Profile
Blog
Photos
Videos
FUN FALLS AND FOREST
Endnu en uge er gået Down Under og den har som den forrige været fyldt med oplevelser! På arbejdet er vi ved at gøre os klar til det kinesiske nytår, som vil bringe alt for mange kinesere til byen.. Vi begynder derfor at få flere selvstændige opgaver for at kunne afhjælpe Wild life keeperne mest muligt. En ting har vi dog lært om det kinesiske folkefærd; hvis du ikke kommer først frem, kommer du slet ikke frem. At få dem til at blive på stierne og ikke kravle ind i burerne (ja, de gør alt for at komme tæt på dyrerne) er svært at forklare dem, især når de ikke forstår engelsk. Der er dog stadig tid til at vi får flytter vores grænser og prøvet noget nyt, især da vi skulle fodre de to fuldvoksne krokodiller på rainforestation. Det var en vild oplevelse at fodre den 6 m lange krokodille med et vildsvinben og kunne stå at kigge ned i gabet på krokodillen, når den stiller sig på bagbenene for at få fat i kødklumpen. For ikke at glemme det smæld der kommer, når den smækker kæberne sammen om dens måltid!
Vi har brugt weekenden på budget poker, hvilket egentlig er det samme som poker, men da ingen af os har råd til at gamble vores penge væk, måtte vi spille med blade i stedet for chartoner. 'All in' var derfor et hyppigt træk.
Lørdag aften fik vi fejret Valentines med middag på Esplanaden og pink drinks i byen!
Søndag havde vi aftalt at komme en dag ud og se nogle vandfald. Dette overhørte en af de faste mænd på vores hostel, som lovede os den samme tur, for kun en tredjedel af prisen. Turen skulle byde på BBQ, vandfaldssvømning og en vandretur ude i regnskoven. Da vi gerne vil spare penge, hoppede vi i med begge ben, på hvad der lød som en fantastisk tur! Sådan skulle det desværre ikke gå..
Søndag kl. 11, bliver vi fuldt ud på parkeringspladsen og møder vores chauffør / "guide". Dette var en 25 årig ung mand, der mest af alt så ud som om han havde ligget fuld i længere tid end hvad godt er. Vi sætter os ind i hans bil, hvor vinduerne ikke virker, aircondition var ikke noget der fandtes og lugten i bilen kunne tyde på at dette ikke kun var hans bil, men også han hjem. Da vi efter en lang pinlig tur ankommer til vandfaldet, erkender han, at vores vandretur nok ikke er mulig pga regn og som vi går op mod vandfaldet som vi skulle bade i, ser vi badning forbudt skilte over det hele. BBQ'en stod på en pølse, med et stykke toastbrød og noget ketchup. Lad os bare sige at det ikke var en succes, og vi må erkende at det måske er en grund til at man betaler for turene. Skuffede kom vi hjem og fik hurtigt bestilt en tur til mandag som forhåbentlig kunne redde vores weekend. Og det gjorde den bestemt!
Mandag tog vi på en 12 timers tur rundt i QNL hvor vi besøgte 4 forskellige vandfald, heriblandt verdens mest besøgte vandfald, Milaa Milaa, hvor Karina og jeg gav vores bud på Loreal reklame (se billede). Det var en super fed dag med en masse andre unge mennesker, en energibumpe af en guide og et 7 meters treejump (som fie var for bange til at gennemføre..)
Vi er lige kommet hjem fra en bbq, hvor vi har nydt udsigten over havet. Vejret er lækkert igen og vi regner med en tur ud til reefet i weekenden, hvor vi forhåbentlig får set en masse fisk, skildpadder og koraler.
Håber i har det godt derhjemme, og stemningen ikke er alt for trykket efter hvad der er sket i weekenden.
Vi vil opdaterer jer på de crazy kinesere og vores tur på reefet når vi når dertil, hav det godt så længe!
- comments