On top of the world!!!!

Okay okay jeg var ikke paa toppen af verden lige frem men naar man staar og kigger ud over Himalayas snedaekkede toppede foeles det som om man er! Det har vaeret en FANTASTISK weekend. Vi var paa trekking tur i bjergene omkring Himalaya og selvom jeg nu sidder helt stiv og smadret i kroppen ville jeg ikke have undvaeret den oplevelse for noget. Vi startede ud loerdag morgen kl 8 med at tage en taxi til foden af bjerget ved Shivapuri National Park. Saa var det ellers 2 timer opad (stejlt opad!!) paa skiftevis trapper og noget der skulle forstille trapper men som mere var sten der naermest bare var smidt op af bjerget. Jeg dannede ret hurtigt bagtrop men det gjorde ikke udsigten mindre smuk. Det var helt anderledes og dejligt at komme ud af Kathmandu og op til frisk bjergluft og lyden af fuglesang istedet for 1000 bilhorn der dytter. Den foerste dag gik vi ca 17 km men det var som om al traetheden forsvnadt saa snart vi naaede Chisopani, som var den by vi skulle overnatte i. Vi havde aftalt at sove paa et basic hotel og hold da kaeft det er det mest basic jeg nogensinde har proevet. Ikke paa en negativ maade for det var helt sikkert en oplevelse og selvom der var -1 grad om natten, og her taler vi indenfor guys, var stemningen helt i top og man kunne ikke andet end at grine af situationen, hvor 10 forfrosne "tourister" sidder pakket ind fra top til taa og hakker taender paa madrasser lavet af en plade look-alike skumgummi daekket af et leopard- og blomstermoenstret taeppe. Toilettet var of course at hul i jorden med at braet som doer, saa no need to say man kunne hoere alt. Det var til gengaeld virkelig med til at goere det til en rigtig ryst-sammen-tur, for hvem kan opretholde en paen facade overfor folk, der har hoert en fyre den af i nattens mulm og moerke paa jordens mest lydhoere hotel. Men what ever det kostede kun 8 kr for en overnatning.

Jeg troede naeste dags trek ville blive a piece of cake fordi vi ikke skulle gaa saa meget opad men men men. Troede virkelig ikke jeg ville klare de sidste par timer. Efter maaske 20 km kom vi til et skilt, hvor der stod, at der var 4 km tilbage. Saa gik vi i ca. 1 time da vi kom til en lille by, hvor vi spurgte hvor langt der var til Nagarkot. Da de sagde 4 km kunne jeg have sat mig ned og sovet lige ved siden af koerne i vejkanten. De andre fra platformen, der ogsaa dannede bagtrop var guld vaerd med deres peptalk resten af vejen, det var ikke gaaet uden dem. Jeg vil anbefale sarte laesere at stoppe her for nu kommer en aegte trekking experience historie. Paa saadan en lang tur drikker man meget vand og det kan ikke undgaaes at man liiige skal om bag et par buske paa vejen. Catherina og jeg var gaaet om bag en busk og da hun traeder i en (menneske!!!) lort, der laa gemt under nogen blade knaekker jeg sammen af grin kun for at kigge ned og opdage den store, fede klat paa min hvide sko! Var saa traet og orkede bare ikke mere men alligevel hjalp det at kunne grine af den fuldstaendig absurde situation - jeg havde traadt i en menneskelort...

Om aftenen overnattede vi paa et lidt finere hotel end dagen foer, med traek og slip wc og det hele! Der var 20 km ned fra Nagarkot, der hvor vi boede, saa maa indroemme at jeg tog en taxi ned af bjerget og resten af vejen til Kathmandu (and so did everyone else! Heh). Det er dejligt at vaere tilbage paa platformen som allerede foeles som 'hjemme'. I morgen kl 5.45 er vi et par stykker, der smaekker pandelamperne paa og cykler ud for at hjaelpe ved et projekt, der hedder tea4free, som giver te til gadeboern. Vi har ikke faaet at vide hvad vi skal hjaelpe med men glaeder mig til endnu en mindevaerdig oplevelse her i fantastiske Nepal!