Profile
Blog
Photos
Videos
Mere nyt fra os brune i Australien!
Torsdag den 16.
Så kom dagen hvor vi skulle til den ukendte by Bundaberg. Det er en rigtig farmerby, hvor der kun er backpackers som er der for at arbejde i markerne og på gårdene.
Vi var meget spændte på at skulle dertil, fordi stort set alle vi har mødt, enten rynker på næsen eller er overrasket over at vi vælger at tage derhen.
Vores elskede Charlene fra Sydney som har booket vores tur, formåede at få Bundaberg til at lyde som en øde plet i Australien, hvor man kun kunne komme til at kede sig for det var absolut ingen by. Derfor var forventningerne ikke så høje.
Da vi ankom til Bundaberg, blev vi nærmest i tvivl om vi var det rigtige sted. Der var rent faktisk en by og hyggeligt at være. Vi fik et lille afbræk fra de mange dorms, da vi skulle bo på motel. Ægteparret som ejede det, var så søde og rare. Da vi kom op på værelset, blev vi ramt af den fedeste følelse med dobbelt seng, eget bad og toilet. Super fint sted.
Der var jo selvfølgelig ikke køkken på samme måde som på alle hostels, så vi måtte tænke kreativt og endte med nudler og en meget tiltrængt salat, som blev flået med de bare næver :-D
Den egentlige grund til at vi ville til Bundaberg, er pga. at det er her, de store havskildpadder lægger deres æg og man kan se de små babyers vej mod havet.
Vi skulle afsted på tur torsdag aften, og var spændte på hvad aftenen ville bringe, da der ikke er nogen garanti for at se skildpadder. Vi så 3 kæmpe mødre, som var på vej fra havet op til stranden, for at lægge deres æg. Vi kom til stedet hvor et æg havde ligget i sandet i 8 uger og derfor forventede man, at babyerne var klar til komme ud af ægget.
Heldigvis fik vi oplevet de 14 små baby skildpadder, fra de stak hovedet op ad sandet, deres vej mod havet og den store verden :-)
Vildt specielt og fedt at opleve. På vejen tilbage hører vi pludselig nogen råbe: "forsigtig, pas på slangen" og dér midt på vores stil, lå der en slange. Sidsel tog situationen i stiv arm og Katrine endte på ryggen af en heldigvis sød tysk mand, der pænt tog os under armen, og passede på os det sidste stykke vej. Sidsel synes det var en fed oplevelse og Katrine kunne nemt have været foruden denne skrækkelige oplevelse.. :-)
- comments