I dag tog vi færgen til Rangitoto Island, som er en ø, der ligger en ½ times sejllads fra Auckland. Det er en lavaø, som har nogle utrolige smukke udsigspunkter og i sig selv er meget smuk. Ved siden af ligger der en anden lille ø, Motutapu, som er forbundet med Rangitoto Island med en lille bro. Denne ø ligner Irland, som jeg tror Irland ser ud. Et meget bakket grønt terræn, som er utroligt smukt. Ingen af øerne har elektricitet eller kloaksystem. Så alt er meget primitivt. Vi kunne intet købe på turen, så madpakker og vand skulle medbringes hjemmefra. Vi fulgte de stier, der var indtegnet på kortet. Vi kom ud til en education camp, hvor en masse børn lavede en masse sjove ting. De rutsjede i hjul ned i en sø, hang i hjul ned gennem vand og alle mulige andre sjove ting. Det må have været helt fantastisk at være der - det var på det tidspunkt, man kunne ønske at være barn igen. Vi besluttede at tage en lidt mindre sti, det man på kortet betegnede som "walking tracks". Det var en forkert beslutning, for vi endte i ingenmandsland omringet af køer. Vi gik og gik, og køer, og det der fulgte med køer, var allevegne. Vi nåede også at træde i diverse kokasser, ikke alle lige gamle, så vi så ganske forfærdelige ud, da vi endeligt nåede tilbage til færgen. Vi travede i sammenlagt 5 timer i højt tempo. Vi holdt 10 min. frokostpause og en enkelt nødpause af et par minutter. Vi ved ikke, hvor langt vi har gået, men vi skyder på, at vi mindst har gået 15 km. Vi er i hvert fald godt trætte. Turen blev for mit vedkommende afsluttet med et meget langt karbad, derefter mødte jeg igen pigerne, og vi spiste en dejlig tapas med rødvin til. Så godnat til Signe