Da jeg stod op i morges var det i god tro om at jeg stod op i tide til morgenmaden. Det viste sig dog at de havde lavet om på tiden fra i går til i dag...så jeg måtte desvæære gå fra et låst cafeterie med rumlende mave.

Aftenen før havde jeg bestemt mig for at jeg ville tage en shoppingtur i Bracknell efter middagsmaden....men da jeg ikke havde fået nogen morgenmad og var hundesulten skulle jeg bare afsted hurtigst muligt. Internettet er en god ting for der fandt jeg ud af hvordan jeg kom til Bracknell og jeg ville også lige finde en hjemvej. Den hjemvej der var ville have jeg skulle stå af ved et ski/skøjte center og gå ca 18 min for at komme til college. Det sys jeg lød mærkeligt, men tænkte at hjem kunne jeg vel altid komme på den ene eller anden måde. Jeg tog afsted lidt i halv elleve og anede ik rigtig hvor jeg skulle stå af eller noget. Jeg hørte nogle stå på samme sted som mig som skulle til Bracknell, så kunne jeg vel stå af samme sted som dem tænkte jeg.

Da jeg så var kommet af bussen anede jeg heller ik hvordan jeg skulle finde Princess Square shopping center, så jeg begyndte at gå. Syntes det så lidt mærkeligt ud der hvor jeg var på vej hen så jeg spurgte en parkeringsvage om vej. Hun fortalte mig en "smutvej" gennem et lidt skummelt p-hus men det var en hurtigere måde end den omvej jeg haved gået. Endelig fandt jeg så gågaden og derfra vidste jeg hvor jeg skulle finde det shopping center :) Fik købt de ting jeg skulle og ledte efter en butik jeg så da jeg sidst var her i 2001. Sørme så jeg fandt den og den lignede fuldstændig sig selv som jeg husker den.

Da jeg så tænkte jeg ville til at hjem "frygtede" jeg den 18min gå tur som jeg havde set var muligheden for at komme hjem. Det jo lidt træls at gå 18 min når man egentlig ik aner hvor man skal gå hen og i hvilken retning. Så jeg fandt heldigvis en busplan og efter jeg haved prøvet at tyde den, fandt jeg en meget nemmer løsning selv:) Det viste sig at jeg bar skulle tage samme bus som før bare modsatte vej, så let var det. Jeg er glad for at jeg ikke skulle gå så langt for da jeg stod af bussen begyndte det at regne og jeg havde hverken jakke eller paraply med. Jeg tænkte ved mig selv...Shannie du er spejder vær beredet..hvor er din paraply? Den skal jeg sikkert altid have på mig herovre...for man ved vel aldrig hvordan det engelske vejr er/bliver.

Så sker det i morgen jeg begynder i min praktik. Jeg skal til "staffmeeting" i morgen så det bliver spændend at se hvem jeg skal arbejde sammen med og hvem jeg egentlig har haft kontakt med. På torsdag kommer børnene så og jeg vil tro at de små poder jeg skal have aldrig har været i skole før, så vi er sikkert lige nervøse. Endnu ved jeg ikke hvordan en "normal" dag skal blive herovre, men jeg håber det ik bliver for ensformigt. Nu er der ikke så meget mere end at få tiden til at gå til i morgen hvor jeg sikkert vågner både spændt og nervøs.