Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev der vist endelig tid til nummer to indlæg i bloggen, jeg er virkelig god til det her skidt :)
Jeg er kommet ud til mit placement nu som er ca. 250-300km syd for Shanghai, byen jeg bor lige ved hedder Yueqing (aner ikke hvordan det skal udtales) og er en lille by med sølle 1,2 mio indbyggere. Det er ca. 40 min. kørsel fra den lidt større by Wenzhou (vist nok 7-8 mio indbyggere - who cares..). Selvom byen vi bor ved er forholdsvis lille kan det til tider være svært at se solen for forurening, men det lever vi med, for temperaturerne hernede er meget forårsagtige så det er rigtig rart.
Jeg er blevet placeret sammen med 4 dejlige piger, Hanna og Sofia fra Sverige, Anna fra Tyskland og Emily fra England så det kunne på ingen måde blive meget bedre.
Skolen vi bor på er en privatskole med ca 3500 elever fra 6-7 år op til 18. De bor 6 personer på hvert lille værelse og går i skole fra 6 om morgenen til 9 om aftenen 12 dage i træk og har så to dages weekend hvor de er hjemme hos deres forældre.
Jeg underviser 1. og 2. klasse og nogle af dem er rigtig søde, andre er mindre søde, men der er også kun gået 3 dage så jeg skal lige vænne mig til det tror jeg, oveni det underviser jeg 17 forskellige klasser om ugen med hver ca. 40 elever så der er en del at holde styr på!
I dag var vi et smut inde i nyen for at gå i supermarkedet og der blev virkeligg gloet på os til den store guldmedalje, folk stopper hle tiden op og peger og kigger, det skal man nok også lige vænne sig til.
Men overordnet går det meget godt, man skal lige vænne sig til det hele (bor i øvrigt på eget værelse med toilet - og varme). I weekenden tager vi ind til Wenzhou og tager vist en overnatning for at tjekke ud hvad den by har at byde på og evt. mødes med nogle af de andre som bor i en anden by.
Puha det var meget, håber i alle har det godt derhjemme :)
- comments



Lene Hej smukke. Det var dejligt med en opdatering fra dig, den har jeg ventet længe på... Det lyder helt vildt med den "lille" by du befinder dig i.. :-) Sikke mange klasser du skal holde styr på, det er noget andet end Svinninge skole... hehe... Glæder mig til at høre nyt fra dig, savner dig altså herhjemme... Knus og mange tanker fra Lene