Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Cairns fredag den 24. og foretog ikke så meget den dag. Vi boede på Gilligans, som er Australiens største backpacker hostel. I forbindelse med hostellet, lå et Asia Market hvor vi fin smagt en masse lækker frugt.
Lørdag morgen blev vi hentet på hostellet og kørte mod nord, mod Cape Tribulation. Det er regnskov og jungle. For at komme dertil skal man krydse en sø, og her sejlede vi så en lille tur ud for at finde krokodiller. Vi så to små babyer og en stor hun krokodille på 3,5 meter. Herefter gik vi en guidet tur i regnskoven, hvor bla. suttede på en myre numse. Dens meget store grønne numse er nemlig fyldt med C vitamin og er meget syrlig, og det kunne smages.
Aboriginees kogte førhen myrerne, hvor så saften kom ud af dem og det var et energiboost!
Vi fik at vide at den største slange der nogensinde var fundet dér, var en Python på 8,5 meter. Regnskoven var selvfølgelig fyldt med en masse store, grønne flotte træer og vildt mange forskellige dyr.
Vi blev kørt til Beach house, vores hostel, som var placeret midt i regnskoven. Der var utrolig varmt og mega fugtigt, men meget speciel oplevelse knap at kunne se himlen for træer. I køkkenet boede en stor fætter som var størrelse med vores hænder, en kæmpe edderkop!
Søndag var vi igen på tur, denne gang ud for at opleve aborigenees kultur, ved at gå rundt om et lille bål der aldrig gik ud. Det holdet de tændt døgnet rundt. Vores negative side efter en tur om bålet! Bagefter svømmede vi i et iskold vandfald, fra bjergene. Det er et populært sted, da der er krokodiller i ekstremt mange søer, floder, vandfald osv. Men i og med vandet kommer fra bjergene, kan krokodillerne ikke komme dertil.
Vi blev kørt til Port Douglass og skulle tilbringe Australia Day her. Vi havde forventet fest og farver, men tværtimod var der total dødt og alle Australiere drikker sig fulde, fordi de har en ekstra fridag om mandagen. Så vi fejrede Australia day på værelset med chips, chokolade, sodavand og American pie filmen.
Mandag tog vi tilbage til Cairns hvor vi skulle være til torsdag morgen. De to danske drenge Mikkel og Mikkel, var også i Cairns, så vi billig bøf og snakkede med dem. Tirsdag stod den på den helt store tøjvask, hvilket var første gang siden afrejse :-) det har klart været den største udfordring for os indtil videre, men trods alle sokkerne ikke var foldet ud fra hinanden og nogle hvide toppe stadig er brune, gik det fint!
Vi lavede burger til aften med drengene, og fik her den triste nyhed at pga. en cyklon ville ramme OZ, blev vores skydive til onsdag morgen aflyst.....
Onsdag - sidste dag for denne gang i Australien. Det var med meget blandede følelser at vi skulle rejse derfra, for vi er vildt forventningsfulde til New Zealand, men Australien har bare været for sprød og har simpelthen budt på de vildeste positive oplevelser!
See ya' Mate
- comments
Marie S-B Det må jo være verdens største fisk det der! Øv øv hvor surt at I ikke prøver at skydive - men hold op hvor I oplever fantastisk mange andre ting! Knus herfra søde piger! Og må I få det for fedt på New Zealand!