Profile
Blog
Photos
Videos
Hej i DK!!
Vi forlader Cairns i aften, men inden da vil vi lige give jer en lille opdatering paa ugens oplevelser..
Det har vaeret en ikke helt almindelig uge i de smaa morsingboeres liv. Soendag aften da vi ankom til byen moedte vi en rar dansk fyr der arbejder ved et turistbureau paa det hostel vi har boet paa. Thomas havde alverdens forslag til fede oplevelser og adventure - og vi valgte at booke naermest alt. For kort at opsumere ugens program:
Mandag stod den paa river rafting paa den mest anbefalede raftingflod i Australien - Tully! En hel dag i en lang vandrutsjebane, lige noget for to vandhunde som os. Paa med hjelmen, grib padlen og spaend redningsvesten og saa fuld hammer ned af vandfaldene i susende fart med stroemmen. Vi kom i en baad med 4 andre samt vores guide Sonny. Vi proevede at hoppe ud af baaden og flyde med stroemmen ned over klipper og vandfald, vi sprang ned fra en 4-5 meter hoej klippe, vi proevede at blive vendt rundt saa baaden landede ovenpaa os. De andre var med garanti glade for at vaere paa hold med to seje danskere, for vi var de eneste der formaaede at holde fast i vores padler hele vejen ned. De andre faldt baade over bord og smed padlerne vaek - godt de havde os og vores store overarme til at faa os frem! Helt igennem dejlig dag og en god start paa vores adventureuge!
Tirsdag holdt vi fri og det regnede hele dagen, saa vi brugte tiden indendoere med at udforske et af byens shoppingcentre - det blev dog ikke den vilde shoppetur, det har vi ikke raad til, vi bruger pengene paa adrenalinkicks! :)
Onsdag gik det loes i de vilde hoejder.
Vi skulle saamaend bare smides ud fra et fly i 4,7 km's hoejde med et stort stykke plastisk flagrende efter os. :O Vi var mange der skulle springe, saa vi brugte formiddagen paa "Mission Beach" hvor vi saa de andre dale ned. Det var nemlig saadan at vi skulle springe ude over havet og Great Barrier Reef og lande paa en hvid strand mellem det turkise vand og de dejlige palmer. Da det blev vores tur fik vi hver tildelt en professionel tandemmakker der skulle soerge for at vi kom sikkert ned. Maria fik den cool Adam og Signe fik den seje kvinde Izzy - de var ikke rigtig kloge!!! Vi havde maerkeligt nok slet ikke vaeret nervoese hele dagen, hvilket egentlig til sidst begyndte at skraemme os lidt. Da vi satte os ind i flyet begyndte sommerfuglene at melde sig, isaer fordi vi var de foerste springere i flyet. Signe fik pladsen lige ved aabningen, og startede udspringsshowet. Da vi naaede den korrekte hoejde gik det hele meget staerkt. Signe aabnede laagen og smaekkede benene ud og Izzy hoppede med Signe fastspaendt paa maven. Adam fik hurtigt bukseret Maria til laagen og hun saa hvordan Signe forsvandt ned gennem skyerne og indsaa ret sent at hun selv skulle lide samme skaebne. Vi fik ikke tid til hverken at overveje eller fortryde - vi skulle bare nyde det.
De foerste sekunder tumlede vi rundt i luften og slog saltoer i alle retninger og anede ikke hvad der var op og ned. Med et lille klap paa skulderen blev der gjort tegn til at vi maatte slaa armene ud, og i et minut droenede vi gennem skyer og luft saa kinderne blafrede oppe ved oererne og det var umuligt at skrige!! Derefter blev faldskaermen udloest og der fulgte 5-6 minutters laekker stille svaeven hen over revet og stranden. Vi fik stukket to haantag i haenderne og fik selv lov at styre. :) Vi landede begge helt perfekt paa stranden uden at vaelte eller noget!! :D
Det var den fedeste oplevelse og de korteste 7 minutter i vores liv. Det var ikke saa meget sommerfugle i maven og adrenalinsus, det var mere helt vidunderlig smukt og en oplevelse vi aldrig glemmer.
