Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle! :)
Tid til en opdatering fra vores tur. Efter Yogyakarta tog vi nattoget til storbyen Surabaya og herefter et morgentog til Probolinggo. Vi havde været "big spenders" og købt Business class, men fandt ud af alle togvognene var ens. Dog var det fine toge og vi fik da et par timers søvn. I Probolinggo skulle vimed en minibus videre til en lille by, Cemoro Lawang, som er basispunkt for at trekke vulkanen Gunung Bromo. Vi var blevet advaret om et fupnummer arrangeret af chaufførerne, men havde aldrig regnet med at det var så ubehageligt. Først kørte de os det forkerte sted hen, til en gruppe mennesker der solgte arrangerede ture til Bromo. Vi havde lært at man bare skulle sige nej, og derefter ville de køre os det rigtige sted hen. Da vi sagde nej, blev de i stedet ubehagelige og aggressive i tonen, og sagde at de ikke vil køre os hen til busterminalen. Til sidst måtte vi selv gå, men heldigvis fandt vi andre der havde samme problem. Ingen af de lokale ville hjælpe os, og til sidst var vi nødsaget til at tage med de skiderikker. Vi ankom dog sikkert til byen, men her blev det endnu mere ubehageligt. De insisterede på at alle hotellerne var fuldt bookede, men ville dog give os lov til at være i deres hjem, så søde som de var. Vi sagde nej og gik ud på jagt efter et sted at bo. Men skiderikkerne fulgte efter og råbte et eller andet indonesisk til hotelejere, hvorefter ejeren sagde at der var fuldt booket, selvom vi kunne se mange tomme rum. Nå men vi var trætte og besluttede vi ikke gad at bruge mere tid på det, og tog det bedst mulige værelse med varmt vand. Efter en tidlig aftensmad gik vi i seng kl. 19 og satte alarmen til kl. 03:20, idet vi skulle se solopgangen.
Vi sov over to alarmer............. vi vågnede 05:30 og var virkelig deprimerede efter den lange tur, og at vi gik glip af solopgangen..
MEN heldet tilsmilede os i den grad herefter, hvor vi for det første undgik parkgebyret på 250 kr. idet kontrolmanden var gået på det tidspunkt. Herudover undgik vi alt turisttumullen da alle var gået, og fik den hyggeligste og mest fredelige tur gennem rismarker og små tagstenshuse med solopgangen over bjergene. Efter en hård opstigning så vi den flotteste udsigt ud over Bromo, med resterne af solopgangen uden at blive forstyrret af overbefolkning. Herefter trekkede vi videre mod vulkanen, og blev kun forstyrret af tre aber der svingede sig i træerne. Vi vandrede først over "sea of sand" som var et ørkenlignende område omgrænsende vulkanen. Under opstigningen af vulkanen blev vi udstyret med et par filtreringsmasker til at tage det værste svovlsyre. Efter en hård kamp nåede vi toppen, og blev overrumplet af synet. 1m fra hvor vi stod gik kraterkanten 100m ned til sydende lava, og vi var nødt til sætte os ned for ikke at risikere at falde i. Alt i mens en lyd højere end torden, rumlede højt så vi næsten ikke kunne høre hinanden. Det var så vildt og skræmmende, at mærke kræfterne fra vulkanen. Og Signe fældede selvfølgelig et par tårer
- comments
Hanne Frydendahl En ubehagelig oplevelse. Håber ikke turen rummer for mange af dem. Du skal bare true med din mor !!!!! Spændende opdatering. I er for seje :) kærlig hilsen til jer begge