Profile
Blog
Photos
Videos
2. april 2010. i dag sov vi til kl. 11:00, hvorefter vi spiste lidt morgenmad og slappede lidt af med at kigge os lidt omkring. Jeg skulle jo starte på dykkerkursus kl. 13:00, så vi kunne ikke begynde på noget helt vildt.
Jeg havde timer fra 13-18, hvor vi skulle lære alt det teoretiske ved at se nogle film osv. om det at blive en Open Water Diver.
Jeg var alene om det at tage dykkerkursus, da Signe jo som sagt har gået sig en fin tatovering. Men heldigvis skulle Mikkel og Louise også tage dykkercertifikat, så dem kunne jeg da snakke med. Jeg arbejder sammen med Mikkel i Fårup Sommerland.
Mens jeg var i "skole" lagde Signe sig ned på stranden for at tage lidt sol. Men også her er der skide varmt, så det kunne hun ikke holde ud så længe :)
Da jeg var færdig spiste vi på en restaurant der hedder El Gringo, og kiggede os lidt omkring i byen. Vi skulle ikke for sent i skole, da jeg skulle op og i "skole" igen næste morgen kl. 8:30.
3. april 2010. I dag mødte jeg som sagt i skole kl. 8:30. vi havde lige lidt timer inden vi skulle ud og finde det udstyr som passer til én og der efter have noget praksis i poolen.
Efter vi havde fundet udstyret og lært, hvordan man monterer det hele (vi skulle montere og afmontere hele 6-7 gange!), skulle vi endelig i poolen. Vi havde først en instruktør der blev kaldt Kiwi, men der var noget galt med dne ene båd, så han smuttede og vi fik en eller anden italiener.
Det var en vildt fed fornemmelse, men samtidig også mærkeligt, da det er vildt mærkeligt at trække vejret under vand.
Signe lå ved poolkanten og tog billeder af os :)
Vi gik også tidligt i seng denne aften, da jeg skal op til teorieksamen i morgen tidlig.
4. april 2010. idag mødte jeg til teorieksamen kl. 9, hvor jeg bestod med kun 1 fejl :D Alle de andre bestod også med lidt fejl.
Derefter skulle vi ud på havet og dykke. JUBII! Vi havde her fået os endnu en ny instrulktør. Normalt har man den samme til det hele, men det hang åbenbart ikke lige helt sammen, da ham vi havde i poolen også havde et andet hold. DErfor fik vi Rich (Richard), hvilket jeg var rigtig glad for, da han var super god.
Vi var ude på havet fra 12:30 til 18, hvor vi havde dyk der var ned til 9-10 meters dybde. Det var rigtig fedt at prøve, og det er som en helt anden verden under vand. Utroligt fascinerende og fantastisk flot !
JEg havde dog lidt problemer med at equalize mine ører (få propper ud af ørerne), så efter første dyk fik jeg nogle piller af min dykkerinstruktør Rich, som åbnede de rør, hvor propperne dannes, og det hjalp utroligt meget.
Mens vi var nede at dykke skulle vi samtidig lære at lave de skills som vi øvede os på i poolen. Nogle skills som man skal kunne og bestå for at få certifikatet.
Dette var skills, som at fylde masken med vand på bunden og tømme den igen dernede. Deruder skulle vi lære nogle øvelser, hvis vi gik tør for luft. En CESA øvelse for at komme op uden at få dykkersyge. En buddyøvelse, så vi kunne låne vores Buddy eksternal air source, så vi kunne få luft den vej, og at styre vores bouancy - altså vores luft med lungerne.
Der var mange flere øvelser, men det var stadig fedt, da vi også fik muligheden for at se mange fisk og svømme lidt for sjov.
Signe havde fået lov til at komme med på båden så hun tog billeder af os og tog lidt sol.
Alt i alt havde vi to dyk. Ved Mango Bay og Japanese Gardens.
Ved andet dyk fik Mikkel så meget krampe at han måtte op og Louise slog hendes nakke, så de fuldførte ikke deres skills og måtte derfor tage disse dyk forfra i morgen, og ville derfor være en dag bagud og ikke være på mit hold i morgen.
5. april. 2010. Idag skulle vi havde vores sidste dyk, og derfor få vores certifikater, hvis vi kunne lave alle vores skills. Vi skulle derfor allerede op 6:30, da vi skulle ud og dykke kl. 7.