Torsdag stod solen hoejt paa himlen og alt tegnede paa en dejlig varm dag paa skibet Ocean Freedom. Vi skulle en hel dag ud paa luksusbaad hvor vi skulle dykke ned til nemo og alle hans venner, samt de smukke koraler. Naermere betegnet skulle vi scubadive med alt udstyr, blybaelte, iltbeholder, svoemmefoedder og maske. Vi tilbragte dog den foerste times tid paa en bloed baenk med solen bagende paa kroppen og spiste wienerbroed og frisk frugt. Derefter var vi paa hold 1, ogsaa kaldet Team Amazing og vi to heldige danskere fik den tossede guide Beck som hele tiden kaldte os "beautiful girls"! Vi blev smidt i baljen og startede med at vaenne os til udstyrret, men hurtigt tog Beck os med ned i dybet. :) Vi kom ned paa ca. 10 meters dybde og vi saa fisk i de utroligste farver, stoerrelser og former. Vi saa soestjerner, soeagurker og de beroemte koraler. Det var en fantastisk oplevelse at vaere saa taet omgivet af fisk. Vi fik lov at roere koralerne og vi fandt nemo (mange gange!). :)
Det er godt vi skal dykke igen i weekenden naar vi skal paa tur til Whitsundays, man gaar vist hen og bliver bidt af det!! Turen var dog langt fra ovre da man havde faaet sit dyk. Vi sejlede ud til en lille sandoe, der laa helt oede midt i det vandhaneklare turkisblaa vand, man ville kunne drikke det hvis ikke det var saa salt. Det var vitterligt bare en stor bunke sand placeret midt i havet - der var intet liv derpaa, men smukt var det.
Resten af dagen snorklede vi, vi fik en tur i en "glasbundsbaad" og vi noed alt det laekre mad vi fik serveret. :) Vi moedte 4 danske fyre som vi faldt godt i snak med, og vi moedtes med dem igen senere paa aftenen paa en bar. Det var "girls-night-out" og vi fik gratis champagne. God afslutning paa en fantastisk dag! :)
Og nej vi er ikke faerdige endnu!!!!.....
Fredag skulle vores mod for alvor staa sin proeve. Vi skulle bungy jumpe. Det var fra en bro bygget til formaalet, midt i regnskoven med en lille soe i bunden. Vi gik de 50 meter op i taanet og stod og saa et par stykker springe foer vi selv skulle "gaa planken ud".. Heller ikke foer dette sindssyge projekt havde vi vaeret nervoese, men det ramte saa isaer Signe rimlig haardt da elastikken var spaendt om benene og springet skulle tages. Signe var foerste mand paa skansen igen, og det tog 2,5 minuts meget rystende ben og overtalelse fra crewet for hende at blive enig med sig selv om at det var en god ide. Hun sprang et flot "Swan-dive". Maria derimod synes det var det fedeste i verden og sprang uden toeven og fik i bunden dyppet hovedet i soeen. Det er det mest graenseoverskridende vi nogensinde har gjort - isaer fordi det kun var op til os selv at tage det sidste skridt ud over. Det er en mere mental end fysisk udfordring. Da alt "jumperiet" er oversstaaet blev man roligt firret ned paa en lille gummibaad i sooen og alt grejet blev taget af. Da vi begge var sikkert paa jorden igen fik vi os en lille cola og saa paa to australske gutter der havde koebt sig til at kunne springe alle de spring de ville hele dagen. De lavede nogle ret vilde spring - bl.a. baglaens, med bind for oejnene, haengene i armene udover, saltoer osv. :)
Vi er SAA glade for at vi gjorde det, og vi har det hele paa film saa det kan I jo glaede jer til at se! :)
Resten af fredagen har vi brugt paa at blive rejseklar. Vi skal nemlig fra Cairns i aften og paa vores foerste bustur med Greyhound til Airlie Beach hvorfra baaden i morgen gaar ud til Whitsundays. 3 dage paa en baad og flotte strande, det bliver helt kanon!
Billeder faar I ikke lige nu, men vi skal nok snart faa gjort noget ved det.
Mange adrenalinsusende hilsner fra Signe og Maria
- comments
Lisbeth Hold da op. Man bliver helt forpustet. Det lyder som om i bare har det godt. Lykke til paa den videre faerd..... Hilsen mor
kim Woow det kilder nu altsa i maven det lyder sjov hilsen kim