortsatte han, da han havde en god fornemmelse. Og pludselig ud af ingenting svoemmede 3 kaempe bryde-whales ikke langt fra baaden. Alle hujede op ved hvert et pust fra hvalerne, og kaptajnen optog forfoelgelsen af de enorme dyr. Vi befandt os nu midt i et kaempe aedegilde, hvor fugle i massevise styrtdykkede fra oven og hvalerne tog deres tjoern under vandet. For at saette prikken over i'et, kom nu de hundrede-vis af delfiner til syne, som netop havde samlet den store maengde fisk. Delfinerne svoemmede om kamp med baaden, og lavede imponerende spring omkring baaden. Det var helt overvaeldende at vaere midt i et inferno af liv med fugle flyvende om oeerne paa os, de springende og legende delfiner samt de store pust fra hvalerne! Det er en oplevelse vi sent vil glemme, og som vi er SAA taknemmelige for at have oplevet!

Alt i alt har New Zealand vaeret en kaempe stor oplevelse, som vi aldrig vil glemme, og vi sidder nu og er dybt misunderlige paa de nyankommende backpackere, som har alle disse ting i vente!

Mange hilsner Signe og Ida!