Det var også denne dag, hvor vi ville have vores egen filminstruktør med, så vi kunne få en film, hvor vi dykker :)
Vores instruktør kom fra England og hed Andy. Han havde filmet næsten hele hans liv, men vile nu til at lave undervandsfilm, så han filmede min gruppe.
Da vi kom ud på vandet og det hele var gjort klar hoppede vi i vandet. Jeg havde også inden dette dyk fået en pille mod ører og det første dyk, gik rigtig godt. Der var ingen problemer med ører eller noget.
Dette dyk var på 18 meters dybde. Man kan ikke mærke forskel om man er på 9 m. eller 18 m. dybde. Den eneste forskel, er man ikke får så meget ondt i ørerne, bare man ændrer nogle dybden med nogle meter, så jeg kan faktisk bedre lide at dykke dyt, da mine ører så ikke gør så ondt, selvom det lyder mærkeligt :)
Det første dyk var ved Twin Peaks og det andet dyk var ved White Rocks.
DEt andet dyk gik mindre godt. Pillerne var stoppet med at hjælpe da vi dykkede, så havde mange problemer med ørerne, men kom da til sidst ned at sidde på bunden igen på de 18 meters dybde.
Mens jeg dykkede på båden var Signe derhjemme. Hun tog lidt sol og hyggede sig, da hun ikke ville op så tidligt, den syvsover :P
Da vi kom tilbage fik vi et midlertidigt dertifikat og vores logbog var fuldendt. I logbogen skriver man alle sine dyk.
Om aftenen så vi vores film og tog derefter med vores assistentdykker i byen. Han kendte jo de gode steder og vi tog derhen, hvor alle de andre assistentdykkere og instruktører festede, så det var rigtig hyggeligt!! :D
Forresten havde jeg også denne dag, været nede for at købe Signes fødselsdagsgave. En surfertrøje, så hun også kunne bade selvom hun havde sin tattoo, da den så ikke fik så meget sol :)
6. april 2010. Selvom vi havde været i byen i går, skulle vi op tidligt, da vi idag skulle tjekke ud.
Vi skulle først med en båd om aftenen til fastlandet, så vi fik opbevaret vores bagage ved Maria og Maria - to danske piger jeg også tog certifikat med.
Vi slappede bare af hele dagen og tog sol, da vejret var kanont godt. Vi formåede også at blive lidt forbrændte -IGEN.
Jeg havde fået Andy til at lægge hoppende ind på filmen, da han ikke havde gjort det, så senere på dagen skulle jeg hente filmen oppe på hans kontor. Jeg ville nemlig kun betale de 2500 for filmen, hvis jeg fik dem emd, så det gjorde jeg.
Om aftenen kl. 21, skulle vi med båden til fastlandet til byen Surrataya. Det var nærmest sådan en rigtig stor fiskekutter, hvor der er to etager eller man kravler op af en lille trappestige og så er man ovenpå de andre. Hvor man ligger på rad og række og sover på en lille tynd madras. Var meget mærkeligt. Der var plads til ca. 60-70 personer på disse to deck.
7. april 2010. Vi var ved fastlandet ca. kl 04, hvor vi blev kørt til at kontor sammen med en masse andre backpackere. Her ventede vi i 2½ time på at bussen skulle komme. Da bussen kom kørte den os til Krabi på den anden side af Thailand. Her skulle vi med færgen kl. 10 fra Krabi til Koh Phi Phi.
Vi ankom til Koh Phi Phi ca. kl. 12:30.
vi ville bare have vores værelse hurtigst muligt. DEt er sådan på Phi Phi at der ikke er nogen veje hvor der kører biler på. DEr er kun cykler derovre - så lille er den ø, men den er nu meget hyggelig.
Da vi kom til værelse sov vi helt til lk. 19, hvorefter vi gik ud for at spise.
Vi skyder på der var 35-40 grader hver dag, hvis ikke mere. Luftfugtigheden gør det svært at vurdere, da det føles så meget varmere end der egentlig er.
Da vi kom hjem så vi tv og slappede af, da jeg havde haft hovedpine siden vi forlod Koh Tao.
Denne gang havde vi også sørget for et værelse med Aircon for det værelse på Koh Tao var godt nok varmt, selvom man vænnede sig til det.
- comments