Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag har vi tilbragt i Christchurch, NZs anden største by. Byen var i 2011 ramt at et jordskælv, som lagde 60% af byen i ruiner, og denne ulykke bærer byen stadig præg af. Det var i morges svært at finde en cafe der var åben, og byen synes som at være sat på pause; byggepladserne var tomme, butikkerne var faldefærdige og efterladte.
For at opleve andet end byggepladser, valgte vi, at tage den lokale tram (se billede) rundt i byen, samt en gondol, der giver udsigt over hele byen. På vores tur rundt i the tram, fik vi afvide, at der i øjeblikket er 300 konstruktions/rekonstruktions byggepladser i gang i byen, hvilket kunne forklare hvorfor det til tider så lidt øde ud. Selvom 'nothing happening on site' hyppigt blev brugt at føreren, var det tydeligt at se, at byen var i gang med en stor udvikling! Fx stedet som RE:start - et shoppingsmall bygget af farverige containere - gav indblik i de innovative tanker, som vil forme den nye by.
I morgen går turen til Te Anau, hvor vi bla skal opleve Milford Sound. Vi glæder os meget til at komme derned, også selvom vi skal bruge 12 timer i bus på det.
Vi har det godt i NZ og prøver ihærdigt at vende os til 17 grader, i stedet for de 30 - jakken og de lange bukser er nu taget i brug.
- comments